Wolf-Girl - Forbidden Love

Da Julie møder en ældre mand, som fortæller hende, at hun er en varulv, og at hun skal hjælpe med at beskytte området mod de onde varulve, som bliver kaldt de onde. Må hun nu se frem til et liv, hvor hun skal beskytte sine kære, og vogte over hendes by. Da, dét hun mindst venter sker og den hun elsker, bliver ligesom hende, begynder det for alvor, at blive farligt.

17Likes
28Kommentarer
6269Visninger
AA

1. Dyret inde i mig

Prolog

Jeg kunne ikke ændre på dette her, det var min skæbne, at vogte over Bakers, min by... Den by, jeg voksede op og troede at jeg ville få et normalt liv i, det her kunne langt fra siges at være normalt. Nu var alle i min omkreds i fare, og jeg skulle være mere forsigtig, end jeg nogensinde havde været før.





Jeg gik ude i skoven, da jeg så noget stort inde imellem træerne, jeg rystede på hovedet og lod min opmærksom hen på stien, som jeg gik på. Lige pludselig var der en gren der knækkede lige bag mig. Jeg stivede og vendte mig langsomt om. Der på vejen stod en kæmpe mørkegrå ulv og kiggede mig dybt i øjnene, så gik den forsigtigt hen mod mig, da den næsten var henne ved mig kom der et svagt lys og ud trådte en ældre mand.
"Julie... Godt du kunne komme!" sagde han og smilte.
"Øh... Hvem er du og hvor kender du mit navn fra?" spurgte hun forsigtigt.
"Jeg har altid vidst dit navn" svarede han og vendte sig om.
"Kom med mig, og jeg skal fortælle dig alt hvad du vil vide!"
Han gik ind i skoven og Julie fulgte efter ham, men hun holdte en vis afstand fra ham.
De kom lidt efter ind i en lysning, hvor månes lys, lyste meget kraftigt.
Manden satte sig ned på en træstup og viste hende hen til en træstup overfor ham.
"Julie... Det, jeg skal til at fortælle dig er strengt fortroligt og måske en smule chokerende for dig!" han kiggede på hende.
Hun nikkede og satte sig til rette.
"Der var engang, hvor alle varulve var allieret og holdte sammen. Det blev ændret for hundrede år siden på grund af to brødre. De to brødre var begge to varulve og de holdte sammen som ulve gør. De havde en masse varulve bag sig, og de var begge alfahanner i den koloni. Den klogeste af dem, Robert holdte meget af sin lillebror Nathan, men Nathan følte sig overset og at han ikke havde lige så meget magt som Robert i flokken. Der var i alt 20 ulve både mænd og kvinder i deres flok. En dag kom Robert og Nathan op at skændes og de endte med at forvandle sig og ødelægge den nærmeste landsby og skræmme flere af landsby beboerne. Resten af flokken kunne ikke gøre noget og måtte se på, imens Robert og Nathan var ved at slå hinanden ihjel. De stoppede inden, det kom så vidt og fortsatte med at skændes i menneskeform. Det endte med at Nathan blev så gal at han stak en kniv i armen af Robert. Nathan gik hen til flokken og sagde "Jeg har fået nok af min broders magt over os. Dem der er enig, og ønsker at leve et liv hvor vi selv bestemmer og spiser hvad vi vil. Slut jer blot til mig og vi forlader denne sølle flok og starter vores egen magtfulde flok!" Der sluttede sig 10 ulve til Nathan og de forsvandt ind i skoven og ingen så dem som mennesker igen. Robert var knust, men vidste at havde mistet hans bror for evigt, og lod ham gå. Dem der blev ved Robert, levede som mennesker og forvandlede sig kun når de havde lyst. Robert hørte at Nathan havde slået sig ned mange kilometer fra ham og ødelagde alt hvad der stod i vejen for ham. Robert så papir med tegninger af forsvundne mennesker rundt omkring i landsbyerne, og han vidste, at Nathan havde valgt at hans flok skulle leve af mennesker.
"Jeg er efterkommer af Robert og det er du også!" sagde han og kiggede på hende. Hun sank en klump og svarede "Så det vil sige at jeg også er en varulv?"
"Ja... Du og jeg, er de eneste "gode" varulve her i dette område"
"Hvad med de onde, hvor er de?" spurgte hun og kiggede nysgerrigt på ham.
"De onde... Ja, dem må vi ikke glemme. De er over det hele og det sker af og til, at vi støder ind i dem" svarede han alvorligt.
"Jeg hedder forresten Peter!" sagde han og smilte
Julie smilte
"Hvad sker der hvis jeg møder en af de onde?" spurgte hun nervøst.
"Du må slås med vedkommende, husk de er ikke mennesker mere, men monstre!" sagde han advarende, hun kiggede skræmt på ham.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...