Kunstigt Liv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jan. 2012
  • Opdateret: 17 jan. 2012
  • Status: Igang
I fremtiden, når det bliver mere normalt med robotter der ligner og opfører sig som mennesker, hvordan kan man så undgå at lægge menneskelige følelser over på dem? Hvordan kan man så undgå at knytte sig til dem? Det viser sig i hvert fald at være svært for Nicole, hvis bedste ven er robot. - Hvis temaet virker bekendt, er det fordi, det er en novelle, jeg skrev i skolen ud fra et oplæg, men min lærer syntes, at jeg skulle dele den på en eller anden måde :)

3Likes
2Kommentarer
1353Visninger
AA

1. Morgen

Jeg slog øjnene op, da musikken begyndte at spille. Anlægget var sat til at vække mig klokken 9 og ringede nu for tredje gang. ”Sidste vækning, nu skal du op” lød det fra anlægget. Jeg svang benene ud over sengens kant og gik langsomt ned i køkkenet, hvor Martha var i gang med at lave spejlæg og bacon til morgenmad. ”Godmorgen” sagde jeg høfligt. Martha grinede og forsikrede mig om, at jeg ikke behøvede at være høflig over for personalet, men noget sagde mig, at hun alligevel satte pris på det.

 

I en verden med ting som Martha, robotter og teknologi i den grad, var det svært at vide, hvor meget hun følte og vidste. Det var det største problem i samfundet. Siden folk holdt helt op med at være så religiøse, for nogle århundreder siden, havde der ikke været mange krige. Det betød, at der var flere penge til forskning og udvikling af de ting, vi havde. Man kunne nu gå ud på gaden og, uden at vide det, støde på robotter. De var en stor del af samfundet.

 

Martha tændte tv’et via husets netværk, da jeg satte mig i sofaen.      

”- ny forskning fortæller at robotterne nu er blevet i stand til at udvikle sig selv, og derfor blive mere tænkende end vi nogensinde kunne havet forestille os. Det foruroliger mange, da de bliver bange for at robotterne en dag vil forsøge at overtage verden, da følelser kan gøre dem utilregnelige”.

Jeg stoppede Tv’et med et vink. Det var altid det store spørgsmål. Er vi gået for langt med teknologien? Hvor går grænsen for hvad der er moralsk forkertt? Hvornår går det galt? Mange af robotudviklerne havde gennem tiden taget livet af sig, efter at have udviklet en robot, der var mere avanceret end nogen anden, men alligevel blev robotterne hele tiden forbedret.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle mene. Jeg blev født ind i verden med dem som fast inventar i min hverdag. Jeg rystede tankerne af mig og gik i bad, så jeg kunne komme videre i dagen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...