Living death

Kommer!

6Likes
1Kommentarer
1016Visninger

1. Prolog

Jeg mærkede nogen tage fat i min venstre arm. En forfærdelig følelse af at blive omringet ramte mig og jeg hørte stemmer. Mange stemmer. Hele vejen rundt om mig som om de havde omringet mig. Jeg stod i midten af en rundkreds der på ingen tid ville kunne overfalde mig. Nogen tog også fat i min højre arm og jeg prøvede forgæves at ryste mig fri af deres greb. Men uden resultat. Det hjalp ikke lige meget hvor meget jeg skreg og slog ud efter dem. De var for mange. De var for stærke. Noget spidst borede sig ned mellem mine skulder blade og det føltes som om de prøvede at skære min ryg op. Jeg mærkede noget glide ned over ryggen og turde ikke tænke på det syn der viste sig for dem der stod bag mig. Blod. Masser af det. I en uendelig strøm. En flod af blod som aldrig stoppede. Kniven bevægede sig op til min nakke og jeg skreg igen og prøvede at hive armene til mig. Det lykkedes ikke og jeg var ved at indse at hvis jeg ikke skyndte mig ville jeg slippe herfra i et stykke. Eller i det hele taget. Så ville det her sted blive det sted hvor mit liv endte. Det sted der for bare en uge siden var det bedste steder i hele verden. Det sted hvor Matthew for bare otte dage siden friede til mig. Matthew. Den sødeste mand i hele verdenen. Matthew Davis og Syrina Davis. Men sådan var det ikke. Det var Matthew Davis og hans forlovede som desværre blev myrdet. For det var jeg. Død. Myrdet. Livløs. Jeg så hele situationen som var jeg en helt anden person. En der så det hele oppefra. Det virkede langt mere overskueligt heroppefra. Hvis jeg bare var løbet mellem to af dem ville jeg have kunnet undslippe. Gad vide hvordan Math ville reagere når han hørte det. Han ville blive knust. Jeg vidste det. 

Et skarpt lys bredte sig over mig og jeg vidste med det samme hvad det var. Det lys der skulle bringe mig videre. Men til hvor havde jeg absolut ingen idé om. Jeg havde lyst til at følge det men noget i mig strittede imod. Jeg kunne ikke tage med det hvor meget jeg end ønskede det. Jeg kunne ikke! Jeg måtte blive her. Hvad skulle jeg i øvrigt også videre for? Jeg var jo død. Så kunne jeg jo ikke have travlt. Men hvis jeg var død hvorfor var jeg her så stadig? Spørgsmålene hvirvlede rundt i hovedet på mig uden et svar der passede til et eneste af dem. Jeg kæmpede imod lyset og det begyndte langsomt at bevæge sig væk fra mig. Alle kræfter og al energi jeg havde været i besiddelse af forlod mig sammen med lyset og jeg faldt igen. Faldt samme sted som jeg var svævet op blot for at overvære min egen sjælsforladte krop. Jeg kunne ikke klare synet. Mit lange blonde hår lå i totter rundt om mig. Det var sandsynlig vis blevet skåret af da manden sigtede efter min ryg eller nakke eller hvad han nu havde forestillet sig. Hvad var formålet med min død? Jeg havde da ikke gjort dem noget. Jeg kendte dem ikke. Jeg vidste ikke hvad jeg havde gjort for at ende sådan her. Jeg sank sammen ved siden af det andet mig. Som faktisk ikke var mig mere bare den krop der havde været min de sidste 17 snart 18 år. jeg mærkede de sidste stænk af energi forsvinde langsomt fra min krop indtil der ikke var mere. Alt blev sort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...