Nightshades

Eliza er navnet på den pige som for lidt over to måneder siden gik bort på grund af et overfald. Et overfald på et typisk gadehjørne i North Dakota. Eller det var i hvert fald den historie resten af verdenen fik. Den verden der ikke kender til Eyal. Vampyrens og nattens gud. Hende der valgte Eliza til at få en ekstra chance med sit 'liv'. En ekstra chance til at nå sit mål.

31Likes
27Kommentarer
2807Visninger
AA

2. Hiding

Månen stod i stor kontrast til den mørke nat. Jeg ville gætte på at klokken var omkring et. Der var ikke mange mennesker ude i dag men det var jo på trods af alt også Tirsdag. Jeg tørrede de sidste dråber blod fra den blonde kvinde af i mit ærme og rystede min hånd. Jeg havde stadig ikke vænnet mig til tanken om at jeg faktisk åd andre mennesker. Eller drak dem. Hvis de vidste hvem - eller hvad - jeg var ville de løbe skrigende bort bare ved tanken. En død. Genopstanden. Pige. Monster. Det var hvad jeg var. Frygtelig og kort fortalt brutal og unaturlig. Jeg burde være død og ikke gå rundt og dræbe andre. Andre som burde leve. Flere gange havde jeg spekuleret over dette og det endte altid i blod og afrevne lemmer. Det værste ved det var næsten at de jo ikke døde lige med det samme så de nåede at opleve dem selv ude ben eller arme. Dem selv kun med hovedet halvt fastsiddende på kroppen. De mennesker var bare dukket op på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Det var jo ikke min skyld. De skulle bare holde sig hjemme om natten hvis de ville beholde sit liv. Jeg gik lidt væk fra det sjæleforladte lig som jeg smed til jorden og mærkede en kuldegysning. Underligt da jeg i forvejen intet blod har i hele kroppen og faktisk har samme temperatur som det lig der lå foran mig. Det virkede alt sammen som en dårlig gyser historie af den slags man får fortalt på lejrskolen. Den eneste forskel var bare at det her var virkelighed. Min virkelighed. Dødeliges fantasier. Jeg vandrede lidt ud til siden for at finde ud af hvor jeg var henne. Jeg kunne ikke altid jage det samme sted. Det ville bare blive opdaget før eller siden så jeg havde bare løbet og løbet indtil en dame havde opdaget mig. Mit umenneskelige tempo fik hende naturligvis til at sætte spørgsmålstegn ved mig og det var nok cirka det sidste hun nåede at tænke før hendes hoved var drejet 360 grader og hun faldt sammen. 

En høj lyd rev mig ud af miine tanker. Dyt. Fra en bil. En bil som kørte direkte imod mig. Jeg vidste at jeg ikke kunne nå og kmme ud til siden før den ville være henne ved mig så den mest enkle løsning - for mig - var at stoppe den. Jeg strakte armene frem for mig og gjorde klar til at standse den. Bilen dyttede fortsat højt og man kunne høre bremserne som hvinede før bilen ville ramme den "lamslåede og forsvarsløse 15-årige pige". Sekundet var kommet og jeg stoppede bilen uden det miindste tegn på problemer. En kraftig mand trådte straks ud ad den ene dør og begyndte og råbe af mig. Jeg lod ordene passere og greb i stedet fat i hans arm. Han prøvede at ryste sig fri men han kendte jo heller ikke min styrke. Jeg ville uden problemer kunne smadre hans hoved. Og det var hvad jeg gjorde. Jeg svingede ham hurtigt op i armen og tvang ham ned i jorden. Han udstødte et skrig og jeg løftede hans hoved. Hans øjne var stadig åbne trods blodet der strømmede ned over hans pande og ned i øjnene.  Hans blik var bedene men alligevel vidste jeg at det var bedst for ham hvis jeg bare fik hans smerte til at slutte. Jeg smadrede hans hoved ned i asfalten og hans kranie gik i flere stykker. Selv i vejen kom der en lille fordybning efter hans hoved. Blod. Blod overalt. Jeg havde en overvældende trang til at sætte tænderne i ham men lod være. Jeg havde ikke bidt ham så smerten ved at få alt sit blod -  ned til sidste dråbe -  suget ud af kroppen ville ikke være til at udholde for ham. En svag dødelig. Selvom jeg var et uhyre og måske ikke blev regnet for at have følelser kendte jeg altså godt til samvittighed og medfølelse. Hans øjne var stadig åbne men nu kiggede de bare tomt ud i luften. Ingen frygt. Ingen smerte. Ingenting ud over tomrum. Hans sjæl var draget videre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...