In love with a Psycho

Det handler om en dreng ved navn Lee Suhoon som bliver kaldt Mika. Mika har nogle problemmer hvor han kan gå hen og blive sindssyg og ikke kan styre sig selv. En dag går det rigtigt galt da en ny dreng starter på hans skole ved navn Karam, han ender med at kidnappe Karam. Hvem skulle havde troet på at man nogensinde ville blive kidnappet, det havde Karam ikke, især ikke på sin første skoledag. Men hvad sker der så når de bliver forelsket?

3Likes
1Kommentarer
850Visninger

1. Den nye skole

Karam

Jeg gik mod døren, døren til min nye skole, den dør jeg nu altid skulle bruge, jeg tog en dyb indånding åbnede døren og trådte ind, der var helt stille. Jeg kiggede til begge sider, der var ingen, jeg kiggede på mit ur, og shit! den var sguda allerede otte, jeg løb hen ad gangen og ledte efter nr. 31, mit klasselokale. Jeg så på mit ur igen og før jeg vidste af det faldt jeg, men det gjorde ikke ondt, det var blødt. Jeg vendte hovedet for at se hvad det var jeg var stødt ind i og blev overrasket da jeg mødte ind i nogle mørke men smukke øjne, mit hejrte begyndte at hamre. Jeg satte mig hurtigt op men stadig på ham, jeg satte en hånd bag nakken og smilte uskyldigt, "e-ehm, det må du virkelig undskylde! det var ikke min mening.." "har du tænkt dig at rejse dig op eller hvad?" afbrød han mig med en mørk, kold stemme. "E-ehm, undskyld, jo, undskyld" jeg rejste mig hurtigt op med en rødmen og rettede lidt i mit tøj. Da han havde rejst sig op havde jeg forventet en skideballe eller måske 'det gør ikke noget' men jeg fik ingenting, ikke engang et blik, han gik lige forbi mig, ramte min skulder og fortsatte. Jeg vendte mig om og kiggede på ham, mærkelig fyr tænkte jeg. Men hvorfor bankede mit hejrte så hurtigt, hm, det må vel havde været et chok, og så at se atd et var en person under en. Jeg begyndte at rødme lidt, men kom så i tanke om at jeg var forsent.

Jeg sad aller bagerst i midterrækken, alene, eller min makker var ikke dukket op endnu. Jeg havde heldigvis sluppet af fordi læreren troede at det var fordifordi jeg ikke kunne finde vej, men i virkeligheden var det mødet med ham. Ham der senere viste sig at have en stor betydning i mit liv.

Jeg åbnede døren til min klasseværelse forpustet fordi jeg havde løbet hele vejen til mit klasselokale. Heldigvis vidste jeg hvor det lå, for ugen før havde jeg fået en rundvisning og kunne huske hvor det lå. "... og derefter.. åh, hej, du må være den nye dreng ikke? kom ind kom ind, præsenter dig selv" sagde han med et smil, "hej, mit navn er Karam og jeg vil gerne undskylde for at komme forsent" sagde jeg og smilte et akavet smil, jeg rettede lidt på mit uglede tøj og mit hår der var blevet lidt rodet pgr. faldet og al den løben. "Det er i orden, det var svært at finde herhen ikke? du kan sætte dig bagerst i nederste række sammen med Mika, hvor er Mika egentlig? forsent igen? årh, den dreng. Nåmen, efter i har lavet opgaven på side 23, skal i..." jeg gik ned til min plads,  med alles blikke hvilende på mig, jeg kunne mærke at jeg begyndte at rødme.

Jeg kiggede på den tomme stol, Mika, hvem mon det var? og hvorfor så læreren så skuffet og irriteret ud? jeg sidder åbenbart ved siden af en trouble maker. Døren gik op og alles blikke rettedes derop også min, også læreren. Jeg stivnede da jeg så hvem det var der var kommet ind. Alles blikke untaget læreren kiggede væk eller ned i bogen, de så en smule skræmt ud? "Mika hvor mange gange.." han blev afbrudt ved at Mika bare gik væk fra ham, han fortsatte ned, i retningen mod mig, jeg stivnede og så ned i bogen, en skygge kom over mig jeg, så op og der stod han, Mika var hans navn, jeg så ind i hans mørke flotte øjne der også havde fanget mig før. Han stirrede bare på mig og jeg på ham, dog var mit blik mere blidt, mens hans var koldt, rigtig kold. Jeg blev næsten bange. Jeg troede han ville sige noget men han satte sig bare ved siden af mig, jeg vendte mit hovedet mod tavlen og opdagede at alle folks blikke var rettet mod os, men da Mika satte sig ned vendte de hurtigt hovedet frem. Hvad var der med dem? Vores lærer - Mr. Kim - rystede bare på hovedet og vendte sig mod tavlen for at forklare videre. Jeg vendte mit hovede mod ham og stirrede bare, men da han vendte sit hovede og mødte mit blik, kiggede jeg hurtigt ned i min bog med en lille rødmen. Mit hjerte begyndte at banke igen, igen ligesom før, der begyndte at boble en dejlig følelse i mig. Jeg satte min hånd på hjertet og undrede mig over hvorfor det bankede så hurtigt, hvorfor den dejlige kildene følelse var i mig? hvorfor kun når han var der? måske pgr. mødet med ham for et par minutter siden, måske pgr. at jeg stadig pinlig berørt over det? men mit hjerte ville da ikke banke så hurtigt pgr. det, og følelsen den dejlige kildene følelse ... hvorfor var den der?

 

 

- sorry for stavefejl osv.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...