The Angel & The Devil.

The Angel & The Devil.
Can a angel fall in love with a devil? the one they thought was an angel but didn't look or behaved like one, turn out to be a devil instead? it's a story about how two people meet and their life changed in a way they never thought it would, how they found out things about them self which they didn't knew about, how two totally opposite but in a way not so different from each other meet, because when everything comes to a end, they are both creatures who usually only exist in fairytales.

4Likes
6Kommentarer
1521Visninger
AA

4. Biblioteket

Karam P.O.V

"I får nu 10 minutter til at snakke om hvad i skal skrive om og bagefter kommer i op til mig og siger hvilket emne i har valgt" sagde vores lærer, jeg kiggede over mod Joshua men kun et øjeblik og så vendte jeg hovedet mod tavlen igen. "Hvad skal vi skrive om?" spurgte en smuk lys stemme, jeg vendte hovedet og så ham lige i øjnene, "d-det ved jeg ikke" svarede jeg og så lidt ned. Vi sagde ikke noget i et par sekunder da jeg kom i tanke om hvad vi kunne skrive om og afbrød tavsheden "Titanic" halvråbte jeg op, hans øjne lyste og jeg kunne se at han var glad for at jeg kom på noget, "god ide!" sagde han smilende og begyndte at rejse sig op "skal vi fortælle hvilket emne vi har valgt?" spurgte han stadig med sit vidunderlig smil. Jeg kiggede smilende på ham lidt og rejste mig så endelig op "ja, lad os det".

Vi snakkede hele timen om emnet men en gang imellem kom vi ind på noget helt andet. Jeg lyste op ved siden af ham, jeg havde altid følt mig så ... mørk, men ved siden ad ham lyste jeg op såm en stjerne på himlen. Det ringede ud, jeg ville ønske at timen varede længere, jeg ville ikke slutte vores snak her, jeg ville fortsætte med at snakke med ham, til ham.

 

Joshua P.O.V

Det her var den bedste time jeg nogensinde har haft, jeg elsker at snakke med ham, han er så fantastisk, lige da jeg havde fået den tanke stivnede jeg, fantastisk? elsker at snakke med ham? hvad er der ved ham der er så speciel at jeg elsker at være ved ham, sammen med ham? hvorfor er han fantastisk? jeg ved ikke, men han får mig til at føle mig noget værd, bare den måde han kigger på mig som om at jeg er den bedste person han nogen sinde har mødt, jeg smilte ved tanken om ham, men blev afbrudt da jeg så min lillesøster.

Rosette kom løbende mod mig, helt forpustet og med en bog i hånden. "Joshua du har glemt din bog derhjemme!" råbte hun løbende gennem klassen. Jeg smilede da jeg så hendes røde kinder og hvordan hun trak vejret tungt, "Her" sagde hun og rakte den ud til mig "du er så glemsom" fortsatte hun "da jeg så den ligge på køkkenbordet tog jeg den med i min taske, og da timen var slut løb jeg hele vejen fra min skole over til din, og tro mig der er langt og ikke nok med det er der også MANGE trapper ved min skole og din" sagde hun en lille smule irriteret. "TAK ROSE!" råbte jeg glad og omfagnede hende, min lillesøster er den eneste jeg har, og selvfølgelig også min moster, det er hende jeg bor hos, hun er næsten aldrig hjemme. Jeg har aldrig mødt mine forældre, jeg er opvokset hos min moster men født det ved jeg ikke.

Rosette er kun te år yngre end mig, og jeg ved ikke hvordan hun kom til da jeg ikke kendte til mine forældre, min moster sagde kun "når tiden er inde Josh, når tiden er inde. Og ikke stil flere spørgsmål" og lige siden den dag har jeg hverken spurgt til mine forældre eller noget som helst med dem at gøre. Rosette smilede hun var ikke så sur længere, et kram gjorde hende altid så glad, især fra mig "aiish, okay, du er tilgivet!" sagde hun og krammede mig. "Hej, må jeg afbryde?" det stivnede i mig da jeg hørte denne smukke mørke stemme, det kilede i hele min krop og mit hjerte begyndte at banke hurtigt, jeg vendte mit hovedet og mødte Karam's øjne, de smukke isblå øjne. "J-ja" fik jeg fremstammet, han smilte og fortsatte så "jeg ville spørge om hvor biblioteket lå?" biblioteket? ham? han ligner en der mere vil tage ud i byen med en masse andre populære? "e-ehm, jeg kan vise dig hvor det ligger" svarede jeg ham, stadig undrende over hvorfor han ville på biblioteket, for han virker seriøst ikke som typen der vil sidde bag nogle bøger istedet for at hænge ud med vennerne, "det må du gerne" sagde han med et dejligt smil. "Yah Josh, hvorfor præsentere du mig ikke for din nye ven? og hej smuke Rosette" min ven kom afbrydende, "ø-øhm, det her er Karam" det kildede i hele kroppen ved at sige hans navn "og Karam det her er Youngjae" sagde jeg og pegede mod min ven. Karam rækkede hånden ud og hilste. Lige pludselig begyndte der begyndte at samle en flok drenge og piger og jeg kunne se at de fleste var populære, "skal vi ikke gå ned i byen Karam" og tilbud kom fra flere sider. Jeg kiggede skuffet ned, selvfølgelig ville han vælge at være sammen med dem end med mig, jeg er jo bare en almindelig, kedelig.. jeg kunne mærke at nogen trak i mig og da jeg så op var det Karam der havde taget blidt fat i min arm "desværre, jeg kan ikke, jeg skal allerede noget med en" sagde han og smilede til mig hvor derefter han trak mig ud ad klasseværelset. Min lillesøster så overrasket ud, men ikke kun hende resten af klassen så skuffet og lidt overrasket ud. Men jeg, jeg var glad.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...