Avril Lavigns Teenage liv

Min Movella handler om Avril Lavigne.
Om hendes teengae liv før hun blev en kendt sanger. Hun er en rå pige, med mange interesser som f.eks Skating. Hun er meget en drenge-pige. Hendes bedste venner hedder Alex & Blake. De er de for sygeste skater drenge! Blake og Avril har været kærester men slog op for 2 år siden.
Avril har lidt følelser for Blake, men har Blake følelser for Avril? Og vil de finde sammen.. eller finder Avril en anden?

2Likes
19Kommentarer
1896Visninger
AA

7. Problembarn.

Jeg måtte nød til at gå der ind og få det overstået. Jeg gik med tunge skridt ind på mit værelse og satte mig på sengen. Min mor sad på min kontor stol, over for mig. Hun kiggede mig i øjnene, hun havde blå øjne ligesom mig, bare ikke lige så krystal-blå som mine. "Hvor gammel er han?" spurgte hun. Shit. Jeg vidste jo ikke hvor gammel han var! Men han var ihvertfald ældre end mig.. "Jeg ved det ikke" sagde ejg og rødmede lidt, hun kiggede med vræde i hendes øjne på mig og sagde ret højt så alle i huset ihvertfald kunne høre det "Har du lige sidet og rå snavet en eller anden random fyr som du ikke ved hvor gammel er?!" jeg kiggede forskrækket på hende, han var ikke bare 'en eller anden random fyr'.. han er fyren i mine drømme. "Nej mor, han er en fyr jeg kender men bare ikke ved hvor gammel er" sagde jeg og kiggede over i døren hvor Michelles hoved dukkede op. Hun grinte lydløst og kiggede på mig. "Snavedyr" sagde hun og stak hovedt ud igen. Min mor var vist ikke stolt over mig, det var hun næsten aldrig. Jeg var hende datteren der var blevet en drenge-pige, hende der er lidt af begge køn som allebagtaler fordi hun er sig selv. Jeg vidstegodt at min mor noglegange skammede sig over at have mig som datter.. det var ingen hemmelighed. Lige nu havde jeg bare lyst til at bo sammen med Ryan så jeg ikke behøveds at se min mors skuffede ansigt hver gang hun ser mit tøj, min stil... mig. Jeg rejste mig op "Jeg er ikke færdig med at snakke med dig" sagde hun strengt men stille. "Ja, men jeg er færtig med at snakke med dig" sagde jeg og skyndte mig ud fra mit værelse og nedenunder, rose var lige i hælende på mig. Jeg tog min jakke, mit skateboard, sko og Roses snor og løb ud af døren. Jeg orkede ikke min mor mere! Hun ville ikke lytte til mig og hun ville ikke have mig. Jeg stillede mig på mit skateborad og begyndte og køre men stoppede for at tage min jakke og sko på og sætte snor på Rose. "kom Rose" sagde jeg med tåre i øjnene. Hun gik tæt sammen med mig, hun kunne mærke jeg var ked af det. Vi gik stille over på skaterboardbanen, eller nærmere stedet. Det var bare et sted med en masse ramper hvor de sejeste mennesker var. Jeg stoppede med at havlgræde da jeg ikke ville virke tøset. Mig og rose gik op på en af de højeste ramper og bare sad og kiggede. Min mor ville nok alligvel ikke lede efter mig, jeg var jo bare et problembarn...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...