Født til at dø

Dette er en historie som spenderer over Lana del Reys nye single 'Born to Die'. Historien handler om rigmandsdatteren Emily der falder for byens 'Number 1 Outcast', Tom. Hun kommer fra byens mest betydningsfulde familie, han leder slummens bander. Hun er opvokset med stil og etikette, han lever i rendestenen. En dag mødes disse to dybt forskellige mennesker, og den svage må snart se i øjnene at alle er født til at dø... Lana del Rey - Born to Die: http://www.youtube.com/watch?v=Bag1gUxuU0g&ob=av2n

5Likes
14Kommentarer
2233Visninger
AA

1. Prolog

Jeg følte mig flyvende. Det var som om at hele kloden var holdt op med at dreje rundt, og nu kun snurrede for min skyld, for mig. Min mave snurrede i hvert fald. Og mit hoved. Og mit bryst. Og mine føder og arme. Ååh hvor var det altså bare en dejlig fornemmelse. Irriterende og summende, men alligevel åh så dejlig. Jeg havde mødt en. Thomas hed han. Eller som han foretrak at blive kaldt, bare Tom (eller ’Tom-Boy’ eller ’T-boy’, som hans venner konstant kaldte ham). Jeg havde mødt ham for et par dage siden nede i klubben. Mine forældre havde ikke været så glade for at jeg kom dernede, men på trods gjorde jeg det alligevel. Det var dels Hannes, min venindes skyld. Hun elskede sådan nogle lidt vilde og skører steder, hvor alle sådan set var lidt vilde og skører. Og her havde jeg så mødt ham. Han havde stået lænet ind over et poolbord, parat til at slå. Havde en cigaret i munden og en nedslidt undertrøje på, med oliestriber og afskallende print på ryggen. ’T’ stod der med sort, som var det brændt på. Hans jeans havde været hullede og forvaskede, ligeså fyldt med oliestriber og beskidte (der var også nogle bloddråber på, men det lagde jeg først mærke til senere, og det betød ikke noget). I hvert fald faldt jeg helt pladask for ham fra start af. Hans overarme var senede og muskuløse og hans holdning var lidt sløset og lallende, som en lille uartig skoledrengs. Måske var det den bramfri aura omkring ham der gjorde at jeg blev helt blød i knæene, eller også var det bare hans bad-boyagtige udseende der gjorde det. Hjemmefra havde jeg aldrig været vant til sådanne typer. Jeg var rigmandsdatter, boede i en patriciervilla sammen med min velhavende familie og havde altid gået i privatskole, sammen med mine søskende, eller var blevet undervist hjemme. Venner havde jeg ikke så mange af, bortset fra Hanne, som var borgmesterens datter (og som kom fra samme verden som mig). Så en type som Tom havde der aldrig været plads til i mit liv. Ikke før nu, hvor jeg endelig havde fået kendskab til den anden verden. Den virkelige verden.

Han fik først øje på mig, da en af de fyre han stod sammen med (som jeg senere fandt ud af var Hannas kæreste) gjorde ham opmærksom på os. Jeg smilede genert og prøvede at gemme mig lidt væk i min jakke. Pludselig følte jeg mig så nøgen. Han smilede skævt mens han log blikket kører op og ned ad mig. Derefter nikkede han, som om jeg lige havde bestået en eller anden slags test. Jeg rødmede. Så kom han pludselig hen. Hans skridt var lange og tunge, og han gik med hænderne i lommerne på sine jeans, mens han blev ved at se på mig og smile. Hans øjne var olivengrønne og mandelformede og hans læber fyldige. Håret var leverpostejsfarvet, tilbageskrabet og sad bag ørene. Det var pænt til ham, og jeg mærkede at jeg rødmede mere.

- Hva’ så Hanne. Du har en lille gæst med til os!

Det var Hannes kæreste der sagde noget. Hanne grinede bare og præsenterede mig så. Jeg rødmede endnu mere og kiggede ned. Jeg kunne mærke Toms øjne på mig.

- Nåh men hvad drikker damerne så? Øl, whisky, hindbærbrus? Vi har det hele! Eller det sku’ måske være en mineralvand?

Drengene talte med bøvede stemmer, og jeg blev lidt nervøs. Hvad nu hvis de ikke kunne lide mig, eller syntes at jeg var for pæn? Så mærkede jeg pludselig en arm om min skulder. Det var Tom. Han var næsten et hoved højere end mig, og hans arme kunne let nå rundt om nakken på mig og ned til mit bryst.

- Nåh, så du er Hannes veninde? Tom, præsenterede han sig.

Hans berøring på mit bryst fik det til at krible over det hele, og jeg fik et kort øjeblik et stort kuldegys.

- Fryser du? Spurgte han.

Jeg rystede bare på hovedet. Han trak på skulderen og trak mig så med sig. Jeg lod ham gøre det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...