Forbudt kærlighed!

Det her er en novelle som jeg har lavet i skolen, som jeg lige ville dele med jer og høre hvad i synes om den :) Jeg tager imod ris og ros :) -Jeg er selv dansker men jeg har prøvet og skrive den fra en muslimsk synsvinkel:) Jeg vil så lige have lov til og sige at jeg slet ikke har noget imod muslimer:) Da jeg også selv har nogle venner som er muslimske :)♥

3Likes
2Kommentarer
1753Visninger
AA

1. første del

Det hele startede en hel normal fredag. Jeg var lige kommet hjem fra skole da min mobil ringede, Jeg tog den op af min lomme og kiggede på den for og se hvem der ringede. Det var min bedste veninde Malou, jeg tog hurtigt mobilen for og høre hvad hun ville. ”Hej Layla, jeg tænkte på om du ikke kommer over og sover ved mig i dag?” Spurgte Malou mig om. ”Jo selvfølgelig, eller jeg spørg lige om jeg må.” ”Okay super, skriver du så ikke lige når du har fundet ud af noget?” ”Jo det skal jeg nok, ses” ”Ses.” Jeg lagde på og gik ud i køkkenet, for og se om min mor var der. Det var hun heldigvis, ”Mor? Må jeg godt sove hjemme ved Malou i dag?” Spurgte jeg om. Min mor vente sig om og sagde ”Layla, tror du nu også det er en god idé?” ”Ja mor, hvorfor skulle det ikke være det?” Jeg forstod virkelig ikke hvorfor hun nu begyndt på det? ”Layla, hun er jo dansker og laver ting som er imod vores tro” ”Ej, helt ærlig mor! Hun er jo min veninde, og du har aldrig nogensinde sagt sådan om Malou!” Jeg kiggede vredt på min mor, for jeg var virkelig sur på hende. Helt ærlig Malou og jeg har kendt hinanden siden vi var helt små! ”Layla” var der lige pluslig en stemme der sagde. Det var min mor som havde sagt Layla, så jeg kiggede på hende. ”Layla du skal ikke tale sådan til mig, jeg er din mor og du skal respekter, det jeg siger til dig” ”Jamen hun er jo min veninde, og hun er den eneste som ikke dømmer mig på grund af jeg er muslim!” svarede jeg igen, og kiggede nu med bedende øjne på min mor. ”Layla” sagde min mor med en opgivende stemme. ”Hvad” svarede jeg, med en trist stemme imens jeg kiggede ned i jorden, for og få min mor til og give mig lov. ”Okay da Layla, men så skal du også love mig og opføre dig ondenlig!” ”Det lover jeg dig, tak mor” Sagde jeg og gik så ind på mit værelse for og pakke. Jeg gik hen til mit skrivebord hvor jeg havde lagt min mobil, jeg tog den og låste den op. Jeg skrev: ”Hej skat, jeg må godt!:D Jeg kommer over når jeg lige har pakket.” og sendte beskeden til Malou. Jag lagde min mobil ned i min lomme, og begyndte så at pakke diverse ting som jeg skulle bruge, og lidt ekstra. Jeg åbnede mit skab med mit tøj i, og tog alle mine trøjer ud, for inde bag dem har jeg gemt alt mit make-up. Min far ville nemlig ikke have jeg brugte make-up, så jeg måtte gemme det et sted hvor han ikke kigger. Jeg kunne mærke min mobil viberær i min lomme, så jeg tog den op og tjekkede den. Jeg havde fået en sms fra Malou. Jeg åbnede sms’en og læste den, der stod: ”Okay godt min! Vil du ikke med til fest i aften?” Jeg svarede så: ”Ehm, jo det kan vi da godt, men hvor henne? For jeg må jo ikke blive set af min familie!” jeg sendte beskeden og lagde min mobil tilbage i min lomme. Jeg tog min jakke på samt mit halstørklæde og vanter. Så tog jeg min taske og svingede den over skulderen. En halv time sener. Jeg var lige kommet hjem til Malou, og lige nu stod vi inde på hendes værelse, eller retter sagt vi sad på hendes seng og snakkede om festen, og om hvad vi skulle have på. Jeg kiggede lidt rundt på hendes værelse, hun havde plakater til og hænge over alt på hendes væge! Og selvfølgelig var det Justin Bieber som var på alle! Jeg forstod ikke helt hvorfor hun var så meget væk i Justin? Altså ja han ser da godt ud og han kan da også synge, ellers ville han jo ikke være i den branche. Men jeg kan stadig ikke forstå hvorfor hun elsker ham så højt, hun kender ham jo ikke personligt, hun ved jo ikke hvordan han er ”for real.” Jeg rejste mig op, og gik han i min taske for og finde min oplader til min mobil, for det var næsten ikke mere strøm på. Jeg fandt opladeren og min mobil, og satte den til og oplade. Da jeg stod med min mobil i hånden, og skulle til og ligge den fra mig fik jeg en besked. Jeg låste min mobil op og tjekkede beskeden. Jeg havde ikke nummeret på den som skrev til mig, da der kun stod et mobilnummer og ikke noget navn. Jeg læste beskeden hvor der stod: ”Hej Layla, jeg ville bare lige høre om du kommer til festen i aften? For jeg vil godt snakke med dig” Jeg undrede mig lidt over hvem der havde skrevet det til mig, det var ikke fordi jeg havde mange venner, jeg kunne bare ikke lige komme i tanke om nogen som ville skrive sådan til mig. Jeg svarede så tilbage: ”Hej, hvem er du? Og hvor har du mit nummer fra:).” Jeg kiggede over på Malou, som kiggede spørgerne på mig. Så jeg sagde ”Det var bare en eller anden som spurgte om jeg kommer til festen i aften, men jeg ved ikke hvem det er” Malou kiggede med store øjne på mig, det forstod jeg ikke lige, altså forstod hun ikke hvad jeg sagde, eller har hun fået en idé? ”Malou Hvad tænker du på?” Spurgte jeg så om. ”Tænk hvis det er Justin Bieber!” udbrud hun, og flækkede af grin! ”Yeah right” sagde jeg og grinede. Malou havde virkelig en plat humor! Men jeg elskede den virkelig meget! Jeg kunne så hører min mobil viberær, så jeg gik hen til den for og se, om det var personen som havde svaret. Jeg tog min mobil og så at det var personen som havde svaret, jeg åbnede beskeden og læste så: ”Jeg fik dit nummer af en ven, og du kender mig ikke, eller jo du kender mig godt. Men altså, vi snakker ikke sammen normalt, men jeg vil godt fortælle dig noget:) Men kom du til festen?” jeg læste beskeden igen, for nu havde jeg da slet ingen idé om hvem det var! Jeg tænkte lidt over hvad jeg skulle svare, og skrev så: ”Okay så, men ja jeg kommer til festen. Og hvad er det du vil snakke med mig om?” Jeg trykkede på send, og lagde mobilen fra mig. Malou og jeg skiftede tøj, og lagde make-up og satte vores hår. For der var ikke så længe til vi skulle gå, da det tog en time og køre i bus der hen hvor vi skulle. Da vi var færdige gik vi ned og tog jakker på. Jeg havde lånt nogen sorte stilletter af Malou. Og hun havde selv nogen lilla på.  Vi gik ud af døren, og Malou låste hurtigt døren efter os. Så gik vi bare hen til busstoppestedet og ventede på bussen, der gik heldigvis kun 5 minutter før den kom. Der var nemlig meget koldt udenfor på grund af det jo var vinter. Vi betalte så og gik ned gennem bussen og satte os bagerst, da der ikke sad nogen der nede. Imens vi gik igennem bussen, kunne jeg mærke alle havde rettet blikket mod mig. Jeg kunne ikke lide at alle kiggede på mig, så jeg gik bare hurtigt gennem bussen, imens jeg kiggede ned i jorden. Efter en lang time i bussen med alle de stirrende folk, var vi endelig kommet hen til festen. Det var en af Malous veninder som holdt festen.  Musikken var virkelig høj, og der var mange mennesker. Jeg fulgte bare med Malou ind. Jeg gik så lidt rundt for mig selv da Malou lige skulle snakke med en af sine venner, det har hun jo også lov til. Imens jeg gik rundt kunne jeg mærke at folk kiggede på mig. Jeg følte mig ikke helt tryk ved det, men jeg prøvede bare og ignorer det, så godt som jeg nu kunne. Lige pluslig støtte jeg ind i en anden, så jeg væltede bag over. Jeg rødmede, for det var virkelig pinlig! Jeg lagde nu mærke til at det var en dreng som jeg havde set før, men jeg kender ham vidst ikke sådan. Han tog en hånd frem for og hjælpe mig op og stå, Jeg tog selvfølgelig hans hånd og fik rejst mig op. Jeg smillede genert til ham og sagde: ”Undskyld” han smillede igen og svarede: ”Det gør ikke noget, det var mig som gik ind i dig, for resten jeg hedder Emil.” ”Okay, men jeg gik jo også ind i dig, så vi er lige om det. Jeg hedder Layla” Sagde jeg og smilede. ”Det ved jeg skam godt, jeg ledte faktisk efter dig” Sagde Emil og smilede sødt. ”Vent, er det dig som har skrevet til mig?” Spurgte jeg undrende om. Emil nikkede forsigtig og rødmede lidt. ”Hvad ville du snakke med mig om?” Spurgte jeg Emil om. ”Ikke noget specielt, jeg vil bare godt lære dig og kende” svarede han. ”Okay så” sagde jeg og smilede til ham. Han tog min hånd og trak mig med over i en sofa, hvor vi satte os og snakkede. Han virkede rigtig sød. Jeg forstår virkelig ikke hvad mine forældre har imod dansker, bare fordi at de ikke har den samme tro som os ”hader” mine forældre dem. Jeg kan godt lide dansker, der er skam nogen som er meget imødekommende og søde. Jeg har personligt ikke noget mod dem. Jeg synes dansker er nogen rare mennesker for det meste.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...