Forever

Jessica møder sin eneste ene, men inden længe sker der noget forfærdeligt..

1Likes
0Kommentarer
948Visninger
AA

1. Jessicas synsvinkel ❤

"Mor, jeg går lige en tur med Bella." sagde jeg og gik ud i entreen, tog snoren, tog mine høretelefoner på og gik ud af døren. Jeg gik helt i mine egne tanker så jeg helt glemte at jeg havde Bella med, så inden jeg nåede at se mig omkring var den lille møg hund løbet sin vej. Efter et par minutters leden efter hende fandt jeg hende inde i en have. Og lige i det jeg skulle til at hente hende, trådte en ung fyr ud af døren. Det var ikke hvilken som helst fyr, det var selveste Justin Bieber! Jeg skulle lige til at råbe og skrige, men jeg havde jo lovet mig selv at hvis jeg en dag ville møde Justin, ville jeg være helt chill. "Hej, undskyld jeg er i din have, men min hund stak af." sagde jeg og kiggede flovt ned i jorden. Det var ikke lige sådan jeg havde tænkt mig at møde ham på, men what ever! "Det er helt i orden." sagde han og gik hen imod mig. "Jeg er Justin." sagde han, hvorefter han sendte mig det sødeste smil. "Jeg hedder Rose, fedt at møde dig." fik jeg sagt og smilte bare til ham. "Jeg bliver desværre nødt til at smutte nu, men jeg har ferie nu her, så vi ses nok." sagde han og blinkede til mig. Jeg nikkede bare, altså jeg kunne ikke andet, jeg var totalt død indvendigt efter han blinkede til mig! Jeg begyndte at gå hjemad, da jeg så han kom kørende forbi mig mens han vinkede, så jeg vinkede selvfølgelig tilbage.

Jeg nåede lige at komme ind af døren, da jeg løb gennem huset for at finde min min mor. "MOR, MOR, MOAR!!" råbte jeg igennem hele huset. Min mor kom løbende ned af trapperne helt forpustet. "Hvad er der, er det sket dig noget?" sagde min mor, mens hun prøvede at få vejret. Hun havde astma, så den løbetur oppe fra og ned var ved at tage livet fra hende. "haha mor, ikke noget slemt, kun noget godt. Jeg har lige snakket med selveste Justin Bieber!" lød det fra mig. "Ej hvor fedt skatter." råbte hun nærmest og gav mig en kæmpe krammer. Denne gang var det mig der ikke kunne få vejret. Til Aftensmaden lavede jeg ikke andet end at snakke om mit møde med Justin. "Fik jeg egentlig sagt at han blinkede til mig?" sagde jeg. "Ja, hundrede gange!" sagde min bror vredt. Jeg kiggede bare væk og spiste min mad færdig. Jeg kunne slet ikke falde i søvn den aften, jeg blev ved med at tænke på om vi ville mødes igen. Det hele kørte bare rundt inde i mit hovede hele den aften...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...