Motionsrummet

En kvinde tager til et nedslidt badehotel, hvor der er et motionsrum i kælderen. Der er meget tomt og lidt uhyggeligt og det bliver ikke nogen god oplevelse for kvinden.

0Likes
2Kommentarer
788Visninger

1. Motionsrummet

Endelig havde jeg taget mig sammen til at komme af sted. Det var også på tide.

Sommeren var lige om hjørnet og min hud var maddike bleg. Dellerne trængtes om at komme til på min krop og jeg havde fået en let antydning af dobbelthage. Guderne skal vide, at det blev vanskeligere at holde kroppen i topform, jo ældre jeg blev. Nåh ja, og jo mere letsindigt jeg tog på det der med kage til kaffen, efter at jeg var blevet gode venner med Lise. Vi fik os nogle gevaldige slik orgier, når vi sad foran hendes store farve TV og så spændingsfilm, ligesom i biografen. Hvad er en biograftur uden raslen med pair og karamelklistret fra en yankiebar fastklæbet på fortænderne?

Lise var en af den slags irriterende typer, som kunne udrydde en bagerbutik uden at tage så meget som et gram på. Men hun var nu meget sød og en trofast veninde. Det havde jeg også brug for. Altså et menneske, der gad, at være sammen med mig. En man kunne sludre lidt privatliv med engang imellem. Nåh, jeg havde ingen komplekser på grund af mit bulede, let kvabsede udseende, når jeg gik ture med åleslanke Lise. Lises næse var nemlig alt for stor og uklædelig til en kvinde. Så var min lille opstoppernæse trods alt pænere.

Det var Lises idé med det motionsrum. Ja, så var der også både sauna, solarium og svømmebassin, og du kunne sådan set bruge det hele, som du havde lyst til. Du skulle blot være medlem af Strandhotellets motionsklub. Strandhotellet var temmelig forfaldent og trængte i høj grad til en fysisk opstrammer, så der havde vi noget til fælles. Der var ingen tvivl om, at det havde været et super moderne luksus hotel dengang, det blev bygget i starten af 70’erne. Det var bare alt for stort til sådan en lille by. Det kunne jo slet ikke køre rundt. Den ene godtroende direktør efter den anden havde forsøgt at redde stumperne og få byens befolkning til at komme og spise franske middage og lytte til foredrag og klassisk taffelmusik. Men om vinteren ville folk hellere sidde derhjemme foran fjernsynet med en boblende og spruttende kaffemaskine i baggrunden og måske en ”bag-selv- smørstang” fra købmanden i ovnen. Hvorfor stå med alt det mas med dej og mel over det hele, når man kunne købe det færdigt, lige til at putte i ovnen? Og når det så oven i købet både duftede og smagte hjemmebagt, kunne man jo ligeså godt bruge tiden fornuftigt; altså foran fjernsynet!

Så hotellet begyndte at se noget afskallet ud. Det blev heller ikke bedre af, at det for nogle år siden var lukket i mere end et halvt år. Det var lige inden den sidste nye direktør tog over. Nu var hotellet det billigste i hele landsdelen. Mærkelige hjemløse typer lejede sig ind på månedsbasis om vinteren, og når så turisterne begyndte at komme til byen i stimer, så blev de fastboende vaffet ud til fordel for den udenlandske valuta. Så var der alle dem der benyttede billard salonen. De fik da drukket nogle øl i løbet af sådan en aften. Det gav skam også lidt til den slunkne hotel kasse. Og så kunne man altså blive medlem af motions klubben, havde Lise hørt ude i byen. Nu skulle det så gå ud over mig, for Lise selv kunne hverken tåle solarium eller klorvand, hun blev dårlig af at sidde i sauna og mente ikke, hun havde brug for gymnastiske øvelser på underlige bænke med vægte, som hun sagde. Men det havde jeg, sagde hun. Jeg kunne kun give hende ret og hun mente det jo også godt nok.

Da jeg kom helt tæt på hotellets indgang og store glas svingdøre, kunne jeg se, at fugten kravle op af beton soklerne. Vinduesrammerne var tæt på forrådnelse. Nogle af de fliser, jeg gik på, var knækkede, så jeg var lige ved at snuble, men greb fat i et rustent jernrør, så jeg i stedet fik en mindre flænge i fingeren. Dagen efter havde jeg betændelse i min tommelfinger. Nåh, men ind af døren kom jeg og hen til receptionen, som var bygget op af billigt fyrretræs finér. Bag ved skranken sad en ung kvinde og så alt andet end professionel ud. Hun havde alt for meget sminke på. Hendes ene fortand var knækket og neglene var nedbidte. Jeg tog mig selv i at stirre nysgerrigt og slog blikket forlegent ned. ”Jeg vil gerne være medlem af motionsklubben, hvad koster det?” Spurgte jeg ydmygt. ”Det koster 200 kr. om måneden!” Svarede hun med nasal stemme og kiggede forbi mig, drømmende ud af vinduet som om, jeg var utrolig ligegyldig. Det var billigt! Tænkte jeg. Så gjorde det ikke noget, hvis jeg ikke havde lyst til at komme så tit.

”Er der mange medlemmer?” Spurgte jeg og rodede i min skuldertaske efter min pung. Hun kiggede et øjeblik på mig og sukkede dybt. Så fløj hendes blik atter væk far mig og ud til en solsort, der sad og fløjtede på sin gren udenfor vinduet. ”Der er ikke så mange på denne her årstid, det er mest om vinteren.” Svarede hun langt om længe og begyndte at pille næse. ”Nåh, men øh, kan jeg få et medlemskort så?” Spurgte jeg og fiskede to krøllede hundredekrone sedler op og lagde dem på disken. Med provokerende langsomme bevægelser, begyndte hun at lede i nogle skuffer. Hun fandt et lille, nusset, lyseblåt kort frem, kun påtrykt hotellets logo. Motionsklub, maj. Skrev hun med en sjusket skrift. Kuglepennen klattede. ”Du kan selv skrive dit navn på!” Sagde hun og lagde kuglepennen uden for min rækkevidde. ”Øh, må jeg låne noget at skrive med?” Spurgte jeg og var ved at være en smule irriteret. Hun trak opgivende på skuldrene og lagde det fedtede skriveredskab ovenpå kortet. Så tændte hun en cigaret og pustede røgen lige ud i ansigtet på mig. Jeg skrev mit navn og spejdede efter et skilt, der kunne føre mig til motionsrummet. ”Det er nede i kælderen. Trappen er derhenne.” Hun nikkede hen imod et hjørne af hallen og vendte sig om, så jeg kunne se nakkemærket, der strittede op af hendes gule, plettede akrylbluse. Lige over mærket var der noget, der kunne ligne et blåviolet suge kys. Hendes hår var afbleget. Der var nogle leverpostej farvede totter bagpå, som hun ikke havde fået med.

Det larmede, da jeg gik henover klinkegulvet og hen til trappen, hvor der blot var et lille skilt med en pil nedad: Kælder, motionsrum, sauna, svømmebassin. Stod der. Jeg gik ned ad trappen. Gad vide, om der er nogen der nede, tænkte jeg. Der var kun en enkelt dør. Den gik jeg ind ad. Klorlugten ramte mig med overraskende styrke. Jeg stod midt i et flisebelagt rum med den mindste swimmingpool, jeg nogen sinde havde set. For enden af rummet var der to døre. ”Omklædningsrum”, stod der på den ene. ”Motionsrum”, stod der på den anden.

Jeg ville lige kaste et blik på lokaliteterne, inden jeg skiftede tøj, så jeg stak hovedet ind i motionsrummet. Der var 10 forskellige maskiner, en ribbe og et stort spejl fra gulv til loft med en lang revne i det ene hjørne. Her var indelukket, så jeg forsøgte at åbne et kældervindue, men måtte opgive. Det sad simpelthen fast. Nåh, pyt. Tænkte jeg og gik ind ved siden af til omklædningsrummet. Først kom jeg ind i en smal gang med tre døre. En til damerne, en til herrerne og en til solarium.

Jeg gik ind i damernes omklædningsrum. Der var bælgmørkt. Jeg famlede efter en kontakt og fik tændt for et hidsigt neon rør. Rummet var rent. Det var altid noget. Men ellers var der ikke meget at prale af. Der var ingen skabe, så jeg kunne låse mit tøj inde, men blot en lang bænk og nogle knager. Der var kun en enkelt bruser bag et jordslået plasticforhæng. Så var der et toilet med håndvask og en enkelt WC rulle med ca. 5 stykker papir tilbage. Nu håber jeg ikke, jeg får problemer med maven, ligesom jeg havde her til morgen, tænkte jeg og gik hen til spejlet for at betragte mit ansigt. Spejlet var tonet, så jeg så knap så bleg ud, som jeg vidste, jeg ville se ud i neon lyset. Der lå nogle krøllede, brune hår i håndvasken og der var ingen sæbe. Så kiggede jeg ind i saunaen. Den var godt lun og jeg glædede mig til at slappe af i den efter træningen.

Jeg tog min badedragt på; den med striberne på langs og viklede et hvidt badehåndklæde rundt om mit underliv, så man ikke kunne se min numse og de tykke lår. Jeg havde ikke fået barberet mig, så mine kønshår strittede ud ned ved skridtet. De voksede da også længere og længere ned ad lårene på mig. Kønt var det jo ikke, men jeg havde ingen gymnastik bukser. Måske skal jeg købe nogen, tænkte jeg og tog min taske med ud på gangen. Jeg besluttede mig til at gå i sol først og gik hen til solariet. Jeg låste døren, smed badedragten og puttede poletten i, hvorefter jeg lagde mig til rette på underlaget med velbehag.

Jeg lukkede min øjne og forestillede mig, at min krop var slank og spændstig og at jeg levede en ubekymret tilværelse på et luksus hotel syd for ækvator. Jeg kunne næsten fornemme et svagt pust af eksotisk sololie parfume, hver gang en ung hanløve spankulerede beundrende forbi min attraktive krop, der døsede på en polstret have liggestol. Ved siden af mig og den store hjerteformede swimmingpool, var der et lille bord med en Tequila Sunrise, et lækkert modemagasin og mine moderigtige solbriller fra Dior. Jeg faldt i en dyb søvn.

Det gav et sæt i mig og mit hjerte hamrede forskrækket, da jeg blev vækket af et rungende klik, hvorefter den øverste del af solariet hævede sig langsomt. Stilheden var voldsom, næsten faretruende. Jeg havde svedt meget og var godt våd omkring ballerne. Det brændte i huden. Det kløede og prikkede på min brystkasse. Nu er jeg nok blevet helt rødplettet, tænkte jeg ærgerligt og rejste mig en smule svimmel. Jeg stillede mig foran det lille spejl og kunne ganske rigtigt konstatere, at huden virkede noget forbrændt. Pokkers også! Jeg må hellere tage mig en tur i poolen, så jeg kan blive afkølet, tænkte jeg.

Jeg blev hurtig frisk igen da jeg kom ned i det kolde vand. Jeg tog nogle svømmetag frem og tilbage og følte mig som en løve i et alt for lille bur. Men pyt. Jeg var heldigvis alene og kunne brede mig. Jeg ville nu gerne have haft Lise med. Her var underlig tomt og stille uden mennesker eller musik. Gad vide om verden stadigvæk er der ude et sted, som den plejer, tænkte jeg og gøs. En uhyggelig og uvirkelig stemning kom snigende ind på mig og jeg turde pludselig ikke, at stå op af svømme basinnet igen. Jeg var også mere forpustet, end jeg burde være, eller var det mon nervøsitet? Der er da ikke noget at være bange for, hold nu op med det pjat! Forsøgte jeg at overbevise mig selv om, mens jeg svømmede monotomt frem og tilbage, igen og igen. Så, stå nu op, tiden står ikke stille! Du skal videre i dit program, kom nu! Lokkede jeg. Men det var som om min krop var stivnet i de samme bevægelser og jeg havde helt mistet kontrollen over den. Så hørte jeg stemmer: Stemmer og fodtrin på trappen. Nu kommer der nogen herind, tænkte jeg forvirret. Men i det samme øjeblik, hvor jeg havde forestillet mig at håndtaget ville blive drejet ned, forstummede lyden. Nu var der kun lyden af mit hjerteslag tilbage. Jeg stod som forstenet i den ene ende af basinnet, der hvor jeg kunne bunde. Hvad pokker sker der? Tænkte jeg og tog så mod til mig og svømmede hen til stigen. Lige idet jeg hev mig op i gelænderet, fik jeg et anfald af svimmelhed. SÅ! Nu falder jeg i vandet og drukner, tænkte jeg desperat og strammede mit greb, så knoerne blev hvide. Men så blev jeg mig selv igen. Jeg trak vejret dybt og rystede en smule. Lad mig komme ind i den varme sauna, tænkte jeg og slog badehåndklædet om mig. Forsigtigt, for ikke at glide på det våde flisegulv, gik jeg hen til døren og ind i kvindernes omklædningsrum.

Jeg skulle egentlig have været inde i motionsrummet og forbrænde nogle kalorier, men jeg var kuldskær og nervøs nu. Stemmerne spøgte stadigvæk i mit hoved. Lige idet jeg åbnede den tunge trædør ind til saunaen, så jeg to mænd sidde helt nøgne på bænken. De grinede frækt og hånligt til mig. Jeg standsede brat op og ville skynde mig ud igen, men så var bænkene pludselig tomme. Jeg stirrede en stund ind i det tomme rum, til jeg var helt sikker på, at der ikke havde været nogen. Min fantasi havde spillet mig et puds igen.

Jeg viklede håndklædet stramt om min krop for det tilfældes skyld, at der skulle komme nogen. Så skulle de i hvert fald ikke have fornøjelsen af at beglo mine deller. Jeg satte mig afslappet op af væggen og faldt hurtigt til ro igen. Jeg lukkede øjnene og lod tankerne flyve ind imellem afbrudt af billedet, at de to grinende mænd. Der var kun gået fem minutter, da jeg hørte stemmerne igen. Jeg stivnede og spidsede ører. Der var ingen tvivl om nu, at der måtte være nogle mænd i rummet ved siden af mig. Måske var det bare nogle motionister, som var inde for at klæde om. Jeg burde ikke være bange. Det var trods alt et offentligt sted, det her. Men angsten havde plantet sine klamme hænder overalt på min svedige krop og jeg rystede som et espeløv.

Voldtægt! Tortur! Ydmygelse og blodigt mord! Tænkte jeg og så avisoverskrifterne for mig, velvidende, at netop jeg måtte være det eventuelle offer. Jeg så for mig, de to mænd komme ind til mig med strittende penisser og ondskabsfulde grin. De gik truende hen, hvor jeg sad på bænken og flåede håndklædet af mig, så jeg faldt ned og slog mit hoved mod kanten. Den ene fyr stoppede en ildelugtende klud i munden på mig og holdt en skarp dolk op foran mit ansigt, mens den anden spredte mine ben klodset og hårdhændet. Han stak en hånd op i skeden og rodede rundt, så det gjorde ondt. Så voldtog han mig. Jeg stirrede hele tiden skrækslagen på kniven, mens jeg modvilligt registrerede den ufølsomme pumpen ind og ud af min krop.

Jeg hørte en høj latter ude på gangen og fik taget mig sammen. Væk var scenariet i saunaen og jeg sad fastfrosset og stirrede ud i det tomme rum. Sveden haglede af mig og mit blik flakkede søgende rundt efter en temperatur måler. Der var ingen, eller jeg kunne i hvert fald ikke få øje på nogen. Jeg tænkte, at det nok var en god idé at få noget koldt vand i hovedet, men jeg turde ikke at gå ud af saunaen. Jeg turde knap nok bevæge mig. Det flimrede for mine øjne. Håndtaget gik langsomt ned og døren åbnede sig knirkende. Jeg hev efter vejret og blev tung i hovedet. Nu kom de to mænd ind fuldt påklædte. Jeg forsøgte at skrige, da jeg så den store kniv, som den forreste holdt truende hen imod mig, men der kom ingen lyde frem, andet end noget halvkvalt rallen. Begge deres ansigter var alvorligt sammenbidte. Med et effektivt snit, skar manden med kniven halsen over på mig, så blodet fossede ud på gulvet og ned på håndklædet der sugede den røde farve til sig som en svamp. Mit hjerte holdt op med at slå med det samme og jeg så fra et sted oppe under loftet, min døde krop synke sammen på bænken. Jeg forsøgte at råbe om hjælp, men det var allerede for sent. Jeg var blevet til et lig. Nej, nej, det kan ikke passe, tænkte jeg og masede på for at komme til bevidsthed igen. Mændene og blodet var væk, men min forladte krop lå stadigvæk som en slatten klude dukke, omgivet af en kvalmende, tyk tåge.

Pludselig var jeg på en stor, lysegrøn græsplæne i færd med at lakere mine tånegle. Der var kun få hår på penslen, så det var svært at få neglelakken til at dække. Hver gang jeg dyppede penslen ned i flasken med lak, kom der en ny farve på og jeg anstrengte mig meget, for at lave tynde striber på mine negle. Hvis jeg bare rystede en lille smule, var det hele ødelagt. Der dukkede en person frem fra en hæk langt borte. Da han kom tættere på, kunne jeg se at det var min far på cykel. Jeg undrede mig over at se ham, han var jo død for nogle år siden og desuden brød han sig slet ikke om at cykle. Men ham var det i hvert fald. Han smed cyklen foran mig og begyndte at skælde mig ud for noget, som jeg havde gjort. Men det var en forbrydelse som et barn ville have gjort, ikke en voksen. Det var som om, han ikke havde forstået at jeg var blevet voksen og ikke kunne finde på at gøre den slags ting. Hvad det konkret gik ud på, fandt jeg aldrig ud af, for så vågnede jeg af en drøm. Det vil sige at min far rystede vand ud af fingerspidserne ned i ansigtet på mig ligesom regndråber.

Så forsvandt konturerne langsomt og jeg fornemmede en våd klud som blev duppet på min pande og på kinderne. Jeg nød fornemmelsen af det kølige vand i mit ansigt og slog øjnene op. ”Lise! Er du her? Lever jeg endnu?” Spurgte jeg forundret og lod øjenlågene falde i igen. Da jeg atter kiggede op fra mit leje, opdagede jeg at det var en anden kvinde, som jeg ikke kendte, der sad og betragtede mig med en bekymret mine. Det var slet ikke Lise. ”Du besvimede vidst. Du har været i saunaen for længe.” Sagde hun og forsøgte at hive mig op i siddende stilling. ”Besvimede jeg?” Spurgte jeg forskrækket og kiggede rundt i saunaen. Døren stod åben, så der kunne komme lidt frisk luft ind. Der var ikke andre end hende og jeg. ”Jeg må have drømt. Det var uhyggeligt.” Jeg troede at jeg var død,” fremstammede jeg og smilede genert og undskyldende.

”Det er ikke godt at gå i sauna alene!” Sagde hun fornuftigt. ”Her var også frygteligt varmt, det var sørme heldigt, at jeg kiggede ind. Jeg var ellers på vej ud i motionsrummet.” Sagde hun og fortsatte hjælpsomt: ”Kom, skal jeg ikke lige hjælpe dig ud til bruseren?” ”Nej tak, jeg klarer mig vidst, men tak for hjælpen.” Svarede jeg og tog mit håndklæde som var faldet af mig og arrangerede det om min krop. Hun støttede mig venligt, da jeg kom på benene. ”Det er i orden, jeg tror jeg klarer mig.” Sagde jeg taknemligt og ville egentlig gerne være alene nu, så jeg kunne skynde mig at komme i tøjet. ”Ja, ja, men jeg vil nu alligevel sætte mig på bænken og vente til du er kommet ud af bruseren. Du skulle nødigt besvime igen. Og sørg for at få noget at drikke, det er vigtigt!” Formanede hun og hev et ugeblad op af sin sportstaske. Jeg havde en knaldende hovedpine, men nød alligevel at lade vandet risle ned af min glohede, næsten opløste krop. Jeg havde kun lyst til én ting nu, og det var at komme hjem. Ud, væk! Væk fra det her uhyggelige hotel – og glemme alt om motionsrum og saunaer. Jeg lænede hovedet bagover og åbnede munden, så jeg kunne drikke af det lunkne vand. Hvor var det godt, der kom en frelsende engel, tænkte jeg og så den nydelige dame for mig. Jeg kunne høre hende rasle med bladet. ”Giv dig bare god tid!” Råbte hun, ”jeg skal ikke skynde mig,” ”Tak!” Råbte jeg tilbage og lukkede langsomt af for det varme vand, så jeg gradvist kunne gå over til det kolde og forfriskende gys.

Uh, hvor var det dejligt med det iskolde vand. Jeg fik skyllet både hovedpinen og alle de væmmelige fantasier ned i afløbet og lo stille af mig selv. Dit fjols! Tænkte jeg. Lise vil aldrig tro dig, når du fortæller hende, hvorfor du ikke vil motionere. Hun tror sikkert, det er en dårlig undskyldning. Pyt med Lise, jeg vil i hvert fald aldrig sætte mine ben her igen. Jeg slukkede helt for vandet og stod et øjeblik for at dryppe af. Så tog jeg håndklædet ned fra knagen og frotterede mig over hele kroppen. ”Nej, hvor var det skønt!” Udbrød jeg og hev forhænget til side med et snuptag og skulle lige til at gå ud, da jeg så de to mænd sidde på bænken og grine frækt igen. Damen var væk, mit mareridt var tilbage. ”Nej!” Råbte jeg og rev resolut forhænget for igen, mens jeg gispede. Det djævelskab. Nu er det nok!

”Er der noget galt?” spurgte kvinden bekymret og lagde bladet til side. ”Nej, nej,! Svarede jeg, mens jeg bed hul i min underlæbe og stak ansigtet frem fra forhænget, så jeg kunne se hende. ”Godt! Så går jeg ud i motionsrummet. Du ved, hvor jeg er, hvis der er noget ikke?” Sagde hun omsorgsfuldt og lidt bestemt. ”Jo tak. Og endnu engang tak for hjælpen!” Sagde jeg og gik hen for at tage mit tøj på. Jeg kiggede på mine tånegle, inden jeg tog strømper på. De var overhovedet slet ikke lakerede. På en måde følte jeg mig eksalteret munter. Det hele havde været så sindssygt. Alt sammen i min fantasi og nu var jeg lettet over, at det var overstået og så nemt, at få til at forsvinde, hvis det kom igen. Jeg var ikke længere nervøs. Tværtimod! Jeg klukkede lystigt og følte mig helt normal igen.

På vej ud rystede jeg mistroisk på hovedet og gik fredeligt gennem lokalet med swimmingpoolen, hvor jeg smed mit håndklæde i vandet, op ad trapperne, hvor jeg dryssede en smal stribe af grahamsmel, som jeg altid havde med mig – og ud i hallen, hvor den sminkede receptionist sad dybt begravet i en kærlighedsroman. ”Djævlen har bidt dig i nakken. Jeg har selv set det!” Sagde jeg triumferende idet, jeg passerede hende. Hun kiggede op ganske kort og rystede på hovedet. Jeg smilede overbærende til hende. Hun kunne jo ikke gøre for det.

Det var først, da jeg kom helt hen til svingdørene, at jeg bemærkede de to mænd på bænken. Nu havde de pludselig hvide kitler på. De rejste sig samtidigt, da de så mig og gik med rolige skridt hen imod mig. ”Nej, lad være! Jeg bider runde huller i jer!” Skreg jeg og ruskede i døren, der var blevet aflåst. ”Nu kommer du stille og roligt med os, ingen panik!” Sagde den ene og holdt fast i mine arme, mens jeg hev og sled, for at rive mig løs. ”Vi har ledt efter dig i flere timer. Det var godt, vi fandt dig!” Sagde den anden mand og hev en sprøjte frem. ”Så, så, rolig! Nu får du noget at falde til ro på, og så kører du med os hjem til Sct. Freuds Hospital. Lise er meget bekymret for dig.”

Jeg opgav at kæmpe imod og følte at roen bredte sig over mig, da sprøjten begyndte at virke. De kender åbenbart Lise, tænkte jeg og skulede dystert til de to mænd. De førte mig venligt men bestemt hen til en side udegang og ind i den hvide bil, som jeg kendte så godt fra alle de andre gange, jeg var stukket af.

Novelle fra ca. 1994 (fra før jeg havde en computer, for den originale er skrevet med skrivemaskine.) Fru Nielsen

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...