Friends forever... or? [SHINee]

Viggi er kommet langt med dans. Så langt at hun faktisk får et betydningsfyldt job. Så betydningsfyldt at hun skal være danselærer for gruppen SHINee. Men der er noget bekendt ved dem. Efter nogle få dage finder de alle ud af hvorfor. Da de var yngre havde de alle gået til dans sammen. Onew og Viggi bliver bedstevenner igen, men vil det blive ved med at være det? Og hvad når hendes veninder kommer på besøg?

16Likes
101Kommentarer
2413Visninger
AA

1. Prolog.

"Men umma! Jeg vil ikke!” mumlede jeg irriteret. Hvorfor skulle jeg overhovedet? Jeg ville ikke gå til dans! Så skulle jeg måske have kjole på! Det ville jo være jordens undergang! Hvem ville se MIG i kjole?

”Victoria! Kan du så opføre dig ordentligt! Og du SKAL!” sagde mig umma, og begyndte at trække af sted med mig. Jeg stemte mine hæle i jorden. Jeg ville IKKE til DANS! Jeg ville jo se tåbelig ud! Jeg kunne helt sikkert ikke danse! Det var jo noget piger gjorde! Og nogle få drenge, men stadig. Jeg var sikkert ikke noget… for drenget til at være pige, for piget til at være dreng.

”ANI!” skreg jeg, men det hjalp intet. Min umma trak mig bare ud til bilen, og spændte mig fast. Jeg lagde armene surmulende overkors. Endelig var vi foran danseskolen. Den var utrolig stor. Meget stor.

”Kom så!” sagde min umma, med et smil på læben. Jeg klamrede mig til sædet. Hvorfor skulle jeg gå til DANS?  For pokker. Jeg var jo kun 7? Jeg behøvede virkelig ikke gøre mig til grin overfor mine venner! Min umma smed en meget uvillig mig, over skulderen og marcherede ind på danseskolen. Det kunne godt være at jeg havde fået af vide jeg var godt til at danse, men det var altså mest for mig selv!

”Her er jeres nye elev! Victoria sig pænt goddag!” sagde min mor, og kørte en hånd gennem mit lange kastanjebrune hår. Jeg stirrede lige ned på mine sko, mens jeg mumlede:

”Annyeonghaseyo.” jeg kastede et blik op. Foran mig stod en flok piger og fem drenge. Åh nej. Skulle der også gå drenge her? Så kunne jeg ALDRIG sætte mig i respekt mere.

”Annyeonghaseyo Victoria!” smilede vores kvindelige danselærer. Jeg stirrede bare ned på mine sko. Min umma snakkede kort med danselæreren, inden hun sagde farvel og gik. Da hun var væk, åndede jeg lettet op.

”Nå Victoria! Skal vi ikke finde en kjole i din størrelse?” sagde vores danselærer så. Jeg kiggede straks op. Gu fanden om jeg skulle i kjole!

”Ani!” svarede jeg bestemt. Danselæreren kiggede undrende på mig.

”Jeg tager IKKE kjole på!” sagde jeg bestemt. Danselæreren smilede til mig, og hentede i stedet en stor hættetrøje, og nogle store bukser. Meget mere mig! Jeg gik med slæbende skridt ind i omklædningsrummet, og lidt efter havde jeg tøjet på. Jeg havde også sat mit hår op i en hestehale. Jeg hadede virkelig mit hår. Forfærdeligt!

”Nå Victoria! Kan du vise os hvad du kan?” smilede danselæreren til mig. Jeg nikkede svagt. Hun satte et nummer på, og alle stilte sig straks parat. Jeg stilte mig allerbagerst, og kiggede på de andres trin. Lidt efter lidt faldt jeg stille ind i rytmen. Måske var det ikke så slemt endda?

Efter timen, snakkede jeg sammen med de fem drenge. Taemin, Jinki, Minho, Jonghyun og Kibum. Vi blev faktisk rigtig gode venner. Især mig og den klodsede Jinki. Efter den dag, glædede jeg mig til at skulle til dans.

Jeg blev ældre og bedre til dans. Allerede som 12årig var jeg den bedste på hele danseskolen. Selv over de ældste. Taemin var også en fantastisk danser. Jonghyun, var dog ret dårlig til at følge med, og skulle have dansen op til flere gange før han kunne bare halvdelen af den.

Men så skete der noget som gjorde vi blev skilt fra hinanden. Jeg blev optaget på en af verdens største danseskoler, og blev sendt over på den anden side af jorden. Jeg blev dog ved med at skrive med Jinki, nogle få måneder. Men så lidt efter lidt mistede vi også forbindelsen. Så vi voksede op på mange forskellige måder. Ville vi aldrig se hinanden igen?  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...