A hero forever.

Jessie, en 13 årige pige, der bliver mobbet og holdt udenfor, møder en dreng. Og fra den dag, bliver hele hendes liv vendt på hovedet.

5Likes
6Kommentarer
969Visninger

1. Ham dér.

"buuhuu, græder lille Jessie nu igen?" vrængede Joshua "Jeg græder da mindre end dig.. Jeg så dig i aftes, mens du græd, fordi Ninna havde slået op med dig... Så stærk er du heller ikke..." svarede jeg. Joshua har altid været efter mig... I hvert fald siden jeg flyttede her til Sydney. "Ha, nu er hun også ved at blive blind!" han grinede hånligt "Jaja, så siger vi det, bumsefjæs." jeg skar ansigt. Han stak mig en lussing, fordi jeg kaldte ham bumsefjæs. To af hans ''venner'' holdte fast i mine arme og ben, så jeg ikke kunne kæmpe imod. Jeg tror ikke at de to drenge, Tom og Josh, gjorde det af egen fri vilje. Joshua havde altid, og jeg mener altid, været dominerende. Han boede nogle gader væk fra mig, og går i 10. på min skole... "Hey, lad hende være!" råbte en drengestemme. Jeg kiggede til siden, og så en dreng. Lysebrunt hår, opstoppernæse, runde barnlige kinder, smukke ansigtstræk, og hans hår mindede om Justin Bieber's hår, da han bev kendt "Orgh, skrid nu med dig Jordan! du ved jo godt at du alligevel får tæv senere!" Joshua sendte ham sit killer-blik "jeg er sgu da ligeglad! Politiet kommer alligevel om idt!" han så sur ud. Da han sagde ''politiet'' slap drengene mig, så jeg faldt ned på jorden, og stak i løb, over mod centeret. " Er du okay?" Drengen var kommet over, og rakte mig hånden så jeg kunne komme op. Jeg tog hans hånd, og fik mig rejst op. "Jaja.. De gør det dagligt, nærmest en rutine... Så ja, jeg er okay." jeg prøvede at få mit hår til at se bare lidt normalt ud "Ok... By the way, hedder jeg Jordan... Hvad hedder du?" Hans øjne lyste som et barns. "Anne." Hans øjne glødede stadig. "okay. Dejligt at møde dig, Anne" Han smilte venligt.

"I lige måde..." jeg smilede skævt. Han var nok 2 centimeter lavere end mig.

"Ehm, hvad lavede Jshua med dig?" han kiggede ned i jorden.

"Han mobbede.. En normal ting, han tit gør mod mig. Jeg er blevet vandt til at svare igen, så det er okay." jeg kunne se at han blev ked af det

"Bliver du mobbet? Wow, Joshua plejer ellers at være hans klasses nørd. Underligt..." Han smilede til mig

"Anne, vil du ikke med mig hjem? Lol, det der kunne misfortås. " Han begyndte at grine

"det vil jeg gerne" Jeg smilede, og vi begyndte at gå hjem til ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...