The Best Gift Ever

I dag bliver jeg 16 så det her er min fødselsdagsgave til jer ^^

10Likes
4Kommentarer
1208Visninger
AA

1. Saengil chuka hamnida

Alle har en dag på året hvor det er deres dag. En speciel dag hvor de kan fejre at de har levet endnu et år. Og i dag var det min specielle dag. Jeg skulle fejre den sammen med alle mine venner og have den bedste dag nogensinde. Og kun en person ville gøre det endnu bedre. Min bedste ven Taemin.

"Saengil chuka hamnida

saengil chuka hamnida

jigueseo ujueseo

jeil saranghamnida", sang alle mine venner, da jeg trådte ind i det fint oppyntede rum hvor festen skulle holdes. De sad der alle sammen alle mine bedste venner. Yun, Micha, Ae, Sei, Jonghyun, Onew, Key, Minho og.........ingen Taemin?

Jeg kunne mærke smerten i mit hjerte da den person jeg allerhelst ville se, ikke dukkede op. Mit humør faldt straks, men jeg beholdte smilet på mine læber for at skjule det. Selvom vi kun var bedste venner, følte jeg alligevel at der lå noget mere i det. Hver gang vi var sammen begyndte mit hjerte at banke en smule hurtigere end normalt, men han havde det sikkert ikke på samme måde.

"Tillykke", råbte de alle i kor, og kom hen for at give mig et kram.

"Tak alle sammen", svarede jeg tilbage. Jeg måtte prøve at nyde dagen alligevel.

 

Dagen gik hurtigt, og mørket var allerede kommet frem. Der var kommet flere gæster i løbet af dagen inklusiv Yun's kæreste Minwoo og hans venner tvillingerne Youngmin og Kwangmin. Jeg havde prøvet at nyde dagen så meget som muligt selvom skuffelsen og følelsen af at være såret fyldte mig så meget. Jeg skjulte det så godt jeg kunne for de andre, men alligevel var der en der opdagede at der var noget galt.

"Noget galt Shi?", spurgte Key, da han satte sig ned ved siden af mig. Jeg havde sat mig lidt alene mens de andre stadig havde det hyggeligt sammen. Jeg var blevet mere og mere trist som dagen skred frem, og nu var det værst. Jeg havde ikke lyst til at svare, så jeg rystede bare på hovedet mens jeg undgik hans blik.

"Er det fordi Taemin ikke er her?", spurgte han så igen, og lagde sin arm hen over mine skuldre. Selvfølgelig kunne han se på mig at det ikke var sandt, og så igen så kunne han læse folk som en åben bog. Jeg sukkede lavt og kiggede så op og mødte hans blik.

"Nae, jeg forstår bare ikke hvorfor han ikke er her, han har aldrig svigtet mig før", svarede jeg lavt, og flyttede igen mit blik ned. Jeg kunne mærke at Key begyndte at ae min ryg.

"Er du sikker på at der ikke også ligger noget andet bag, end at du bare er skuffet. Du savner ham også gør du ikk?", spurgte han så, og løftede mit ansigt op. Igen havde han fuldstændig ret i det han sagde. Jeg kunne lige så godt lade være med at prøve at skjule det, det ville ikke hjælpe noget når det var Key.

"Måske, jeg er ikke sikker på hvordan mine følelser for ham er, han er trods alt min bedste ven", svarede jeg, og løftede min hånd op til mit hjerte. Det bankede stadig for ham.

"Shi, lyt til mig. Du må bare følge det dit hjerte fortæller dig okay", svarede han, og smilede opmuntrende til mig, og det hjalp også en smule på mit triste humør.

"Nae, tak Key", svarede jeg, og smilede til ham. "Det var bedre, men prøv at gå op på taget og få noget frisk luft, det kan være det hjælper", sagde han så, og trak mig op af sofaen hvorefter han begyndte at skubbe mig hen mod trappen op til taget. Key havde et listigt smil på læberne, så jeg var ikke helt tryg ved det.

 

Den friske luft og den smukke udsigt oppe fra taget var noget for sig. Man kunne se hele byen der oppe fra, og det var som om at man var tættere på den stjernefyldte himmel der oppe fra.

Jeg stillede mig hen til kanten og kiggede ud over byen. Alle lysene var tændt i alle mulige farver, og det var virkelig smukt. Det hjalp en smule på mit humør, men det ændrede ikke det faktum at min bedste ven havde svigtet mig.

"Hvorfor er du her ikke? Jeg ville ønske at du var her nu Taemin, så ville det hele være perfekt", mumlede jeg lavt, og lod tårerne glide ned af mine kinder. Jeg kunne ikke forstå at min bedste ven, den person jeg havde kendt gennem så mange år, for første gang svigtede mig. Og ikke nok med at han var min bedste ven, men han skulle også lige være den person som mit hjerte valgte at banke hurtigt for.

"Det klær dig ikke med kinderne fyldt med tårer Shi, du er meget smukkere når du smiler", var der pludselig en der sagde bag mig. Jeg vendte mig forskrækket rundt selvom jeg kunne kende den stemme. Den stemme tilhørte Taemin.

"Taemin?", mumlede jeg med en grødet stemme, da han trådte frem fra skyggerne hvor han havde stået. Jeg tørrede hurtigt mine tåre væk selvom de blev ved med at falde. Han kom langsomt tættere på mig, men jeg rykkede mig hurtig væk fra ham. Han kiggede trist på mig, men så opdagede jeg noget andet der var anderledes ved ham.

Rundt om hans hofter var der en kæmpe lyserød sløjfe.

"Taemin. Hvorfor?", spurgte jeg så og fjernede mit blik fra ham.

"Shi du må ikke være vred på mig. Du må ikke tro at det var med vilje jeg blev væk, jeg havde bare brug for tid til at samle mod. Mod til det jeg vil sige til dig nu. Jeg har holdt det inde virkelig længe, men jeg har brug for at fortælle dig det", svarede han så, og trådte tættere på mig igen og denne gang rykkede jeg mig ikke væk.

"Og hvad er det?", spurgte jeg så. Han svarede mig ikke, men i stedet gjorde han noget jeg ikke havde regnet med. Jeg kunne pludselig mærke at mine kinder brændte kraftigt da han lagde sine arme omkring livet på mig og lagde sin pande mod min. Jeg havde lyst til at trække mig væk fra ham, men jeg kunne bare ikke. Jeg var stadig såret, men mit hjerte bankede så hurtigt og fortalte mig at jeg skulle blive stående og nyde hans varme.

"Shi, prøv at mærk", hviskede han til mig, og tog min hånd. Han placerede den på sit bryst ud for sit hjerte, og det var ikke svært at mærke. Hans hjerte. Det bankede mindst lige så hurtig og hårdt som mit gjorde. Jeg løftede mit blik og mødte for første gang hans blik. Hans smukke chokoladebrune øjne fangede mig og gjorde mig helt tavs.

"Bang"

Fyrværkeri blev affyret og sprang i store smukke kupler på den stjernefyldte himmel bag os.

"Shi Saranghae, i år er jeg din gave", hviskede Taemin lavt og pressede så sine læber mod mine. Mine øjne blev først meget store, men da jeg begyndte at slappe af lukkede jeg dem i og kyssede ham tilbage.

Der stod vi og kyssede, oppe på taget mens lyden af fyrværkeri bragede i baggrunden. Min bedste ven havde virkelig de samme følelser for mig som jeg havde for ham.

Det her var helt klart den bedste fødselsdag nogen sinde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...