Drømmen (JDB)

Jeg elsker måske den forkert person, og græder af den forkerte grund. Men en ting er sikkert: Fejlene hjælper mig med at finde den rigtige person. Man kan ikke altid vælge hvem man vil have, eller hvem man bliver forelsket i. Hvis man kunne havde livet jo været meget bedre, ikke? Det var ikke MIG der valgte at en så irriterende dreng skulle få en stor betydning i mit liv. Det var ikke MIG der valgte den irriterende følelse af sommerfugle i maven der kom hver gang vi bare var i samme rum. Der var noget andet i MIG, der om og om igen vidste jeg havde set det blik, og de øjne før.

2Likes
9Kommentarer
2221Visninger
AA

14. En hyggelig tur

Jeg havde taget nogle cowboy bukser på og en sort og grå skjorte på. Jeg havde glattet mit hår og taget make up på. Jeg havde lige spist et æble færdig da en sort bil kørte ind i indkørelsen – Justin. ”Vi ses Ann!” råbte jeg og tog sko på. ”Kom ikke for sent hjem” råbte hun tilbage. Jeg tog jakke på og åbnede døren. Jeg kunne se Justin igennem ruden. Han så virkelig godt ud. (Han har sit gamle hår her) Jeg åbnede døren ”Hej” sagde jeg og satte mig ind. ”Hey Claire” han startede bilen og begyndte at køre. ”Kan du stå på skøjter?” spurgte han om og tændte radioen. Jeg trak på skulderne ”Jeg har aldrig prøvet det” Justin sendte mig et hurtigt smil og holdt øje på vejen. ”Hvem er det der kommer?” spurgte jeg om og kiggede ud af vinduet. ”Kenny er der, Jaden er der og jeg” Jaden? Hvem var Jaden? En sang der hed ’Beautiful’ blev spillet i radioen. Det var Megan Nicole der sang den – hun sang fantastisk. Jeg nynnede med på den, og da den sluttede var vi ved skøjtehallen. Justin skulle til at gå ud ”der er ikke…. Paparazzier vel?” spurgte jeg dumt om. Justin lo kort ”Claire, hvis der ikke var ville det undre mig. Men nej de kommer ikke med ind i hallen” jeg nikkede genert. Det var lidt underligt at forholde sig til, at i morgen ville jeg måske være på bladets forside. ”Er du okay?” Justin kiggede forvirret på mig. Jeg kom til mig selv og nikkede. Jeg åbnede døren og steg ud. Der var paparazzier, men de stod ikke helt over ved en….. eller vent. Glem det. Da de opdagede det var Justin begyndte de at råbe helt vildt højt.

JUSTINS SYNSVINKEL:
Jeg kiggede på Claire. Sidst der var paparazzier blev hun væk. Hun så virkelig køn ud i dag. Eller, det gjorde hun jo altid. Hendes blå øjne blev virkelig fremhævet, og hendes lange brune hår sad flot. Hun gik stadig i det sorte mørke tøj der dækkede alle hendes former. Hun kiggede på mig og sendte mig et smil. Jeg gengældte det og var egentlig bare glad for, at vi nu var ved at blive venner. I starten havde jeg afslået fuldstændig og opført mig virkelig dårligt over for hende.

CLAIRES SYNSVINKEL:
Kenny fik hjulpet os ind. Der var ikke så mange herinde som jeg havde troet. Jeg så en lille dreng komme hen imod os. ”Jaden!” råbte Justin og løb hen imod ham. Imens han løb trak han sine bukser op hvilket så virkelig sjovt ud. Jeg kom til at grine hvilket fik Kenny til at kigge forbløffet på mig. ”Hvad?” sagde jeg og sendte ham et smil. Han trak på skulderne ”det er bare første gang du griner” hans kommentar fik mig til at grine igen. ”Claire, det er Jaden, Jaden det er Claire” jeg kiggede på drengen og opdagede at det var Jaden SMITH! Han havde verdens lækreste far… Ej okay det lød dumt. ”Hej” sagde han og smilede. ”Hej” jeg gengældte det og kiggede på ham. Han så virkelig sød ud. ”Lad os finde nogle skøjter” sagde Justin og gik hen imod stativet med skøjter. ”Hvad størrelse bruger du?” spurgte Justin mig om. ”Det har jeg ingen ide om” jeg tog et frem og så det var en størrelse 37. Jeg skulle nok bruge en 38. Jeg fandt den og tog dem på. ”Hvordan skal sådan nogle sidde?” Jaden og Justin kiggede på hinanden og grinte. ”De skal være en smule stramme” sagde Jaden og hjalp mig med at få den ene på. ”Tak” sagde jeg og sendte ham et smil. Han havde brune øjne ligesom Justin, og så sad hans hår virkelig sødt – ligesom i Karate kid. ”Okay, der er sådan en her til folk der har brug for noget at støtte sig op af” sagde Justin og kiggede skiftevis på Jaden og jeg. ”Hey, jeg kan godt finde ud af det” sagde Jaden og gik ud på isen. Justin kiggede over på mig, som gloede dumt på hvordan Jaden bevægede sig på isen. Jeg gik langsomt ud på isen og prøvede at finde balancen. Justin skøjtede rundt på isen sammen med Jaden, mens jeg lignede en eller anden tumpe. Jaden kom hen til mig ”har du brug for hjælp?” han rakte en hånd frem imod mig, og uden jeg vidste af det tog jeg imod den. Jeg var ikke særlig genert længere, og jeg følte mig godt tilpas. Jaden trak mig langsomt ud på isen. Jeg var ved at vælte, men han strammede grebet om min hånd. Jeg kunne ikke lade være med at grine ”det her lære jeg jo aldrig!” jeg kiggede tilbage mod Kenny som stod og filmede os. Justin kom hen til os ”Justin, hvis det er din mobil Kenny står med, så skal den ikke ind nogen steder” sagde jeg og prøvede at holde balancen. Justin grinte ”fordi du ikke kan finde ud af det?” han løftede det ene øjenbryn. Jeg kiggede ham i øjnene ”også det” ”Justin, gider du lære hende det? Jeg føler mig en smule lille” sagde Jaden ’surt’ og gav slip på min hånd. ”Jaden! Du kan ikke bare give slip!” råbte jeg og var ved at vælte. Justin tog hurtigt fat i min hånd hvilket gav et stød igennem mig. Jaden havde sat sig på isen fordi han var midt i et grineflip – over jeg havde skreget sådan. Justin bevægede sig, og lidt efter bevægede jeg mig også. Han stod foran mig og skøjtede baglæns, mens jeg prøvede at bevæge mine fødder. ”Du skal løfte dem, men ikke helt op” sagde Justin og kiggede ned på mine fødder. ”Hvordan kan jeg løfte dem, men så ikke helt op?” jeg kiggede uforstående på Justin som begyndte at grine. Han løsnede blidt sig greb om min hånd og slap den. ”Sådan her” sagde han og viste mig det. Jeg prøvede at løfte den ene fod, men jeg var ved at få overbalance. ”Bah, jeg lære det aldrig” sagde jeg igen. Justin tog fat i min hånd ”Jo, kom nu” han stod ved siden af mig og kiggede ned på mine fødder igen. Jeg løftede den en smule og satte den ned igen, jeg kom en smule frem af. ”Se det klarer du jo fint” sagde Justin og gav min hånd et klem. Jaden kom hen til os ”Nå! Du er ikke så håbløs alligevel” jeg kiggede med et ’surt’ blik på ham og koncenterede mig så om at komme frem af igen. Efter noget tid gav Justin slip på min hånd, og så kunne jeg godt selv bevæge mig frem og tilbage.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...