Drømmen (JDB)

Jeg elsker måske den forkert person, og græder af den forkerte grund. Men en ting er sikkert: Fejlene hjælper mig med at finde den rigtige person. Man kan ikke altid vælge hvem man vil have, eller hvem man bliver forelsket i. Hvis man kunne havde livet jo været meget bedre, ikke? Det var ikke MIG der valgte at en så irriterende dreng skulle få en stor betydning i mit liv. Det var ikke MIG der valgte den irriterende følelse af sommerfugle i maven der kom hver gang vi bare var i samme rum. Der var noget andet i MIG, der om og om igen vidste jeg havde set det blik, og de øjne før.

2Likes
9Kommentarer
2230Visninger
AA

10. Brugt

CLAIRES SYNSVINKEL.
Jeg sad på min seng og tænkte det hele igennem. Jeg havde lyst til at græde – jeg havde aldrig lyst til at græde! Det var fuldstændig forkert at overlade mig selv til Chaz på den måde! Det var ondt jeg lod ham gøre det, så troede han jo vi havde noget. Jeg rystede på hovedet, jeg var slet ikke van til disse følelser eller drenge på den måde. Jeg sukkede og smed mig op på sengen. Jeg måtte fortælle Chaz vi kun kunne være venner. Jeg ville ikke lade ham tro vi havde noget, når jeg ikke følte for ham på den måde. I morgen var det fredag og vi havde vinterferie. Jeg måtte fortælle Chaz det, men ikke i skolen. Jeg ville ikke gøre ham ked af det og ødelægge hans dag. Jeg rejste mig og gjorde mig klar til at gå i seng.
Jeg sad til den sidste time. Jeg havde engelsk. Jeg kunne slet ikke føle med. Jeg måtte fortælle ham det selvom jeg havde det rigtig dårligt over det. Sam puffede til mig ”er du okay?” jeg kiggede over på ham og nikkede. Han så underligt på mig men kiggede så på tavlen igen. Jeg kiggede på uret, 5 minutter tilbage. Chaz havde fået fri og var hjemme. Om 15 minutter ville jeg stå foran hans hus og ….. måske gøre ham utrolig ked af det. ”Kan i have en rigtig god vinterferie! Der er ingen lektier for” folk i klassen begyndte at juble helt vildt. Jeg rejste mig og smilede falsk. ”Jeg håber vi ses i ferien” sagde Sam og tog tasken over skulderen. Jeg nikkede ”selvfølgelig gør vi det!” Sam smilede stort til mig ”så ses vi! Jeg skal hente min lillesøster, så vi ses ikke?” jeg nikkede og satte min stol på plads. Jeg kom udenfor og kiggede rundt. Der var helt hvidt herude. Jeg gik hen mod udgangen og satte kurs mod Chaz’s hus. Hele vejen derhen gik jeg og øvede mig på hvad jeg skulle sige, men det forsvandt da jeg stod foran hans hus. Jeg tog en dyb indånding og bankede på. Der gik ikke særlig lang tid før døren blev åbnet, og Justin kom til syne. Han kiggede bare koldt på mig, men alligevel var der et eller andet i hans øjne jeg ikke kunne tyde. ”Er Chaz her?” spurgte jeg ham om. ”Ja” han fjernede sig fra døren og lod mig komme ind. Jeg kunne dufte hans parfume hvilket gjorde mig helt svimmel. Jeg regnede ikke med at blive længe, men alligevel satte jeg min taske ned. Jeg gad ikke spørger Justin om hvor han var, så jeg gik bare op mod hans værelse. Mine hænder rystede virkelig da jeg stod foran hans værelse. Jeg skulle til at banke på, da jeg hørte nogen komme op af trappen. ”Ryan” sagde stemmen – Chaz. ”Jeg gider ikke bruge hende længere” hørte jeg ham sige. Mit hjerte sprang et slag over, eller flere. Bruge hende? ”Fordi du har noget imod Claire behøver du ikke få mig til at kysse hende og alt muligt” sagde han surt. Jeg spærrede øjnene op, bruge mig? Kysse mig? RYAN!? Det var Ryan der havde stået for det hele! Selvfølgelig var det der. Hvor dum kunne jeg være. Chaz var sku da ikke interesseret i mig, hvad regnede jeg med? Det var Ryan der ville have hævn over mig, nu hang det hele jo sammen! Jeg kunne mærke tårene presse sig på, men jeg ville ikke græde. ”Ryan jeg………. Claire?” sagde han forbavset. Han lagde på uden at sige farvel ”det …. Du hørte det, ikke?” jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Jeg var vred, jeg var rasende. ”Clarie det er ikke sådan som det lyder” sagde han hurtigt og gik hen imod mig. ”Hvad f:nden er det så?!” skreg jeg højt.

JUSTINS SYNSVINKEL:
Jeg hørte pludselig Claire råbe højt. Jeg blev ’bange’ for der var sket hende noget. Jeg gik hen imod trappen ”Jeg troede virkelig du var min ven Chaz!” jeg kunne høre hvor sur hun var. ”Claire, hold nu op! Jeg er din ven” sagde Chaz og sukkede. Claire begyndte at skrige op, om hvordan Chaz kunne væres hendes ven for at udnytte hende. Mine øjne blev store, havde Chaz udnyttet hende?! Jeg blev irriteret og var på vej op, da Claire kom hen til trappen. Hun kiggede ned på mig. Hendes blik var fuld af sorg. Jeg fik helt ondt af hende. Jeg kunne ikke lide at se hende sådan. Det at hun var ked af det gjorde mig en smule urolig. ”Er du glad nu?” spurgte hun mig om. Jeg kiggede forvirret på hende ”nu er du fri for at se mig igen – nogensinde!” råbte hun og gik forbi mig. Hvad? Jeg kiggede på hende da hun gik ned af trappen. ”Hvad mener du?” spurgte jeg om da hun var lige ud for mig. Hun lo kort men hånligt ”du hader mig, gør du ikke? Nu skal du så være fri for at se mig igen!” sagde hun surt og gik ned af trappen. Hadet hende? Var det det hun troede? At jeg hadet hende. Chaz kom gående hen ved trappen, han så helt forvirret ud. Jeg anede ikke hvad der foregik?

Claries synsvinkel:
Jeg gik hen mod døren, tog mine sko og jakke på, og så forsvandt jeg. Jeg løb hele vejen hjem mens tårene pressede sig ud af mine øjne. Jeg kunne ikke fatte det. Jeg græd over en dreng, eller 2 drenge. Jeg hadet at Justin hadet mig. Det gjorde mig irriteret og ked af det, at han ikke havde det på samme måde som mig. Og nu kendte jeg til følelsen af at være blevet brugt. Jeg låste døren op og var gud evig taknemmelig at Ann ikke var hjemme. Jeg løb op på mit værelse og begravede mit ansigt i en pude. Jeg hadet det her! Nu havde Ryan helt klart noget at bruge imod mig – selvfølgelig havde han det! Tænk han kunne finde på det. Jeg rystede fordi jeg græd så meget. Jeg hadet det. Jeg græd aldrig – aldrig!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...