Drømmen (JDB)

Jeg elsker måske den forkert person, og græder af den forkerte grund. Men en ting er sikkert: Fejlene hjælper mig med at finde den rigtige person. Man kan ikke altid vælge hvem man vil have, eller hvem man bliver forelsket i. Hvis man kunne havde livet jo været meget bedre, ikke? Det var ikke MIG der valgte at en så irriterende dreng skulle få en stor betydning i mit liv. Det var ikke MIG der valgte den irriterende følelse af sommerfugle i maven der kom hver gang vi bare var i samme rum. Der var noget andet i MIG, der om og om igen vidste jeg havde set det blik, og de øjne før.

2Likes
9Kommentarer
2221Visninger
AA

6. Biografen? Mig?

Jeg gik ind af vejen hvor Chaz boede. Jeg kunne se den sorte bil ikke holdt i indkørelsen længere. Jeg åndede lettet ud. Det måtte betyde at Justin var taget et eller andet sted hen. Noget inde i mig sagde at det var skidt han var væk, noget andet var virkelig lettet. Jeg rystede på hovedet. Lad nu være med at tænke så meget over det Clarie! Jeg gik hen til døren og bankede på 3 gange. Der gik ikke særlig lang tid før Chaz’s mor åbnede. ”Hej Clarie” sagde hun glad og lod mig komme ind. ”Chaz er på sit værelse” sagde hun og stod med mel på hænderne. Jeg sendte hende et hurtigt smil som tak, og så tog jeg min taske og gik op af trapperne. Jeg bankede på døren ind til Chaz ”kom ind” råbte han. Jeg åbnede døren ”Hej Clarie” sagde han og kiggede med et smil på mig. Jeg gengældte det og kiggede over på tv’et – fodbold.

”Jeg har delt op hvad vi skal sige” sagde jeg og trak mit papir op. ”Super” sagde Chaz og slukkede tv’et. Jeg satte mig ved siden af ham og gav ham papiret. Han kiggede mig i øjnene da han tog papiret – et blik jeg ikke havde set før. Han slog blikket ned på papiret og kiggede det igennem. Pludselig lagde han papiret fra sig og kiggede på mig. ”Clarie?” jeg kiggede over på ham. ”I stedet for at det hele skal være så seriøs, så tag med mig og nogle venner i biografen i aften” jeg kiggede forvirret på mig. Mig? I biografen med hans venner? Jeg rakte hen over ham og tog papiret ”Hvilket venner?” spurgte jeg halv koldt om. Han lo kort ”bare rolig, det er ikke Ryan” jeg trak på skulderne, det var da altid noget. ”Bare en anden fra fodboldholdet og måske Justin” mit hjerte sprang et slag over da han nævnte hans navn. Jeg rystede på hovedet ”det tror jeg ikke er en særlig god ide” Chaz sukkede ”Hvorfor ikke?” jeg drejede mit hoved bagover og kiggede på ham ”det vil Justin nok ikke være okay med” jeg kom i tanke om hvad jeg sagde. Hvis han spurgte om hvorfor, så var jeg busted i at ’lytte’ til deres samtaler. Chaz trak på skulderne ”så må han jo blive hjemme” sagde han og sendte mig et smil. Jeg trak på skulderne, jeg anede ikke hvad jeg skulle sige. ”Kom nu” sagde han og lavede store hundeøjne. Jeg grinte og bed mig i underlæben ”hvornår?” Chaz lyste op i et smil. ”Hvis du kan, så kan du blive her? Vi skal af sted klokken 5” jeg kiggede på klokken. Den var 2 nu. Det ville jo ikke skade at være sammen med Chaz, vel? Jeg kunne jo godt lide at være sammen med ham. Jeg nikkede og skrev en besked til Ann.

Vi havde øvet til klokken blev 4. Der havde selvfølgelig været en masse pauser, men nu kunne vi det næsten flydende. Jeg skulle komme søndag aften hvor vi lige fik det sidste fikset til mandag. Lige nu sad vi og så et eller andet i tv’et, det var faktisk sjovt. ”Jeg troede faktisk du var helt anderledes” sagde han og kiggede mig i øjnene. Da han så mit uforstående blik snakkede han hurtig videre ”jeg troede ikke du kunne smile eller grine” sagde han og grinte over det han sagde. Jeg kunne ikke lade være med at grine ”Og jeg troede at du var som du er” sagde jeg og fjernede noget hår fra mit ansigt. ”Hvad mener du?” sagde han og satte sig ordentlig. ”Da jeg så dig gå med Ryan og alle de andre, så havde jeg bare på fornemmelsen at du ikke var en idiot ligesom dem” Chaz’s smil stivnede i et kort øjeblik, og så grinte han – falsk. Jeg kunne nemt høre det selvom han troede han var ’god til at skjule det’ Jeg skulle til at spørger ham hvad der var galt da Justin kom ind af døren ”Chaz hvornår skal vi afste…” han stoppede med at snakke da han så mig. Mit hjerte begyndte at pumpe – selvfølgelig kom han hjem. Hans brune hår sad virkelig flot. Det dækkede hans øjenbryn, men det var stadig virkelig flot. Det fremhævede hans øjne rigtig meget. Hans øjne gled fra mit ansigt ned til mine fødder. ”Clarie skal med” sagde Chaz og kiggede over på mig. ”Hvad?” sagde Justin forvirret. Okay, han kunne virkelig ikke klare mig. Chaz kiggede på sit ur ”og vi burde nok komme af sted” sagde Chaz og rejste sig op. Justin stod bare og kiggede tomt på mig – eller det lignede hvert fald et tomt blik. ”Skal du med?” spurgte Chaz så Justin om. Han borrede bare sine øjne ind i mine uden at trække en mine. Chaz kiggede fra mig til ham op til flere gange. Jeg blev helt nervøs af hans blik. ”Ja, det skal jeg vel” sagde han og gik ud af rummet. Jeg rystede på hovedet ”det gik jo godt” mumlede jeg. Chaz gik lidt tættere på ham. ”Justin…. Har det med at være indelukket” jeg kunne se Chaz undrede sig over hvad han sagde. Det var en løgn. Selvfølgelig var han ikke det. En kendt popstjerne, indelukket? Den holdt ikke. Jeg lod det bare ligge og gik med ned til bilen. ”Kører vi i din eller min?” spurgte Chaz Justin om. ”Em. Min” sagde Justin og tog sine nøgler. Han undgik at kigge over på mig. Jeg kunne virkelig ikke se hvad jeg havde gjort ham. Jeg satte mig på bags:det, hvor der sad en lidt stor mand. Chaz satte sig ved siden af Justin og kiggede om på mig. ”Clarie, det er Kenny, Justins bodyguard” jeg kiggede over på Kenny og sendte ham et hurtigt smil som han gengældte. Justin satte nøglerne i og begyndte at køre. Jeg kiggede ud af vinduet, men jeg kunne næsten hele tiden mærke Justins blik i bakspejlet. Jeg sukkede næsten lydløst.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...