Ulveflokken

I denne historie er ulven Belza væk fra sin ulveflok. Hun har været væk før, men hun var løbet væk med vilje. Denne gang skulle hun ud og finde mad for første gang eftersom hun nu var blevet 5 år, men så bliver hun væk. Hele flokken leder efter hende, og hun leder efter flokken. Men pludselig så finder hun en flok. Men hun kan ikke kende nogle af ulvene! På den måde finder Belza ud af at det er en forkert ulveflok. Ejeren af ulveflokken synes Belza er sød, og lader Belza derfor blive en del af den flok. Men så finder Belza's flok Belza. Vil Belza tilbage til sin egen flok, eller vælger hun at blive i den nye flok?

2Likes
26Kommentarer
1451Visninger
AA

2. Den dårlige nyhed i Belza's ulveflok.

Belza strejfede rundt mellem de store træer i skoven. Pludselig så hun en hjort. En stor hjort, og hun var sikker på at hele hendes flok ville blive misundelige hvis hun fangede den. Derfor tog hun tilløb, og løb over og bed hjorten i benet så den faldt ned på jorden. - Tænk jeg var stor nok til at slå en hjort ned, sagde Belza for sig selv. Hun begyndte at spise af den. Hun åd og åd, og nu var hun mæt. Tænk, hun havde lært at fange sin egen mad! Hun løb hurtigt tilbage til flokken med en knogle fra hjorten i munden som bevis. Knoglen viste hun til alle, og fortalte hvordan hun havde gjort. - Flot Belza! Er du ikke godt mæt og tilfreds nu? havde alle spurgt hylende. Belza havde hver gang de havde spurgt om det, bare nikket, smilet, og svaret ja. Indtil hun nåede over til Biku, var hun rigtig glad og tilfreds. Biku så skuffet ud. - Hvad er er galt Biku? Jeg har fanget en hjort og ådt den hele! sagde Belza, og rakte knoglen frem. - Flot Belza! Jeg har bare en dårlig nyhed. Jeg er den eneste her i flokken der kender den fordi jeg er lederen, sagde Biku. - Stil dig i rundkredsen med de andre, fortsatte han og pegede hen på de andre som allerede stod spændte på at vide nyheden. Belza opdagede først rundkredsen nu. Hun søgte over til Doky, fordi hun ville ligge ved siden af ham. Men hun kunne ikke finde ham, han var sikkert stadigvæk på jagt. Hun lagde sig mellem Bora og Keyu, og så fortalte Biku. - Godt allesammen, hør her. I skal ikke blive kede af det, livet som ulv er altså sådan. Men da Doky var ude at jage sin mad, fandt han en stor lækker hjort. Han ville prøve at slå den ned, men det var omvendt. Den stærke hjort slog ham ned. Doky vidste ikke, at det var skovens stærkeste hjort som alle ulveflokke snakker om. Så.. Nu er Doky desværre død. Jeg fik det at vide af lederen af en anden ulveflok, som havde set det hele og vidste hvor Doky hørte til. Desværre, nu er det slut med Doky. Mens Biku fortalte det, fik han tårer i øjnene. Belza var hans bedste ven, så hun græd mere. - Nej! Biku, du skulle have gjort noget! sagde Belza, og gik hen til søen og græd. Biku gik ned fra sin store leder-sten som han altid stod på når han holdte foredrag eller skulle fortælle noget andet som dårlige eller gode nyheder. Belza lagde sig på den plads som Doky havde ligget på, da hun så ham for sidste gang i hans liv, og i Belza's liv.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...