True love

Min novelle handler om en hvid ulv Stella, hun er den eneste hvide ulv i flokken. De andre er mørkebrune. Stella er datter af ulveflokkens leder, Marbo. Stella er forelsket i den Mørkebrun, stærk ulv som hedder Covo, han var en udstødt fra en anden flok, men blev medlem af Marbos flok da han strejfede omkring.

2Likes
14Kommentarer
1525Visninger
AA

1. forelskelsen.

Jeg vågnede af min fars våde snude skubbede til mig. Jeg var træt og havde ingen planer om at rejse mig, men gjorde det alligvel da hun prøvede at tage mig i nakkeskindet ligesom hvis jeg var en lille unge. Jeg stod inde i hulen og skulede lidt til ham men gik så ud i den dejlige sne. Jeg elskede sne, det var koldt men min pels holder mig varm. Jeg kiggede rundt på de andre ulve som var stået op for længest. Min far gik ud ved siden af mig, han hylede at langt og højt hyl og råbte så "Så er der jagt" Jeg kiggede på ham med at spørgende blik, men endu engang gav han mig det blik der betød 'Og nej du må ikke komme med', jeg måtte aldrig komme med. Jeg kunne ikke forstå det, jeg var 2år, jeg burde være med til det hver gang men istedenfor må jeg sidde tilbage med de små børn.. og selfølgelig Covo. Han var jo meget cute når man sådan så på ham. Han lå ovre i hjørnet og slappede af, han holdte også øje med de små unger som løb og legede med hindanden. Jeg vidste ikke helst om jeg turde gå over til ham, men det gjorde jeg. Jeg gik over til mig og han følgede hver en bevægelse jeg lavede på vej der over. Jeg lagde mig ved siden af ham, han kiggede på mig med at sødt smil. "Hvorfor er du ikke med på jagt?" spurgte jeg og kiggede på ham, han kiggede også på mig og sagde "Jeg tror ikke Marbo, eller din far stoler på mig endu". Jeg kiggede på hans smukke hansigt, hans fugtige næse og hans smukke brune øjne, han kiggede ind i mine krystald-blå øjne og spurgte "Hvorfor er du ikke med?" han smilte en meega sødt smil og ryggede sig lidt tættere på mig "Fordi min for ikke stoler på mig" svarede jeg og kiggede ned i den hvide sne. "Han vil bare passe på dig, hvis jeg var din far ville jeg heller ikke lade dig gå ud og jage, du er så smuk og dyrebar" sagde han og hans ansigsudtryk andrede sig, han rødmede lidt over at han kaldte mig smuk."jeg er ikke smuk, jeg er bare en outsider" sagde jeg og kiggede på pelsen på min pote. "Nej du er ej, du er smukkere end alle og så falder du  godt i med sneen" sagde han og grinte lidt. han begyndte at nusse min pote lidt "Og så er du ret sød" sagde han og kiggede mig intenst ind i mine krystal blå øjne. Jeg var forelsket.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...