Et sidste farvel

En novelle til skolen. Det var en lektie. Den måtte ikke være for lang, sååååeh, det blev den ikke. Håber i kan lide den. Undskylder stavefejl, og komma fejl.(:

3Likes
14Kommentarer
1113Visninger
AA

1. Et sidste farvel

Pigen sad og kiggede i en bog. I bogen var der billeder. Billeder af hende, og hendes familie. Dem hun kiggede mest på, var billeder af hende og hendes far. Ham som hun var så bekymret for. Hun kunne ikke sove om natten. Hun viste, at han kunne dø hvert sekund. Hendes mor var næsten aldrig hjemme, og det var derfor kun hende og hendes storesøster på 19, som var hjemme. Både pigen, og hendes storesøster var kede af det, og hendes storesøster var derfor også begyndt at blive væk. De overlod bare pigen til sig selv. Kun hende, og den lille hund, som var så gammel, at den knap nok kunne gå. Den hund betød alt for pigen.

Pigen sad på sin lille stol, med hunden på skødet. Det firkantede fjernsyn var tændt foran hende. Hun sad ikke og så tegnefilm som alle andre børn på hendes alder, nej, hun sad og så TV avisen, hvor de viste noget fra den krig hendes far var med i. Han var soldat. Pigens øjne var klare, og hendes æble røder kinder gennemblødt, af tårene som trillede ned af hendes kind, og landede på den lille hund, som så op på hende, og forsigtigt slikkede tårene af hendes kind. Pigen lagde en hånd på dens ryg, og smilede svagt. Hvor var den dog sød, den lille hund.

Pigen var lille, spinkel og blev drillet i skolen. De skulle bare vide hvad hun havde været igennem. Hendes familie var fattig. Meget fattig, og det var svært at skrabe penge sammen til mad og tøj, derfor var hendes mor altid på arbejde. Hun gjorde alt hvad hun kunne, for at holde den lille pige i live, men hun var aldrig hjemme, og det var egentlig det hun ønskede allermest. Pigen var overladt til sig selv. Hun snakkede ikke med nogen, deltog ikke i timerne, kun hendes dansk lære forstod hende. Hun vidste hvor meget hun havde været igennem, hvor meget hun havde brug for hende, dog tog den lille pige ikke imod hendes hjælp. Hun vil bare have hendes mor, hendes far, og hendes søster. Den lille pige levede et hårdt liv. Hun blev tynderne, og tynderne. Hendes storesøster døde af sult, og hun havde ikke hørt noget fra sin mor. Det eneste tegn på at hun var i live, var at der stadig kom penge til hendes konto, fra arbejdet. Det gjorde pigen mere tryg.

Omkring 1 år senere, da pigen sad og lavede lektier, kom en mand pludselig ind til hende. Hun havde aldrig set ham før, men han smilede venligt til hende. Han satte sig på hug ved hendes side, og gav hende et lille brev. Han bed hende om at åbne det. Pigen blev glad. Måske var det fra hendes mor? Bogstaverne var en smule utydelige, og hun havde svært ved at læse det. Det lykkes dog. Pludselig begyndte tårene at trille ned af hendes kind, og hun klemte sig sammen. Den rare mand aede hende på ryggen, mens han sagde beroligende ord. Pigens far var død i krigen. Manden gik lidt senere. Han efterlod en 500 kr. sedel på hendes skrivebord. Han vidste godt hvor meget hun manglede penge, til mad og tøj.

Pigen rørte sig ikke. Hun sad helt klemt sammen. Hun reagerede ikke engang på den lille hund som kom over til hende, og puffede til hendes ben, mens den sagde en masse pive lyde. Pigen rejste sig. Gik mod vinduet, hvor man kunne se næsten hele landsbyen. Himlem var rød, det var næsten aften. En masse folk gik side om side. De grinede, og hyggede sig. Der var også folk som kørte rundt i deres biler, eller cyklede. Pigen samlede sin hund op, og den lagde den ene pote mod vinduet, som om den vidste, at det var sidste gang den så denne verden. Tårrene løb stadig ned af kinderne på pigen, og hunden slikkede dem væk, som altid. Hun strøg den hen af ryggen, og satte sig ned, ind mod væggen. Hun klemte den lille hund ind til sig, kyssede den på snuden, og så lagde hun hoved ind mod muren. Hunden gav et lille piv fra sig, og så lukkede de begge øjnene, for altid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...