Er der nogen?

"Jeg står lidt for foden af trappen. Fodtrinene lyder højere nu. Jeg kan høre nogen bladre igennem fars stak af CDer henne ved musikanlægget.
Mine håndflader begynde at svede. Mine tanker skriger til mig, at jeg skal se at komme ud af huset i en fart. Flygt! Flygt! Flygt! Skriger de."

1Likes
0Kommentarer
958Visninger

1. Er der nogen?

Mor kysser mig en gang på kinden, før hun vender ryggen til mig og trækker sin hætte op over hovedet.
Der lyder et stille klik, da døren glider i efter hende og lader mig tilbage i det tomme hus.
Jeg kan høre mit eget åndedræt ganske tydeligt, da jeg trasker op ad trappen.
Jeg stirrer i spejlet, imens jeg træt og irriteret løfter op i mit kedelige hår. Forsigtigt prøver jeg at sætte det på en tilfeldig måde, men sukker til sidst opgivende og stirre ondt på mit spejlbillede, og mit spejlbillede stirrer ondt tilbage på mig.
Et stille knæk giver lamrende genlyd i det tomme hus, og jeg snurre rundt på få sekunder. Mit hjerte begynder at slå voldsomt et sted oppe i halsen.
Dunk, dunk. Dunk, dunk. Dunk,dunk.
Jeg prøver at beroligere mig selv. Det var sikkert bare en fulg udenfor.
Ikke desto mindre går jeg ud til trappen, hvor jeg står lidt, imens jeg forsøger at få min puls tal at dale igen.
En skramlen, som når nogen leder efter tallerkener i køkkenskabene neden under, får min puls til at stige igen.
“Der er ikke noget!” siger jeg til mig selv, imens jeg begynder at gå ned ad trappen. “Det er ren indbildning!”
Jeg hører fodtrin nede i stuen. Jeg kan mærke, at mine knæ begynder at skælve en smule under mig.
“Ren indbildning!” gentager jeg hviskende for mig selv.
Jeg står lidt for foden af trappen. Fodtrinene lyder højere nu. Jeg kan høre nogen bladre igennem fars stak af CDer henne ved musikanlægget.
Mine håndflader begynde at svede. Mine tanker skriger til mig, at jeg skal se at komme ud af huset i en fart. Flygt! Flygt! Flygt! skriger de.
Jeg gisper efter luft. Da jeg bemærker, hvor meget larm min vejrtrænking laver, holder jeg vejret for at undgå, at min tilstedeværelse bliver afsløret.
Jeg lukker øjnene et øje blik. Tager gispende en dyb indånding og går ind i stuen, for at stå ansigt til ansigt med den uvelkommende.
Jeg ser ham med det samme. Han står midt i rummet. Er så tydelig, at det er umuligt at undgå at se.
Intetheden.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...