Kære lillesøster...

Hemmeligheden er stor. Holdes den på eller bliver den afsløret?

8Likes
14Kommentarer
1917Visninger
AA

2. Carla?

Tårnene løb ned ad mine kinder. Jeg blev sikkert sort på begge kinder, jeg havde glemt at tage make-uppen af i går. Jeg snøftede og hulkede. Jeg smed dagbogen væk, og den ramte væggen på den anden side af mit værelse, og den ramte væggen med et bump. Den faldt ned på gulvet, sammen med kuglepinden.

Jeg vendte mig den anden vej, og græd. Efter nogen minutter begyndte tårnene at tage af, men jeg hulkede stadig og jeg kunne ikke se noget. Af vrede eller tåre vidste jeg ikke. Hvorfor lige for søde lille Carla? Hvorfor hende? Hun havde da aldrig gjort andet, end at være sød, og… være sød. Det var alt sammen deres skyld. ”Skat? Er du okay skat?” Spurgte min mor. Vreden blussede op i mig igen. ”NEJ! OG LAD MIG VÆRE I FRED!” Skreg jeg af hende, og håbede at hun bare gik. Tænk at jeg havde glemt det. Jeg havde glemt hende. Jeg begyndte at græde igen, men uden lyd. Hun skulle ikke have den tilfredsstillelse! Det var hendes skyld at Carla var væk. Hendes skyld at vores liv var ødelagt. At Carla var efterlyst hos politiet, men jeg vidste bedre. ”Søde” Hvem var det? Jeg satte mig op i sengen, og kikkede rundt i værelset, for at høre hvor lyden kom fra. Min mor? Som om. ”Storesøster” Sagde stemmen. Carla? Nej. Hun var ikke her. Det kunne hun ikke være. Jeg begyndte bare at græde igen. Det lød præcis som Carla. Jag lagde mig helt ned i sengen og skyndte mig at falde i søvn. Væk fra alt. Flyv mig væk. Hjælp mig…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...