Det smukke ved en malplaceret forkølelse

Turen er nu nået til kulde. De norske fjelde, det danske vejr. Det hele er så smukt!

4Likes
2Kommentarer
1057Visninger
AA

1. Det smukke ved en malplaceret forkølelse

Det smukke ved en malplaceret forkølelse Set fra et par langrendsski er de norske fjelde mildest talt et af de smukkeste steder i verden. Jeg har oplevet, hvordan jeg har været nødt til at stoppe op bare for at nyde det smukke i dette hvide element. Heldigvis ligger landet således, at jeg hvert år drager til Norge i uge 7 med en række dejlige mennesker for endnu en gang at gøre sydens varme til skamme. Lidt atypisk så mange andre unge mennesker vælger jeg kun at stå på langrend. Jeg har for et par år tilbage fuldstændig forelsket mig i følelsen af at løbe derudad. Et epicenter for tankeløshed. Cyklister vil sikkert også kunne skrive under på følelsen af det fantastiske i et fladt medvindsstykke, hvor hjulene bare ruller under en.

Sædvanligvis plejer vi i samlet flok at stå på langrend de første par dage af den årlige tur. Derefter er der frit slag, om hvorvidt man måtte foretrække de alpine ski og de hurtige pister uden indhold. Derfor er jeg ofte ladt alene med min mor og min venindes mor, når vi skal ud og tæske de forhåbentligt præparerede løjper i slutningen af ugen. De har sjovt nok nået en højere alder end undertegnede, og derfor er min krop stadig langt mere ung og frisk. Det resulterer i, at jeg tonser igennem ud ad uden hjerne, indtil jeg bliver træt. Når jeg så kan mærke trætheden tage fat, holder jeg de nødvendige pauser, og det er i disse pauser, at jeg i sandhed kan nyde alle de norske fjeldes sider. En enkelt gang har jeg oplevet en sjælden fascination. Jeg kommer løbende i et fladt spor, der er intet at studse over. Det burde være ”piece of cake”. Alligevel formår jeg at blive så betaget af et flot landskab, at min koncentration tilsidesættes med et styrt som følge.

I Norge er der koldt, det kan der ikke herske nogen tvivl om. Om der er koldt herhjemme, er så relativt. Kontra Norge må vi ærlig talt ligne små børn, når vi klager over vejret. Lad os lægge vægt på et gammelt udtryk: ”Der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning”. Kulden har mange sider. Hvem kan ikke blive godt gammeldags frustreret over en malplaceret forkølelse lige op til en stor præsentation? Til gengæld vil jeg mene, at kulden samtidig indeholder utallige gode sider. Frisk luft er rigtig sundt for hjernen, og jo koldere den friske luft er, jo sundere bliver din hjerne. (Lidt for corny?)

Der er en speciel tid på året, jeg rangerer højere end alle de andre. Det er tidspunktet efter det våde efterår og inden juletiden, der bliver fulgt op af den kolde vinter. På min hjemstavn befinder sig en gangsti. Ca. 1,5 kilometer belagt med flis. Stien som sådan kan ikke rigtig byde på andet end de våde fødder, du får ved en passage, der sjældent ikke er oversvømmet af vand. Jeg erkender blankt, at jeg ikke gør i det dersens løb, de alle sammen snakker om. Men hvis jeg en sjælden gang får bevæget mig ud med løbeskoene på, tager jeg denne rute gentagende gange, indtil jeg kan mærke voldsomme åndedrætsproblemer. Stien kan på sine bedste dage også byde på et heldigt syn af en hjort.

Denne sti tager sig smukkest ud ved førnævnte tid lige før jul. Noget af det ypperste en tømmermænds ramt lørdag kan byde på er, hvis vejret er fuldstændig klart, og du får forvildet dig ud på stien. En stilhed, der ikke kan opleves andre steder. En blankhed, der kan få dine øjne til at løbe i vand af glæde. Det skal opleves, inden en eneste negativ kommentar skal ytres. For dine øjne bliver der serveret stribevis af lækkerbiskener. Lige meget hvor hen du kigger, vil der være en busk, et træ eller en mark med smuk frisk rim på. Det er i sådanne situationer, man stopper op, som man kan gøre det på ski. Heldigvis er faren for at vælte en lørdag på denne sti ufatteligt lille. Alt er selvfølgelig relativt, og hvis du har drukket vodka, som var det vand efter en fodboldkamp, skal jeg ikke kunne udelukke, at din balancenerve bliver udfordret en smule. Naturen kan ofte spille en de mærkeligste puds, og dette er ingen undtagelse. Jeg har oplevet at måtte nive mig i armen for at sikre mig mod, at situationen ikke var en drøm. Landskabet var smukt som den smukkeste rose. Vejret var klart som det klareste rindende vand i bækken. Solen valgte at hilse på med sine dejligt varmende solstråler. Alt i alt en nærmest uvirkelig fornemmelse, der vælter over en.

På nettet kan jeg læse om, hvordan sneen falder rundt om i landet. Her sidder jeg selv i Vestjylland og må ærgre mig over den manglende sne. Sneens fald kan meget vel udeblive så godt som fuldstændig i år, siger de kloge meteorologer på diverse tv-stationer. Sikke en skam. Den fra himlen dalende sne er den smukkeste nedbør, jorden har velsignet os med. Vinter er i sandhed en tid fyldt med smukke elementer. Kulden er for mit vedkommende en af dem. Når frosten bider dig i kinden, og du ikke længere er i stand til at udforme rigtige sætninger pga. din næsten forfrosne kæbe, ved du, at du lever. Endnu en stor grund til at elske den årlige tur rettet mod Norgens land.

Kulden vil for evigt være der, så mon ikke det nytter af glædes over den allerede på nuværende tidspunkt? Hvorfor er kulden så smuk? Jeg føler, jeg lever.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...