FRIHED

Dette skal agere afslutningen og sammenslutningen af min essaysamling. FRIHED ftw....

2Likes
0Kommentarer
892Visninger

1. FRIHED

FRIHED Så enkelt kan det hele være. Og dog alligevel så smudsket, et øjebliksbillede af det perfekte hvad?

Jeg ligger på sofaen. Det er dagen derpå, og jeg har det mildest talt ikke godt. En transporttid af svimlende stor størrelse har forstyrret min mave og mit hoved mere end højst nødvendigt, så nu er jeg tappet for kræfter. Underernæret tilmed. Som livet dog har budt mig megen modgang. Og dog. I realiteten valgte jeg selv at gå til bunds i den Gajol-flaske, med hjælp skal det siges. I realiteten valgte jeg selv at møde op uden en ærlig mands kost i maven. Dette er valg, og af de valg er der konsekvenser. Så enkelt er det, det er jeg udmærket indforstået med. Til gengæld har jeg også friheden til at lægge mig på sofaen og boble til jeg segner om af søvnmangel. Heldigvis er min kalender ryddet for programpunkter på denne skønne dag. Jeg ligger og overvejer, om ikke jeg skulle gå mig en tur. Vejret er så klart udenfor, det er virkelig smukt. Der diskuteres heftigt frem og tilbage mellem mine ben og mit hoved. Hovedet vandt. Jeg bliver liggende præcis, hvor jeg er. Måske er det også for det bedste.

Hvad er frihed? Hvis noget skal beskrives på to sætninger, vil man så ikke udelukke en stor del af sandheden? Er frihed bare ret til at vælge frit? Nej vel? Frihed er langt mere end som så. Det er stort set alt.

Blæst, kulde, mørke, fuglesang. Elementer, jeg mener, alle indeholder frihed på hver sin måde. Så er der industrialisering. Et begreb uden nogen form for frihed forbundet med. Eller hvad? Nok kan de alle indeholde en anden mening, eller et andet budskab, men fælles for dem er, at jeg mener, de skaber frihed i min sjæl. Jeg har taget fat i et eksempel, det ovenstående. Jeg vil tage fat i to mere. Tre forskellige eksempler på et uforklarligt begreb. Jeg forsøger sørme alligevel.

I Israel/Palæstina er der krig. Ikke en krig med soldater, der angriber hinanden i skyttegrave, som tilfældet var under 1. verdenskrig. Nærmere bare en krig om fred. Frihed og fred. Vestbredden og Gaza-striben er de to områder i landet Israel, der kaldes for de palæstinensiske selvstyreområder. Det er da meget flot, at palæstinenserne får lov til selv at styre sådanne områder, nu når de reelt ikke har et land - eller en selvstændig stat. Flot er der bare så langt fra i virkeligheden. Israelske bosættere, der er overbevist om deres argumentationsgrundlag, vælger når månen har ramt sit højeste at placere campingvogne på de palæstinensiske områder. På den måde erobrer de langsomt landet fra stakkels palæstinensiske bønder, der bare vil have det, de retmæssigt ejer. Disse bosættere er i højeste grad ortodokse jøder. De er ikke bange for noget som helst, de stoler så fuldt og fast på deres religion, at de ser grund til selv de mest uhørte ting. De går ofte rundt med pistoler, og man ved aldrig, hvad de kan finde på. Der er også mange palæstinensiske flygtninge, der må forsøge at opholde sig i f.eks. Jordan. De ønsker kun én ting. Det er frihed. Friheden til at rejse tilbage til det land, de mener, er deres. Sådan har det været i generationer efterhånden, og det eneste, der holder alting kørende, er håbet. Håbet om et frit land engang, hvor de kan leve i fred og fordragelighed med såvel palæstinensere som israelere. I dette eksempel er håb i stor grad forbundet med frihed. Et håb om frihed, de alle sammen nærer så inderligt.

H.C. Andersen skrev engang en historie, der stadig er rigtig populær ved juletid. Historien hedder ”Grantræet” og skildrer opvæksten og livet for et grantræ i skoven. For grantræet er livet i skoven det første lange stykke tid mere end godt nok. Det nyder at stå i den bagende sol, der smiler sødt. Den har trofaste venner i form af et par fugle, der kan fortælle om løst og fast. Grantræet vokser langsomt op og bliver med årene selvudnævnt et af de flotteste træer i skoven. Derfor forstår det ikke, hvorfor alle de andre træer bliver fældet først. Grantræet har hørt, at når man bliver fældet, kommer man et smukt sted hen, hvor man selv skal være endnu smukkere og sprede glæde. Da grantræet en dag bliver fældet, ender det hos en velhavende familie, hvor det spreder bunkevis af glæde hen over julen. Men julen når sin ende, og ingen kan have et grantræ stående i stuen året rundt. Så grantræet ryger på loftet, hvor det kan opholde sig. Det har ingen valg. Der fortæller det en masse historier for de interesserede mus, men med tiden bliver historierne kedelige. Da er det, at grantræet bliver ført bort. Pludselig er alt håb ude. Hvad mon grantræet savner allermest til sidst? Friheden ved at stå i skoven og lade den skinnende sol varme? Du gættede rigtigt. Alle ønsker frihed, og de mennesker eller de skabninger der ikke har mulighed for sådan et privilegium, har jeg personligt mildest talt ondt af.

Jeg henfalder ofte til naturen, når jeg for alvor skal slappe af. Jeg søger væk til et helligt sted. Jeg går mig en stille tur. I naturen finder jeg det, jeg kan søge efter andre steder, men som naturen er garant for. Frihed. Den ligger lige foran mig, det eneste, jeg skal gøre, er at tage imod. Naturen forventer aldrig noget af dig. Hvis du er presset i skolen eller af dit sociale liv, kan det anbefales at søge motivation og inspiration udenfor. Naturen har en masse elementer at hive op af hatten. Ikke to dage er ens. Måske bliver du en dag gennemblødt af den pjaskende regn. Måske bliver du en anden dag blæst omkuld. Kulde, mørke, blæst. Ja selv en lille pipfugl i et træ kan skabe en følelse af tryghed, varme og ikke mindst FRIHED. Det er bare op til dig at nyde det, der bliver dig serveret. Selvfølgelig er industrialisering vigtig, så vi ikke sidder fast i stenalderen. Jeg har valgt at glæde mig over de små ting, der i sandhed kan gøre mig glad, der i sandhed kan give mig en rus. Rusmiddel kan opdages så mange steder, men ingen så enkle og så altid tilstedeværende som alt dette mine tidligere essays omhandler. Glæden ved frihed, glæden ved livet. For mig er frihed et gennemgående element i alt lykkeligt. Er du lykkelig?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...