Don't ever leave me Justin.

Da den 14 årige Angelina for første gang hører om "Justin Bieber" er hun ved at kaste op. Den dreng er bare så selvglad, og hjerteløs, ifølge Angelina ihvertifald. Hun nægter at kigge på ham, eller hører på eller om ham. Men tingene tager en drejning da Angelina skal på ferie i Canada i 3 måneder med sin mor, og hun møder Justin.. For hvem ved? Måske er han ikke så slem som hun tror?

21Likes
184Kommentarer
10095Visninger
AA

4. Første øjekast?

Han kiggede længe på mig. "Der er noget ved dig, der får mig til at føle.." Han holdte en lang pause. "Noget jeg ikke har følt før.." Han kiggede mig i øjnene, og noget ved ham virkede bekendt. Jeg ved ikke hvordan, for jeg kunne umuligt have set ham andre steder end i tv'et og på nettet vel?. Jeg kiggede på ham, og smilte stille. "I lige måde.." Jeg kunne se han var stresset og forvirret. "Jeg.. Ved ikke hvordan, jeg.. Kender dig jo ikke.. og.." Mumlede han stresset men stille, og efter lang tids mumlen trak jeg ham bare ind i et kram, og indåndede hans duft langsomt. "Hvordan får du mig til at føle sådan her?" Hviskede han, og kyssede mig i nakken, hvilket gav mig kuldegysninger. "Justin.. Stop. Du har Selena.." Hviskede jeg rystende, og jeg kunne mærke han holdte mig tættere. Jeg ved ikke hvorfor jeg lod det her ske, når det kun var anden gang jeg overhovedet havde snakket kort med ham, men han virkede.. Bekendt.. Bare bekendt. Der var bare noget siden første øjekast, der fortalte mig at jeg kendte ham. Noget jeg har prøvet at benægte, indtil jeg mødte ham. Jeg kunne mærke han rystede, og det gik op for mig han græd. Jeg trak ham ud fra mig, og kiggede på ham. "Hvad er der galt?" Jeg aede hans kind, og fik pludseligt et chok. Det var.. Ham... Justin så forskrækket ud, og kiggede på mig. "Hvad er der?" Alt begyndte stille at dæmre for mig. Jeg havde boet i Stratford til jeg var 5, hvorefter vi flyttede til Danmark og min far døede et par år senere. I de seneste par måneder havde jeg drømt om to små børn, en dreng og en pige, der legede sammen hver eneste dag. Den lille pige skulle flytte, og drengen lovede hende at de nok snart skulle ses igen, hvorefter de hviskede "Jeg elsker dig" og hendes mor trak hende væk. Kunne det... Nej, no way. Justin tog fat i min hånd, hvilket fik min tangegang til at råbe højere og højere, indtil jeg skreg "TI STILLE!" af migselv, og der var stille igen. Justin kiggede overasket og lidt skræmt på mig, og holdte mig så derefter tæt og hviskede "Jeg siger intet" og jeg grinte lidt. "Undskyld.. Mine tanker råber af hinanden" Mumlede jeg, og han kiggede på mig. "Om hvad?" Han kiggede mig i øjnene, og jeg rødmede lidt, hvorefter jeg tog en dyb indånding, og fortalte ham det hele. Han kiggede på mig i lang tid, og fik derefter tårer i øjnene. "Jeg..kan huske det." Hviskede han, og kyssede min kind, og jeg smilede. "Så det.. passer?" Hviskede jeg, og han nikkede "det var os jeg har set i mine drømme?" Han nikkede igen, og han krammede mig tæt, og kort efter stod en pige lige foran os, og så så sur ud, som overhovedet muligt. "Justin?!" skreg Selena skingert, og han trak mig ud fra hans kram, tydeligvis ikke den mindste påvirket af at hans kæreste var pissesur på ham, og hun kiggede uforstående på ham. "Hvem er hun?!" Justin kiggede på hende, og sagde derefter "Gider du godt slappe af? Hun er min gamle barndomsven" Han gav slip på mig, og krammede hende, og jeg kiggede ned på mine sko. "Jeg tror bare jeg.. Går ind til festen.. " Mumlede jeg, og gik forbi, og ind til festen, selvom jeg kunne hører Justin kalde på mig. Jeg gik over til Agnes, som allerede var tydeligvis halvfuld, og hun smilte. "Hva så søde? ta noget og drikke" Grinte hun, og gav mig en smirnoff i hånden. Jeg tog imod den, og sukkede inden jeg tog en slurk, og kort efter kom Justin løbende ind til mig, og kiggede kort på min smirnoff, tydeligvis irriteret over jeg drak, og kiggede derefter på mig. "Gider du godt lade være at gå vidre, når jeg kalder på dig? Jeg ville faktisk.." Jeg tog en slurk, og han så endu mere irriteret ud ".. snakke med dig, så vær sød bare at lade være at gå, og.. Gider du godt stille det der fra dig?? Du er kun 14" Mumlede han, og tog den ud af min hånd, hvilket gjorder mig irriteret. "Og hvad så?" Mumlede jeg, og han kiggede på mig. "Jeg tror bare jeg.. går hjem.." Mumlede jeg, og rejste mig, og gik ud, hvorefter jeg kunne mærke Justin gik ved siden af mig med hurtige skridt for at følge med. "Du kan sove hos mig.." Mumlede han tilbage, og jeg kunne se han sms'ede Selena noget med at han tog hjem, og jeg besluttede derefter lige hurtigt at sms'e min mor at jeg sov hos en veninde, og satte mig derefter ind i bilen. Blot fem minutter efter, kom vi til et hus, åbenbart hans eget, og han åbnede derefter døren for mig, og jeg trådte ud af bilen. "Gud hvor er her pænt" Mumlede jeg, da jeg kom ind i hans hus. Han smilte, og lukkede døren efter mig. Jeg tog mine højhælede af, og kunne mærke at mine fødder endelig slappede af. Jeg kiggede mig omkring, og hviskede "det her sted er jo gigantisk!" og kunne mærke et par hænder placere sig omkring mine hofter, og et åndedrag mod min hals. "Er du ikke træt?" Hviskede Justin, og jeg vendte mig om for at se på ham, og kunne mærke vi stod overaskende tæt. "Hmm, jo, lidt.." Mumlede jeg, og han smilte. "Kom med mig" han gik op af en lang trappe, og ind i en walk-in-closet, hvor jeg så lidt forvirret ud. "Jeg regner ikke med du tør at sove i undertøj ved siden af mig?" Jeg rystede på hovedet, og undrede mig over om jeg så mon skulle dele seng med ham, hvilket faktisk på en måde gjorder mig lidt nervøs på en god måde. Jeg var vel ikke forelsket i ham.. Vel?..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...