Don't ever leave me Justin.

Da den 14 årige Angelina for første gang hører om "Justin Bieber" er hun ved at kaste op. Den dreng er bare så selvglad, og hjerteløs, ifølge Angelina ihvertifald. Hun nægter at kigge på ham, eller hører på eller om ham. Men tingene tager en drejning da Angelina skal på ferie i Canada i 3 måneder med sin mor, og hun møder Justin.. For hvem ved? Måske er han ikke så slem som hun tror?

21Likes
184Kommentarer
10056Visninger
AA

39. En aften-tur på stranden.

"Hurtigere!" Flækkede jeg, da jeg sad bag på Justin's cykel. Vi stak af fra Chaz og Ryan. Vi alle grinede højt, og Justin drejede ned af en smal vej. Lidt fremme kunne jeg se stranden. Justin grinede, og det samme gjorder jeg. Vinden blæste i mit hår, og jeg holdte mine hænder om Justins liv. "Jeg tror de er væk" hviskede jeg, og Justin stoppede ved en mur. Der var helt stille, kun havets brusen, og mørket begyndte at komme nærmere. Justin lagde cyklen, og gav mig Ryans kasket på. Han begyndte at gå tættere på mig, og jeg gik mere og mere drillende tilbage, indtil jeg stod helt op af muren, med Justins krop helt tæt op mod min. Hans læber rørte stille mine, og vi havde øjenkontakt. Et helt perfekt moment, da jeg hører nogen hviske lige ved siden af mit øre. "Jeg skal have min cap!" Jeg skreg, og Ryan stod lige ved siden af mig. Jeg spurtede afsted, og rev Justins cap af også. Nu havde jeg både Justins cap, Ryans cap og Chaz' cap. Jeg løb afsted ned mod stranden, med 3 drenge lige i hælene af mig. Jeg smed mine sko da jeg kunne mærke sandet mod mine fødder. Jeg løb ud til knæhøjde (jeg havde en kort kjole på) og kiggede ventende på drengene inde i vandkanten, med lange bukser og strømper på. "Nå? Tør i komme herud, eller skal jeres kasketter have en lille dukkert?" grinede jeg, og drengene kiggede skiftevis på hinanden. Justin bed sig i læben. "Nå. Hvad siger i? Er i små kyllinger?" Jeg smilte og satte mig ned på hug, 1 cm fra vandet med deres kasketter, og kiggede ventende op på deres ansigtsudtryk. De så skræmte ud. "Hold kæft hvor er i grineren" flækkede jeg, og Ryan mumlede "Dét gør hun ikke!" og jeg løftede et øjenbryn. "Tror du ikke jeg.." Justin stoppede mig, og kiggede alvorligt på Ryan. Ryan kiggede ned på sine fødder og mumlede "jeg ved skam godt du tør" også grinte jeg igen. "Nå.. 1, 2.." drengene løb ud i vandet, men da jeg nåede til 3 smed jeg dem ned i vandet, og løb så hurtigt som muligt, til drengenes tøssede skrig. "MIN KASKEEEEEEET" skreg de, og jeg plaskede rundt og døde af grin. Jeg løb op bag et træ, og gemte mig, og sank så sammen af grin, da jeg troede jeg var i sikkerhed. "Tror du, du slipper så hurtigt hva?" Hviskede Justin, og jeg fik et chok, og faldt ned på sandet. Justin satte sig oppe på mig, og begyndte at kilde mig og kysse mig i hele ansigtet. "Hent en vandmand!" Skreg han, og jeg kiggede alvorligt på ham. "DET GØR DU BARE IKKE!!" Justin vidste hvor meget jeg hadede vandmænd. Jeg prøvede at kæmpe mig fri, men han rykkede sig ikke en milimeter. Han smilede bare meget tilfreds, da Chaz kom med en vandmand. Ryan holdte fast i mine hænder, Chaz i mine fødder, også trak Justin op i min kjole, og lagde en vandmand lige på min mave. Jeg skreg, både fordi den var kold, også fordi jeg syntes det var ækelt. Jeg rejste mig op, og skreg imens jeg løb efter dem. "Bare vent!" Grinte jeg, og hoppede op på Justins ryg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...