Den anden side

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jan. 2012
  • Opdateret: 7 jun. 2012
  • Status: Færdig
Cecilia er opvokset i storbyen. Men det hele bliver vendt op og ned da hendes forældre flytter hele familien flere kilometer væk fra hele den store by og ud på landet. Hun stikker af på grund af vrede og kommer hen i mod en stor skov. Hun overnatter i skoven og vågner op i et stort fremmed land!

8Likes
5Kommentarer
2142Visninger
AA

20. Hjemkomst

- Goddag mit barn, er du klar til at rejse? Spurgte hun og smilede sødt til mig. Jeg vendte mig om mod hulen igen.

- Ja jeg er klar. Sagde jeg og kunne mærke jeg faktisk var meget træt.

- Du ser også klar ud! Sagde hun og gik over med mig til den lille bro. Jeg stillede mig foran broen. Men standsede. Jeg vendte mig om mod den rødhårede pige og gav hende et stort kram.

- Tusind tak, tusinde tak for den ekstra chance du gav mig, jeg ville aldrig have ordnet det her rod uden den. Jeg skylder dig en kæmpe tjeneste! Sagde jeg og slap hende. HUn smilede lidt skævt.

- Det gør ikke noget, du havde fortjent det. Du skylder mig intet, gå nu med dig. Du ser ud som om du er meget træt. Sagde hun og skubbede mig lidt videre af broen. Men jeg standsede igen midt på broen.

- Hvad hedder du egentlig? Råbte jeg over til hende.

- Jeg hedder Lucy, gå nu! Råbte hun. Jeg hørte efter og fortsatte hen af broen. Den virkede ret lang. Men der var tåget over det hele så jeg kunne ikke se hvornår den endte. Lige indtil jeg stødte ind i noget hårdt. Jeg havde kun øjnene halvt åbne fordi jeg var så træt. Jeg kiggede ned og så en seng. Den så varm og indbyddende ud. Jeg kiggede mig rundt omkring. Der var ingen. KUn mig, sengen og tågen. Jeg tog chancen og lagde mig ned i den. Jeg kunne mærke søvnen indtage mit sind. Jeg kiggede ud i tågen.

- Vi ses snart! Sagde jeg og så faldt jeg i søvn.

 

Solen skinnede mig i hovedet, dynen var viklet helt omkring mig. Puden var stadig lidt fugtig efter regnen. Jeg kiggede på bordet hvor isen stod, men den her gang var det jordbæris. Havde det mon været ønksetænkning at det var vanilje is? Jeg satte mig op og kiggede mig rundt i rummet. Det så stadig ud som da jeg kom. Jeg rejste mig og gik ud i stuen hvor mit våde tøj lå. Jeg tog det på. Det var helt tørt. Og varmt! Jeg tog mine sko på der stadig var lidt fugtige, mærkeligt nok. Jeg gik hen til døren og skulle til at åbne den men standsede. Jeg kiggede rundt i det lille hus. Havde det hele faktisk været en drøm? Tænk nu hvis det havde. Så ville William jo bare være en dreng i min fantasi. Jeg fik  det helt dårligt af tanken. Jeg tog mig til halsen og kunne mærke den lille kæde. Jeg tog hjertet op og åbnede det.

William og Cecilia en uskadelig kærlighed. Så det havde slet ikke været nogen drøm! Jeg sukkede lettet og åbnede døren og forlod det lille hus Og gik hjem.

 

- CECILIA! Skreg min mor da jeg trådte ind af døren i den store gård.

- Mor! Sagde jeg da hun styrtede hen og omfavnede mig. Hun maste mig ind til hende.

- Hvor har du været, vi har ledt efter dig over dte hele. Hvorfor gik du bare? Sagde hun helt ude af sig selv.

- Jeg er virkelig ked af det mor... jeg var bare vred og... jeg ville bare væk. Væk fra det hele! Sagde jeg mens jeg blev bombaderet med kys og kram af min mor.

- Lov mig du aldrig nogensinde forlader mig igen ok? LOV DET! Tuede hun mens hun holdt mit ansigt mellem sine hænder.

- Ja rolig mor, jeg lover det, bare rolig det sker ikke igen. Det var en fejl! Sagde jeg og blev næsten kvalt af hendes kram. Det var nu dejligt at være hjemme igen. Døren blev åbnet bag os.

- De har ikke fundet noget spor af Cecilia endnu min kære, jeg har søgt lige siden klokken 3 i nat og hun er pist væk... Sagde min far, men han stivnede da han så mig i mors favn.

- Undskyld far. Sagde jeg og slap mor og gik over til min far der stod med tårer i sine øjne.

- Er det virkelig dig? Sagde han og nussede min kind. Jeg nikkedeog så trak han mig ind til sig.

- Du må aldrig nogensinde stikke af fra mig igen! Sagde han og maste lige så hårdt som mor.

- Undskyld, jeg ved det var forkert. DEt sker ikke igen! Jeg lover det.

- Hvor har du været? Spurgte mor. Jeg vendte mig mod hende.

- Ovre i skoven, og jeg er virkelig ked af at jeg var væk så længe. Jeg kan sagtens forstå jeres smerte, ikke at se sit barn i cirka halvanden til to uger... Mor og far begyndte at skraldgrine.

- Hvad griner i af? Spurgte jeg forvirret.

- 2 uger? Cecilia, du forsvandt igår! Sagde min mor og kyssede min kind.

- Igår, men der er jo gået... eller.. igår? Spurgte jeg helt rundforvirret. Jeg havde da været væk i længere tid end bare igår, eller havde jeg?

- Det er lige meget, du er hjemme igen. Du må være hundesulten og træt! Sagde far og aede min ryg.

- Egentlig ikke, jeg er bare lidt udmattet, er det i orden hvis jeg går op og sover? Spurgte jeg og gik hen til trappen der førte til første sal.

- Skat mig og far har også snakket, og hvis det virkelig går dig så meget på med alt det her rod med at flytte, så kan vi godt flytte tilbage. Det går ikke hvis du ikke kan lide at være her. Sagde mor. Jeg stoppede på trappen og rystede på hovedet.

- Nej, det behøver vi ikke. Jeg kan godt lide at være her. Jeg skal bare lige venne mig til det. Bare rolig. Vi behøvr ikke at flytte.

- Er du sikker? Spurgte min far. Jeg smilede og nikkede og gik op på mit værelse og lagde mig ned i min seng. At komme til Fantasia var det bedste der nogen sinde var sket for mig. Alt det med William stod så klart for mig. Jeg kunne jo godt se at jeg havde løjet da jeg havde sagt at jeg aldrig ville være væk igen. Jeg skulle nok komme tilbage til William en dag. Lige nu havde jeg bare ikke andet i hovedet end at sove og nyde livet som det var lige nu. For den rejse jeg havde været på havde taget lidt på mine kræfter. Men det var den pris jeg skulle betale for at komme til fantasia igen. Og det var jo ikke den største pris. Jeg lagde mig til rette i sengen og lod søvnen indtage mig. Jeg faldt i søvn og mine drømme fyldte mit hovede. De fleste var om William men også om min fremtid. En fremtid med glæde og smil. En vidunderlig dejlig fremtid som jeg vidste ville ske snart.

 

 

                                                                                                            SLUT

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...