Den anden side

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jan. 2012
  • Opdateret: 7 jun. 2012
  • Status: Færdig
Cecilia er opvokset i storbyen. Men det hele bliver vendt op og ned da hendes forældre flytter hele familien flere kilometer væk fra hele den store by og ud på landet. Hun stikker af på grund af vrede og kommer hen i mod en stor skov. Hun overnatter i skoven og vågner op i et stort fremmed land!

8Likes
5Kommentarer
2143Visninger
AA

14. Fanget

Livet stinker helt  vildt, især fordi at jeg nu sidder i et lille lukket fangehul nedenunder et kæmpe slot der bliver styrret af de ondeste mennesker jeg nogensinde har mødt. Bare sådan at spærre mig inde og melde mig for at luske rundt de forkerte steder. Dumme svin! Jeg hadede Jake fra lige det øjeblik hvor han havde smidt mig ned i det lortehul. Jeg HADEDE ham! Hvor lang tid havde jeg siddet her nu, 2 eller 3 dage? Jeg havde snart ikke tjek på det mere. Og jeg vidste ikke engang hvor William var henne, jeg havde faktisk ikke set ham siden... siden... ja siden den dag. Og jeg savnede ham så inderligt meget. Især nu! Og nu sad jeg her, beskidt, sulten, megatræt og rundforvirret over alt og alle. Det var mega uretfærdigt at fordi jeg ikke lige gad være sammen med Jake så skulle jeg smides her ned. Jeg forstod intet, hvorfor blive så sur over det... med mindre det slet ikke var det han var blevet sur over. Hvad nu hvis han var blevet sur over noget helt andet, kunne det have noget at gøre med at der er en masse hemmeligheder jeg ikke må få noget at vide om. Men det kunne vel ikke være så hemmeligt det hele, kunne det? Jeg sparkede lidt til en lille sten, den bankede ind i muren og fik en løs mursten til at falde ud. Dårligt håndværk! Jeg vidste egentlig ikke om det var morgen eller dag, for her nede var der mørkt hele tiden og det eneste lys var de små fakler der var ude for cellerne, Jeg gik hen til døren og ruskede i den, den lavede sådan en sjov knirkelyd hver gang.. men det fik bare vagterne til at slå hårdt til døren så man faldt bagover.

- Stille din rotte! Råbte vagten til mig. Jeg rakte tunge til vagten og satte mig over i hjørnet. Han smed et stykke rådent brød ind gennem tremmerne til mig. Men jeg rørte det selvfølgelig ikke.

- Får jeg ikke andet? Det der er sgu da for klamt! sagde jeg og trådte på det lille stykke brød.

- Næ! Fanger får ikke mad, de skal straffes for de ting de har gjort, de ved du da godt din usle rotte!  Sagde vagten og stillede sig i sin position igen.

- Nej, det ved jeg faktisk ikke din bums! Og sig mig så hvornår jeg kommer ud herfra så jeg kan komme hjem! Råbte jeg og sparkede til døren så det gav et sæt i vagten. Han så ondt på mig og bankede så hårdt til døren.

- Hør her din snotunge, djævleyngel eller hvad de nu kalder dig. Jeg er helt og aldeles ligeglad med dig, med hvornår du kommer hjem og om alle dine små tøse problemer.. ER DU MED! Skreg han så det gav et sæt i mig, Jeg rystede på hovedet.

- Luk mig ud,........ NU! Skreg jeg og hamrede ind i døren. Vagten skreg og stak armen ind af tremmerne og tog fat om min hals.

- Hør her din lille sæk lopper, du vil aldrig nogensinde kunne komme hjem, du har været her for længe lille ven. Du har spildt dine chancer. Du må blive her til du bliver grå og dør helt af dig selv... hvis du skulle være så heldig at nå så langt! Sagde han og slap min hals så jeg kunne få vejret igen. Jeg satte mig over i det lille sorte hjørne igen og satte mig til at hulke mig selv i søvn.

 

-Cecilia....! Hviskede en stemme, jeg åbnede mine sviende øjne en lille smule, men der var ingen. Var jeg så træt og sulten at jeg hallucinicerede nu? Jeg lukkede øjnene sammen igen og lagde mig om på den anden side.

- Cecilia! Sagde stemmen igen, og denne gang var den tydeligere end før.

- Hallo? Hviskede jeg selv om det var svært fordi min hals var så tør på grund af at jeg ingen vand havde fået i lang tid.

- Cecilia... kom! Sagde stemmen. Jeg prøvede at vågne lidt, jeg satte mig op og spejdede efter lyden af stemmen der talte til mig.

- Hvem er du? Spurgte jeg stille og kiggede rundt i rummet igen. De var stadig ingen andre end mig.

- Muren.Sagde stemmen igen. Jeg kiggede på muren, men jeg kunne ikke se andet end den og så det lille hul hvor der havde siddet en løs mursten. Jeg kravlede derhen.

- Ja.... ja! Sagde stemmen og lokkede mig tættere på det lille hul. Jeg kiggede ind af det lille hul og så....... Jeg spjættede tilbage af synet af dyret inde på den anden side. Men gik dog derhen igen og så på den store skabning. Jeg kiggede efter om vagten holdte øje med mig, men jeg behøvede bare at lytte efter hans store og høje snorken. Jeg hev flere løse mursten ud af muren, det var som om de var ny lavede. Jeg kravlede ind af det lidt større hul og ind til den anden side, den side hvor den store drage der lå og kiggede undrende på mig.

- Cecilia! Sagde dragen, eller nej den sagde det ikke, den tænkte det og det mest foruroligende var at..... jeg kunne høre det!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...