Uddødelig (JB)

Roselil er en 16 årig pige, der skal samle penge ind til hendes fattige familie. Men det kommer til at gå galt, og hun ender med at bo et andet sted. Men da en dreng kommer og reder hende fra stedet forandres hendes liv, og går i gennem en masse ting.

4Likes
5Kommentarer
1551Visninger
AA

1. Kap. 1

At sidde her i det lille rum, kan jeg bare ikke klarer mere. Sidde her og lave ingenting i snart 2 år, få ulækkert mad, det er bare for meget. Man kan intet, man kan ikke slippe ud herfra, der er ikke engang særlig meget plads, til at ligge sig ned. Derfor har jeg fået ondt i ryggen, for at krympe sig sammen. Det hele startede med, at jeg var ude og tjene mønter, for at få mad til familien.

”Så skal du af med 8 mønter, for de 3 kartofler”. ”Men så mange mønter har jeg slet ikke”. 8 mønter for bare 3 små kartofler. Hvad tror han jeg er? Rig, som alle de andre er? Alle dem der ejer store hytter, der har råd til meget mad, dem der har fint tøj på hele tiden og ikke er snavsede, dem der får lov til at komme ind til kongen og snakke frit til ham, det er dem der er rige. ”Men jeg har brug for de kartofler til min familie og mig selv”. Jeg tog fat i hans beskidte hånd for at tage kartoflerne tilbage, men blev trukket væk af kongens mænd. Jeg endte oppe på slottet og ind til kongen. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg skulle herop, jeg havde ikke gjort noget, udover at tage fat i mandens beskidte hænder. ”Nårh, hvad har denne unge dame gjort?”, kongen kiggede på mig med spørgende øjne. Mændene fortalte hvad der skete, og fik lige taget ”stjal” med ind. Jeg kiggede forvirret på dem. ”Jeg har altså ikke stjålet nog…”. ”Unge dame, De ved godt man ikke siger noget før De har fået lov”, svarede kongen og spurgte mig så ”Er det rigtigt at De stjal kartoflerne fra manden i boden?”. ”Nej det var ikke det der skete, jeg skulle til at betale manden, da han sagde at 3 kartofler kostede 8 mønter, så han tog dem tilbage, da jeg sagde at jeg ikke havde så mange mønter. Jeg skulle lige til at spørge ham, om jeg måtte få det billigere, også betale ham det sidste, når jeg havde råd”. ”Men hvorfor tog De så fat i mandens hånd?”, ”fordi jeg ville spørge ham om det, derfor tog jeg fat i hans hånd”. Kongens slap mig fri, efter han havde taget en beslutning, men hvis der skete noget igen, hvor jeg var indblandet, ville jeg få en straf. Og han gav mig også lidt mad med hjem til familien. Næste morgen skulle jeg ud og finde vand. Men alt hvad jeg prøvede og gjorde, var vandet for dyrt. Jeg gik ned mod markerne, for at se om der var noget vand. Jeg fandt et sted nede ved grøntsagerne, og lige da jeg skulle til at tage noget, kom der nogen og tog mig med hen til slottet igen. Denne her gang fik jeg en straf, hvor jeg skulle sidde i fangehullet i mange år.

 Så her sidder jeg og venter på, at maden kommer.

 

Undskyld hvis det ikke er så langt :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...