He figured me out - JDB

Gabriella Mauntell på 16 år, har mistet hendes forældre ved et flystyrt da hun var 13 år. Siden da har hun arbejdet hårdt og knoklet for at tjene penge for at betale hendes tilstedeværelse på forskellige hoteller. En dag skal det store teenageidol, selveste Justin Bieber, bo på et hotel i fem dage, nemlig det hun selv bor på. Hun kender intet til ham, men ved et beachparty som hotellet afholder, bliver hele Gabriellas liv forandret. Kan hun klare forandringen, fortsætte livet og ikke tænke på fortiden? Eller afvise fremtiden og holde fast i fortiden?

68Likes
207Kommentarer
14795Visninger
AA

14. Gabriellas synsvinkel.

Michayla og jeg var på vej over til Justin. Jeg forstod rent faktisk ikke at han var en kendt person - jeg forstod ikke at jeg ikke havde hørt om ham. Det var derfor der var en masse fotografer på hotellet. Fotografer der blev kaldt for paparrazzier. Dem kendte jeg godt.

I går havde jeg fortalt ham det hele. Jeg kunne ikke opfatte, at jeg virkelig havde fortalt ham om det. Jeg havde kun kendt ham i et par uger, ikke mere. Men det var som om jeg var klar. Jeg var klar til at udadvende mig selv og få det jeg havde på hjertet ud. Og det føltes vildt godt. Især fordi han støttede mig - og det kram han gav mig igår. Det var som om jeg følte mig fri i det øjeblik jeg mærkede hans nærvær.

 

"Så er vi her," sagde Michayla som tog fat om min hånd og begyndte at løbe resten af vejen. Jeg kom ud af min egen verden og løb ufrivilligt med. Jeg kunne ikke lide at løbe, min kondi var virkelig dårlig. Jeg sukkede kort og trak ned i min orange korte sommerkjole. Michayla skulle bare få mig i den - og den var endda stropløs.

Jeg trak både op og ned i kjolen hele tiden. Op, på grund af at den hele tiden røg ned. Ned, på grund af at den flagrede i vinden. Jeg hadede det her. Jeg var lige ved at åbne munden og brokke mig, men vi stod allerede foran Justins hoveddør. "Så.." sagde Michayla og bankede på som om hun var kommet her tit. Jeg så bare på hende og kløede mig på overarmen.

Døren blev åbnet og straks fik jeg øje på Justin. Han var iført en t-shirt og nogle cowboyshorts. Jeg så op på ham og han smilede over hele hovedet. "Kom ind!" sagde han og trådte til side. Jeg vidste ikke hvorfor han var glad, men det var ikke negativt. Jeg trådte ind efter Michayla og så lukkede han døren igen. "Kom med.." sagde han hurtigt. Han kom gående foran os og vi fulgte med.

Huset var rigtig stort. Man skulle næsten tro det var et hotel, da der var så mange døre og retninger. Michayla og jeg fulgte efter ham, og til sidst endte vi ved en have. En flot og smuk have. Græsset var skrigende grønt og hækken der isolerede haven havde en udstråling. Solen skinnede direkte ned her og alt lyste op. Jeg så på græsset og så til højre. Så fik jeg øje på et lille rødt tæppe der lå spredt på græsset.

"Kom." sagde Justin endnu engang, og vi fulgte med. Jeg gik hen til tæppet og fik Michaylas ballerinaer af. De var nye, så de gjorde ondt i fødderne. Justin tog sine klipklapper af og satte sig ned på tæppet. Jeg satte mig ned og derefter gjorde Michayla også. "Ahh, det varmt.." sagde Michayla og tog sine solbriller frem. Hun fik dem på og så på mig.

Det var faktisk rigtig sødt af Justin at arrangere sådan noget her. Det virkede ret hyggeligt. Jeg så på ham og opdagede, at han allerede sad og kiggede på mig. Åh nej, det var sikkert min kjole. Jeg trak lidt ned i den og så hurtigt over på Michayla. Hun smilede hurtigt til mig. Jeg vidste ikke hvorfor, men jeg mærkede pludselig et sug i min mave.

"Er i sultne? Jeg har nogle sandwiches her," sagde Justin så, hvilket fik mig til at kigge på ham. Jeg mødte hans øjne og mærkede en ubehagelig fornemmelse i maven. Hvorfor havde jeg bare et sug i maven? Jeg sukkede kort og opdagede, at han så trist på mig. "Når eh.. Ja, måske lidt.." fik jeg hurtigt sagt. Michayla nikkede som i at hun var enig med mig.

 

Efter lidt tid fik vi allerede spist, og lige nu sad vi og spiste vindruer. Justin og jeg havde faktisk god kemi. Vi snakkede som om vi havde været venner i flere år. Han var den eneste der virkelig fik mig til at glemme alt om min fortid, og bare leve i nuet. Jeg smilede automatisk. "Hey, tjek lige det her," sagde Justin lige pludselig, hvilket fik mig til at komme ud af min egen verden. Han kastede en vindrue op i luften og greb den med munden.

Jeg grinede og så på ham. "Blæreroev! Det kan et hvert fjols," smilede Michayla og kastede en vindrue op i luften. Jeg vidste ikke om hun var et fjols, men hun greb den i hvert fald med munden. Jeg så på hende og fnisede hurtigt. "Hmpf.." hørte jeg Justin sige. Jeg grinede og så på dem begge to. Det var som at kigge på Tom & Jerry.

"Hey, hvad griner du over? Prøv selv.." sagde Michayla og kastede en vindrue over til mig. Jeg tog hænderne op foran mit ansigt for at beskytte mig selv - jeg beskyttede mig selv fra en vindrue. Justin begyndte at grine. Jeg kiggede over på ham. Ikke fordi det var irriterende, men fordi hans grin var virkelig sødt. Han stoppede hurtigt da han opdagede jeg kiggede smilende på ham. "Eh.. undskyld.." mumlede han.

Jeg grinede kort og rystede på hovedet. "Hvorfor undskylder du?" spurgte jeg og smilede. Min ryg var efterhånden ved at brænde, da solens stråler direkte ramte mig på ryggen. "Det ved jeg ikke.." Justin trak på skuldrene - Michayla grinede højt. "Fjols!" grinede hun og pegede på ham. Han grinede hurtigt og så over på mig. Jeg smilede og tog en vindrue. "Så se," Jeg prøvede at lyde selvsikker.

Jeg kastede vindruen op i luften og åbnede munden for at gribe den, men istedet ramte den mit øje og jeg ømmede mig. "Avv.." mumlede jeg hurtigt og lagde min ene hånd foran mit øje. Pludselig kunne jeg høre Justin og Michayla grine. Jeg kiggede dumt over på dem og rystede på hovedet, mens jeg havde hånden for øjet. "Det gjorde altså ondt.." mumlede jeg, men de grinede videre.

"Så grib.." snerrede jeg og kastede en hen på Justin. Jeg havde forventet at han ikke ville gribe den, men han faldt ned på græsset og fik grebet vindruen. Han satte sig op igen og sendte mig et 'stik-den' blik. Jeg måbede kort og så på ham. "Wow.." mumlede jeg. Han smilede stolt og nikkede. "Ja, jeg ved det."

Vi sad og snakkede lidt sammen, da jeg kunne mærke noget vand. Der blev efterhånden mere og mere vand - det var lige før jeg troede at det regnede. Men det gjorde det ikke. Det var nogle havespringvand der var gået i gang. "Ej, ikke mit hår!" sagde Michayla med gråd i stemmen og rejste sig hurtigt op. Jeg grinede af hende og derefter rejste vi os alle op.

"Ej hvor hyggeligt," sagde jeg smilende - det virkede ret dejligt at sidde i en brændvarm have og lige pludselig blive sprøjtet med vand. Solen skinnede stadig, så vi frøs ikke. Tværtimod, jeg havde det virkelig varmt. "Hov, jeg glemte at slukke for dem.." sagde Justin hurtigt og ville gå, da jeg hurtigt tog fat om hans hånd. Jeg fik det irriterende sug i maven igen.

Han kiggede om på mig. "Det er lige meget, det er sjovt." Jeg kiggede på ham og mødte hans øjne endnu engang. Han smilede. "Virkelig? I bliver jo helt våde," sagde han, da jeg havde sluppet hans hånd. Jeg nikkede. "Ikke Michayla?" spurgte jeg og så om på hende. Hun kiggede op på mig og smilede. "Ja, faktisk!" udbrød hun. Hun slog armene ud i vejret og kiggede op mod himlen, mens hun drejede om sig selv. Jeg grinede kort.

"Nå okay.. Så kom," sagde han og trak mig hen til Michayla, hvor der var meget vand der sprøjtede. "Det er mega nice!" udbrød Michayla lige pludseligt. Jeg kiggede hen på hende og nikkede. Jeg gjorde som hun lige havde gjort lidt før - slog armene ud, kiggede op mod himlen og drejede om mig selv. Det var faktisk ret dejligt. Meget dejligt endda!

"Bøh!" sagde en person lige pludseligt i mit øre. Jeg skreg med det samme og så mig om. Justin. "Helt ærligt, Justin.." vrissede jeg og så ondt på ham. Michayla grinede højt og klappede sig selv på låret af grin. Jeg fandt ikke det sjove i det. Det var absolut ikke sjovt at blive forskrækket. Jeg hadede det. Han grinede og så på mig. "Aww, undskyld så.." Jeg smilede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...