Haru Haru

Yuri og Crystal har været bedste venner lige siden børnehaven. De har snakket om alt, delt alt, oplevet alt sammen, men alt det ændrer sig drastisk, da der starter en ny dreng på skolen.

5Likes
11Kommentarer
2212Visninger
AA

2. Prolog

Jeg gik langsomt hen ad den tomme vej. Solen skinnede, og efterårsblæsten fik mit hår til at hvirvle rundt i luften. Jeg trak min tynde vindjakke tættere om mig, for at holde varmen, da en sky fløj ind foran solen, og vejen blev mørklagt. Med lidt tungere mine gik jeg videre, mens jeg knugede min mobil i hånden. Jeg var bange for at mærke vibratoren sætte i gang, men der var intet sket endnu, heldigvis. Jo længere jeg gik, jo smallere blev vejen, for til sidst at munde ud i en lille sti, der førte ind i skoven. Jeg havde ikke tænkt mig at gå derind alene. Det blev snart mørkt, og himlen var fyldt med skyer, der konstant dækkede solen. I stedet forlod jeg vejen, og gik ned mod søen. Den var stor, og kunne let spottes på lang afstand, men der var ét sted, der ikke kunne ses fra vejen, ej heller fra skoven. Kun når man var helt tæt på kunne man se det. Under et træ, tæt ved søens bred. Derfra kunne man se alting. Ud over "Fuji San" og længere. Man kunne også se den lille bro der førte over søen, hvor biler sjældent færdedes. Ligeså kunne man se togbanen, hvorpå hurtigtog og små lokomotiver tit futtede forbi. Jeg satte mig ved bredden, og kiggede ud over det stille vand. Selvom jeg længdes efter at tage tilbage, havde jeg brug for at sidde lidt ned, og nyde øjeblikket. Jeg knugede mobilen hårdere, da en sær summen pludseligt løb fra min sammenklemte hånd, og op gennem armen. Mit hjerte begyndte at pumpe hårdere og hårdere, og det syntes at sprænges. Jeg løftede forsigtigt hånden, og kiggede på den. Med en dyb indånding lukkede jeg øjnene og tog mig sammen. Jeg tog telefonen, der snart ville stoppe med at ringe. Det var hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...