Haru Haru

Yuri og Crystal har været bedste venner lige siden børnehaven. De har snakket om alt, delt alt, oplevet alt sammen, men alt det ændrer sig drastisk, da der starter en ny dreng på skolen.

5Likes
11Kommentarer
2192Visninger
AA

8. En desperat hundehvalp

 "Har du slet ikke noget imod det?" spurgte jeg, mens jeg sad og kiggede ned mod vandet, hvor Crystal klæbede sig til Taeyang, der ikke ligefrem så ud til at nyde det. Hikaru, der havde sat sig på mit tæppe, trak lidt på skuldrene. "Jeg ved at Taeyang alligevel ikke synes om Crystal, så det foruroliger mig ikke. Desuden er vi jo ikke sammen mere," sagde han med et smil, og kiggede på mig. Jeg kiggede tilbage på ham, med et overrasket udtryk i ansigtet. "Synes han ikke om hende? Ikke engang bare en lille smule?" spurgte jeg overrasket, og Hikaru rystede på hovedet. "Jeg ved med hundrede procent sikkerhed, at han ikke er interesseret. Han har nemlig sine øjne på en anden, og jeg kan godt sige dig at han er helt skudt i hende. Jeg ved ikke selv hvem det er, men hun er det eneste han taler om, når vi er sammen," sagde han, og kiggede tilbage mod kanalen. Jeg sukkede lavt, og kiggede også ned mod kanalen, og alle da badende. Selvfølgelig var der en han kunne lide. Hvorfor skulle der ikke være det? Kærlighed var aldrig noget jeg havde haft held i.

Som dagen skred frem, blev det ikke bedre med Crystal og Taeyang. Hun blev ved med at hænge på ham, om han skulle købe sodavand eller på toilettet. Hele tiden var hun i hans fodspor. Da han for femte gang skulle købe sodavand til hele slænget, fulgte hun med, som var hun en hjælpeløs hundehvalp, der ikke vidste hvor den hørte til. "Bare bliv her, jeg skal bare hen og hente sodavand," sagde Taeyang irriteret, men Crystal grinede bare højt og falsk. "Man kan altid bruge selskab. Desuden har du vel brug for nogen der kan bære sodavandene," sagde hun, og kiggede ud over os alle. Vi var kun seks personer i alt, og Taeyang ville sagtens kunne bære det alene. Han sukkede, og begyndte så at gå, med Crystal lige efter sig.

"Det kan godt være det ikke irriterer mig, men det er godt nok ynkeligt. Tænk at jeg kunne falde for det," sagde Hikaru, der pludseligt sad ved min side endnu en gang. Jeg nikkede og gav ham ret. "Det er ret ynkeligt," sagde jeg, idet Crystal skulle åbne sin sodavand ved automaten og "kom til" at hælde den ud over sig i stedet, mens hun klemte sin barm sammen, så den endte halvt op i hovedet på hende. Taeyang fortrak ikke en mine, og gik bare tilbage til os, mens halvdelen af drengene rundt om, selv dem der havde kærester, ikke kunne flå øjnene fra hende. "Værsågod," sagde Taeyang, og rakte med et smil en sodavand til mig. "Arigatou," sagde jeg smilende, og åbnede den. Den var dejlig kold og forfriskende. Lidt efter kom Crystal hen til os, uden en sodavand, for den havde hun jo lige hældt ud over sig selv "ved et uheld". Hun skulle lige til at sætte sig på tæppet ved siden af Taeyang, da han stoppede hende. "Eh, Crystal, kunne du ikke lade være med et sætte dig? Du er helt fedtet, og jeg tror ikke Hikarus mor ville blive så henrykt hvis hendes tæppe også blev det," sagde han koldt, og tog en slurk af sin sodavand. Crystal kiggede bare fornærmet på ham, og vendte om på hælen. "Fint!" sagde hun hårdt, og begyndte at gå ned til kanalen, så hun kunne få sig selv vasket.

Jeg kiggede på Taeyang med et hårdt blik, og et opgivende suk. "Du behøver altså ikke være så hård ved hende, hun prøver jo bare på at gøre indtryk på dig," sagde jeg, selvom jeg frydede mig lidt over, at hendes "taktik" ikke havde virket. Han grinede lavt, og satte sig ved siden af mig, på den modsatte side end Hikaru. "Hun tror hun kan få alle, med de små tricks hun laver, gør hun ikke?" spurgte han, og kiggede ned mod Crystal, der stod i vandet og gjorde sig til over for en lille flok drenge. Jeg nikkede, og kiggede også på hende. "Det kan hun også," sagde jeg så, lidt stille, og holdt fast om mine knæ. Taeyang grinede bare. "Ikke mig," sagde han og lænede sig tilbage. Jeg kiggede uforstående på ham. "Du er vel en dreng, ikke?" spurgte jeg, og han nikkede med et grin. "Selvfølgelig. Men jeg har bare øjnene på noget helt andet. Noget, der er hundrede gange bedre," sagde han med et skævt smil, og rettede sit blik mod mig. Langsomt kunne jeg mærke blodet stige mig til hovedet, og mine kinder blussede op. "Det siger du ikke? Hvem?" spurgte jeg, og kiggede væk, så ikke han skulle se mine røde kinder. "Jeg er ikke sikker på at du kender hende. Hun går på skolen," sagde han og smilede. Jeg trak mig en anelse væk fra ham, og lænede min hage på mine knæ. Gad vide hvem det var.

Da solen begyndte at gå ned, havde vi alle skiftet tøj, og var i gang med et pakke sammen. Pladsen var stadig fyldt, og der var endda nogle der var ved at tænde bål ved vandet. Crystal var taget videre i byen med en flok piger og drenge som hun lige havde mødt. "Hvor skal I hen nu?" spurgte jeg Taeyang, da jeg havde fået proppet mit tæppe ned i min taske. Han trak lidt på skuldrene, og samlede sine egne ting op fra jorden. "Hikaru har snakket om at tage hjem, men jeg tænkte på om du havde tid?" sagde han, og jeg smilede. "Jeg har altid tid," sagde jeg med et smil, og Taeyangs ansigt lyste med det samme op. "Godt, for det er noget jeg gerne vil vise dig," sagde han glad, og tog sin taske på ryggen. "Vi ses senere, gutter!" sagde Taeyang til Hikaru og de to andre fyre, og gik sammen med mig hen til omklædningen. Der stod alle cyklerne parkeret. "Er du cyklet herhen?" spurgte han, og jeg rystede på hovedet. "Jeg er jo kommet lige efter skole, og jeg fulgtes jo med dig til skole, til fods," sagde jeg, og gjorde en håndbevægelse ned ad mit tøj, der nu var en skoleuniform. Selv havde han ikke uniform på, men han var jo også kommet efter os. "Så kan du bare sidde bagpå!" sagde han med et smil, og satte sig på cyklen. "Sæt dig på bagagebægeret," sagde han, og klappede på det kolde metal. Med en kort hovednikken, satte jeg mig, med begge ben på én side. "Så kører vi!" grinede Taeyang, og satte i gang ned ad den stejle bakke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...