Ham og hende

Han kunne ikke forstå, hvad der var sket med hende.
Hun ville ikke fortælle det. Hun kunne ikke fortælle det.

Hun holder på en stor hemmelighed, om hvordan hun bliver seksueltmisbrugt af sin stedfar. Hun skammer sig meget over overgrebene og lader hendes kæreste være uvidende om det. Det ender med hun går fra kæresten, da hun mister alt håb på et bedre liv. Efter lang tid uden kontakt mødes de tilfældigt, og han begynder at kunne mærke, der er noget galt.

Denne historie har jeg valgt at skrive på en ny og anderledes måde. Ingen af personerne i historien bliver nævnt ved navn.

64Likes
103Kommentarer
4981Visninger
AA

11. Når nogen tror dig

Han blev vækket, da natlampen blev tændt. Han knep øjne sammen og så sløret sin mor sidde på sengekanten.

"Hvad er klokken?" spurgte han og strakte sig.

"Den er ti. Du har kun sovet en time, men jeg synes, det er lidt vigtigt, at vi får talt sammen." 

Han satte sig op og nikkede til hende.

"Jeg vil rigtig gerne tro på dig, men du bliver altså nødt til at fortælle mig, hvad du ved." Hun tog fat i hans hånd.

Han begyndte at fortælle sin mor helt fra starten om, hvordan de var mødtes tilfældigt på biblioteket, om skænderiet i skoven, da han afleverede bøgerne, og om hvordan hun ikke var kommet i dag. Han huskede selvfølgelig også at nævne alle de ting, som gjorde ham sikker på, hvad der var galt: Han fortalte om hendes snaksalighed, der var forsvundet, hvordan hun ikke lyttede mere; hendes råb om, at han aldrig ville kunne forstå; hvordan stedfaren løj om, at hun ikke var hjemme; om hvordan hun rettede på sit tøj og hendes uglede hår; om at de ikke kunne være hjemme hos hende; om i dag, hvor ikke dukkede hun op, selv om de havde en aftale.

Hans mor troede ham. Hans historie var nok for hende, og hun ville hjælpe ham.

"Hun må ud derfra mor!" sagde han. Efter at have fortalt hele historien vaktes en vrede i ham. Hvis stedfaren virkelig gjorde hende fortræd, så skulle hun ud derfra nu.  

"Du må se at tale med hende om det."

"Men det ville jeg også have gjort i dag," sagde han irriteret. Alt det han havde forberedt, og så kom hun ikke engang.

"Vi tager derover i morgen, så kan du tale sammen med hende. Jeg skal nok køre dig derud." Hans mor havde altid støttet ham meget.

"Så skal vi også gøre det, når hun er alene hjemme, okay?" Han ville ikke se den grusomme mand mere. Hvorfor havde hendes mor heller ikke gjort noget ved det. Man kan da ikke ignorere sin datters smerte! Det var forkert!

"Selvfølgelig. Vi skal nok finde ud af det," sagde hun, smillede og gav ham et kram.

"Godnat Mor. Sov godt," sagde han, hvorefter hun slukkede lyset.

"Godnat min skat. Det hele skal nok gå."

Hvordan kunne hans mor vide det? Hvad hvis han var inde i huset hos hende og stedfaren pludselig kom? Hvad nu hvis stedfaren begyndte at blive voldelig? Hvad nu hvis... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...