Ham og hende

Han kunne ikke forstå, hvad der var sket med hende.
Hun ville ikke fortælle det. Hun kunne ikke fortælle det.

Hun holder på en stor hemmelighed, om hvordan hun bliver seksueltmisbrugt af sin stedfar. Hun skammer sig meget over overgrebene og lader hendes kæreste være uvidende om det. Det ender med hun går fra kæresten, da hun mister alt håb på et bedre liv. Efter lang tid uden kontakt mødes de tilfældigt, og han begynder at kunne mærke, der er noget galt.

Denne historie har jeg valgt at skrive på en ny og anderledes måde. Ingen af personerne i historien bliver nævnt ved navn.

64Likes
103Kommentarer
4974Visninger
AA

5. At lære hinanden at kende

"Det kan vi da godt. Skal du noget nu?" spurgte hun. Hun så det mere som en mulighed for at undgå at skulle hjem end at være sammen med ham.

"Jo, jeg har tid nu," han smilede som tusind sole. Han havde spurgt og fået et ja. Faktisk endnu bedre, han havde fået et fremskyndet ja.

De fik lånt deres bøger og gik efter få minutter ud af biblioteket med bøgerne i hænderne. De aftalte at gå over til ham og lægge bøgerne.

Hun var meget stille, da de var inde i hans hus. Minder fra dengang kom frem i hendes hoved. Hvordan de havde ligget og holdt om hinanden, mens de talte om alt og intet. Dengang havde hun delt alt med ham, men det var før hendes mor fik en kæreste, som gjorde hende fortræd. Dengang skammede hun sig ikke, ja dengang var hun lykkelig. Hun havde allermest lyst til at begynde at græde, kaste sig i hans arme og fortælle ham alt. Men der var noget som holdt hende tilbage. Hun var ikke selv helt klar over, hvad det var, men det var ikke første gang, at hun oplevede det på den måde.

Da de havde lagt bøgerne hjemme hos ham gik de hen imod skoven. Grå skyer dækkede hele himlen, så ikke en solstråle kunne trænge igennem. Træerne så mørke og triste ud uden deres blade til at beklæde sig. Den brede skovsti snoede sig igennem hele skoven og ville ende tilbage, hvor de startede.  

De havde flere gange gået turen, men denne gang holdt de ikke i hånden og snakkede løs. Han forsøgte at holde en samtale kørende, men hun var svær at komme ordentligt i kontakt med. Måske var hans spørgsmål ikke spændende nok, når hun blot svarede kort ja og nej. Måske var han bare for kedelig, tænkte han.

Hun følte sig ikke rigtig tilstede. Han stillede en masse ligegyldige spørgsmål om skolearbejde. Hvorfor var hun ikke glad? Hun havde ikke set ham i flere uger, og nu var han der endelig. Han lignede sig selv, han var som han plejede at være. Perfekt! Men hun kunne ikke fastholde sin koncentration. Hun sparkede lidt til nogle sten på stien, imens han talte. Hvorfor var det ikke det samme? Hun ville ikke engang have ham tæt på? Hun var forvirret og var begyndt at blive bange for sig selv. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...