When you're weak, I'll be strong - Justin Bieber

"Justin, jeg kan ikke klare det mere. Jeg vil ikke mere" hulkede jeg højlydt imens jeg kiggede op på ham. Jeg kunne ikke fatte det, jeg havde fået den sygdom jeg aldrig troede jeg ville få. "Sophia, jeg vil være med dig igennem alt" mumlede han lavt imens han kærtegnet min kind, dog for sent? jeg faldt stille sammen imens blodet stille dryppede ud af håndledet, eller var det bare noget jeg forstillet mig?

12Likes
26Kommentarer
2365Visninger
AA

3. Justin - Lang dag...

” I just wanna know if you feel the same way Because I’m lonely baby Want you to hold me baby And I’m sorry If I pushed you away I just want you to know I miss you And I want you to stay”  sange jeg. 

Jeg hævede min stemme lidt, og gjorde mig klar til omkvædet. ”And I don’t care, if I don’t get anything”. Jeg stoppede brat op, da jeg kunne mærke min mobil vibrere i min lomme, ”Super, Justin” sagde Scooter. ”Hvorfor stoppede du?” spurgte han. ”Min mobil ringede” sagde jeg, ”Okay, vi tager lige to minutters pause så” sagde han. Jeg nikkede bare, og tog min Iphone op. ”Sophia;) ” stod der. Hvad ville hun? Jeg trykkede ”svar”, og tog den op til mit ene øre.

”Justin, kan du ikke hente mig?” spurgte Sophia ”Nej, jeg er i studiet. Men søde, skal du ikke være i  skole?” spurgte jeg. Jeg kunne fornemme på Sophia, at hun var lige ved at knække, men hun måtte da tage sig samme. Hun var jo ikke lille. Hun var vel 16 år Et år yngre end mig.  ”Justin, jeg vil gerne hjem. Jeg….Jeg” sagde Sophia. Argh hvorfor? Jeg magtede ikke, at skulle til at hente hende. Jeg havde ret travlt. ”Soph. Det kan jeg ikke, hørte du ikke efter?” spurgte jeg med en lidt for hård stemme.  ”Er Carin hjemme, Justin?” spurgte hun. Ej, helt ærligt..”Hvor skal jeg vide det fra? Helt ærligt Sophia, gå nu i skole igen. Du kan jo ikke pjække, hvad vil læreren ikke sige?” halvråbte jeg af hende. ”Justin, nej jeg går ikke tilbage til skolen, over mit liv! Og undskyld, nu skal jeg nok lade dig være” mumlede Sophia grædende i telefonen. ”Sophia..” jeg stoppede mig selv, fordi hun havde lagt på. Ej, jeg skulle ikke havde råbt af hende, men hun kan hellere ikke forvente, at jeg stod klar 24/7 til at hjælpe hende. Men på den anden side, så er jeg jo hendes ven og det er det en ven skal. Hun havde endelige aldrig fortalt mig om hendes andre venner. Så dem kunne hun vil bare ringe til. Men hvad hvis hun ikke havde nogle? Ej, hun var god til at give en dårlig samvittighed. Men tænk, hvis hun ikke har nogle andre venner? Men det har alle jo, eller har de det?

 

Jeg smed mig taske i baggangen, efter en lang og udmattende dag i studiet. ”Hej, Justin” sagde Pattie, min mor. ”Hej” svarede jeg og gik ind i køkkenet, hvor hun stod i gang med maden. ”God dag i studiet?” spurgte hun. Jeg nikkede. ”Justin?” spurgte hun. ”Ja” svarede jeg. ”Har du hørt noget til Sophia i dag?” spurgte hun. Jeg kiggede mærkeligt på hende ”hvorfor?” spurgte jeg. ”Fordi at. Carin ikke kan få fat på hende” sagde hun. Jeg sank en klump og løb ud i baggangen, for at finde mine sko. Jeg greb fadt i dem og tog dem på. ”Vi ses, mor” råbte jeg. ”Se” svarede hun. Jeg tog mine sko på og løb ud til min bil. Jeg satte mig bag rettet og kørte mod Sophias hus.

Jeg bankede på døren. Ingen åbnede. Jeg valgte at gå ind. Jeg åbnede døren og trådte ind. ”Hallo?” råbte jeg. Ingen svar. Jeg kiggede lidt rundt i køkkenet og stuen, der var ingen at se. Jeg foresatte ind på Sophias badeværelse. Døren var lukket, så jeg valgt at banke på. Ingen svar. Jeg åbnede døren forsigtig. Jeg gispede højt, da et utroligt syn mødte mine øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...