Mørkets buldrende stilhed

Dette er en essay-tekst, jeg har skrevet om "mørke". Sådan et område, kan jo defineres på 117 forskellige måder, så derfor håber jeg, at du vil bruge lidt tid på at give dig i kast med min skildring.

1Likes
0Kommentarer
1206Visninger
AA

1. Mørkets buldrende stilhed

Mørkets buldrende stilhed Jeg kan ikke se en hånd for mig. Morsomt, eftersom min hånd er solidt plantet i lommen. Et godt gammeldags udtryk med et lille twist af nutidig ironi. Sådan kan det tit være svært at udtrykke sig selv med de berømte 120 % nøjagtighed. Jeg tror næppe, jeg kan komme denne sindstilstand nærmere, ergo brugen af sådan et udtryk jeg reelt kunne have pakket væk og gemt til en anden gyldig situation.

Her står jeg, godt forfrossen og fuldstændig intetanende om planerne for i morgen. Jeg har valgt at hengive mig selv til intetheden. Den kommer springende frem fra busken og låser sig fast på mine ankler. Jeg lader mig falde i håbet om et øjebliks fred og fordragelighed. Sådan er det nu meget lækkert, når man oplever det uforventede, der skal vise sig at være skelsættende. Som lille var jeg trofast tilhænger af min ældre brors fodboldkampe. En aften på en tilfældig græsplæne med to opstillede mål skulle dog vise sig at sætte en brat stopper for uskyldig morsomhed.

Kampen skal til at begynde, da et frygteligt uvejr bryder ud. Lille som jeg er, kan jeg mærke en stigende frygt i kroppen. Sammen med min mor forsøger jeg at virke moden og lader mig derfor ikke påvirke af sådan en vejrsituation. Til trods for mine forsøg på at vokse betydeligt i alder på få sekunder må jeg sande, at jeg er bange som et dådyr med et pistolløb koldt stirrende mod panden. I fuld firspring får jeg tilkæmpet mig en plads på forsædet af bilen ved siden af mutti. Min storebror er ingen steder at se. Det næste kvarters torden og lyn har jeg valgt at skære fra i håbet om ikke at kede nogen ihjel. Men da sker det, min storebror kommer styrtende ind i bilen og kan viderebringe historien om, hvordan hele holdet valgte at søge ly i legehus på højest 5*5*5 m. Komisk med et snært af traume. Kampen er overraskende nok blevet aflyst, og et senere spilletidspunkt bliver aftalt.

Jeg kan udelukkende tænke på mine egne oplevelser, som ifølge mit hoved af en eller anden grund var anderledes fra alle andres. På vej hjem i bilen er jeg fyldt af fryd over livet. Tænk at lille jeg skulle få lov til at opleve noget så voldsomt og vade derfra med oprejst pande.

Tilbage i vante omgivelser erfarer jeg, hvordan aftenens uvejr præger alle medier. Et lille anerkendende nik giver jeg mig selv med på vejen.

Kiggende tilbage er jeg fyldt af ironi, men jeg er dog i stand til at se det store billede. Da sad jeg i en Toyota Yaris Verso med ikke andet at studere end det buldrende MØRKE. Hvordan man sætter ord på den følelse, jeg bliver overvældet af i sådan et øjeblik, er jeg langt fra klar over. Nu sidder jeg her og kan mærke MØRKET komme snigende ude i horisonten. Endnu en gang sidder jeg med en følelse. Den er positiv. En positiv følelse er med til at skabe et positivt scenarie. Mine fingre danser rundt på tastaturet. De har deres egen vilje. Som sagt har jeg ikke vished om ordvalget til at beskrive mit indre tankecenter i øjeblikket.

I køkkenet finder jeg en flaske vand. Med den i hånden står jeg og funderer. Valget af vand er gennemtænkt. En cola havde uden tvivl fornøjet mine smagsløg mere, men dertil skal lægges lydniveauet, når en sådan dåse skal åbnes. Jeg forsøger at genskabe en tidligere hændt episode. Igen kan jeg mærke, hvordan jeg sidder i en Toyota Yaris Verso. Der er ingenting at gøre med, jeg kan kun studere det denne gang snigende mørke. Til trods for den manglende civilisation(Og dog, jeg er placeret i en bil, men jeg er også sikker på, at min mening klart er forstået.), nyder jeg det hele i stor stil. Der er ikke behov for noget. Nu tilslutter mørket sig mine omgivelser. Der sidder jeg stille og tænker. Man kunne fristes til at sige, at jeg funderer. Den flaske vand var godt tænkt, kan jeg mærke. Med en cola i hånden havde jeg stille drømt mig væk til en hyggelig fest engang. Dette skal ikke negativiseres. Sådan en fest er guf for enhver kreation på denne jord. Min pointe ligger milevidt fra det jeg får nedskrevet. Dybest inde kan jeg mærke, hvordan jeg nyder situationen fri for stress og jag. Her sidder jeg og tænker tilbage på en ”farlig” situation. Dengang jeg som lille troede jeg skulle ende mine dage nær en tilfældig græsplæne. Dog fik min frygt ingen ben at gå på.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...