Once upon a time (BOYFRIEND fanfic)

Hendes navn var Lara. Hun boede i den by der hed: Caelum terrae. (himmel og jord.)
Hun var barnebarn til dronningen, den øverste nonne i landsbyen, og midlertidig dronning af den sydlige del af landsbyen, indtil Lara en dag overtager sin retmæssige plads som tronarving. Hendes forældre døde for nogle år siden, Da de prøvede at beskytte hende fra dem; The dark knights. De kom fra en anden landsby, kaldt Chilika. Et sted ingen af hendes folk nogensinde ville besøge. Ridderne var ude efter den udvalgte. For at gøre sig selv udødelige, så de kunne herske og sprede rædsel i al evigheden. Den udvalgte, var Lara. Den eneste på jorden der rummer så enorme magiske kræfter.

6Likes
117Kommentarer
3759Visninger
AA

17. *pout*

"Hvor er Kwangmin... Og Youngmin for den sags skyld?" Sagde han og smilede til mig. "Kwangmin blev hjemme. Youngmin sagde noget om at han måtte tage afsted i noget tid. Han kommer snart hjem." Sagde jeg og skrabede min fod mod jorden. Drengene sukkede, og så på hinanden. "Vi må videre, vi går til kroen og får fat i Kwangmin. Der er noget vi lige skal vende med ham." Sagde Hyunseong, mens han sendte de andre blikke. 

"Okay, så ses vi senere!" Sagde Meranii, og smilede sødt. Dog tog hun hurtigt fat i Chin, som tog fat i mig, og rev mig med videre. "Godt vi slap af med dem." Sagde Meranii og rullede med øjnene. hendes smil var forsvundet, og var blev erstattet af et ondt grin. "Hvor kender du egentlig dem fra?" Chin så på mig med sammenklemte øjne. "De er Kwangmins venner. Jeg mødte dem, da vi var i byen sammen." Sagde jeg og smilede, så mine smilehuller kom til syne. 

Pludselig måbede både Chin og Meranii, "Var i, dig og Kwangmin, i byen. Sammen?!" Udbrød Meranii, men Chin holdt hende straks for munden og tyssede på hende. "Ikke for højt. Vi vil ikke have at der kommer rygter over hele byen." Chin gav først slip på Meranii's mund igen, da hun havde tænkt sig lidt om, og så nikkede. 

"Oh, ja." Svarede jeg bare med et skuldertræk. Vi skulle handle lidt ind for umma, og så mødte vi hans venner. Chin og Meranii sank straks sammen, og Chin tog sine hænder på sit hjerte. "Woah. Du må aldrig gøre os så bange igen." "Hvorfor?" Sagde jeg bare, og spidsede læber. "Fordi, hvis du havde været ude med Kwangmin, og det blev fortalt til bare én person, du ikke rigtig kender i byen. Så ville du være færdig, søde ven." Sagde Chin og rystede på sit hovede af mig. "Og så ville jeg ikke få min chokolade." Sagde Meranii og lagde armene over kors. 

Chin slog hende hårdt på armen, sukkede og vendte så sin opmærksomhed mod mig igen. "Nå, lad os nu glemme alt om det. Umma og de andre er langt foran, lad os komme afsted!" Sagde jeg og smilede igen. Jeg tog Meranii i min ene hånd, og Chin i den anden, hvorpå jeg trak dem med mig. Chin rystede bare på hovedet af mig, men kunne ikke lade være med at smile lidt over mig. 

Snart nåede vi til et markede. Det var ikke det samme som det Kwangmin og jeg havde været på. Det her var 10 gange så stort. Jeg måbede så snart vi trådte hen til de første boder. Jeg hoppede straks op og ned, mens jeg klappede glad i hænderne. Meranii fulgte mig, og sammen hoppede og dansede vi rundt blandt de mange mennesker. Chin sukkede bare, og fulgte efter os med et lille grin.

Jeg stoppede straks op, da jeg stod foran en bod med en lille krumrygget, gammel kvinde der solgte forskellige mærkelige ting. Nogle af tingene havde jeg set før, i min farmors hemmelige bibliotek. Det bibliotek der også indeholdt andre ting, end bøger. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...