Once upon a time (BOYFRIEND fanfic)

Hendes navn var Lara. Hun boede i den by der hed: Caelum terrae. (himmel og jord.)
Hun var barnebarn til dronningen, den øverste nonne i landsbyen, og midlertidig dronning af den sydlige del af landsbyen, indtil Lara en dag overtager sin retmæssige plads som tronarving. Hendes forældre døde for nogle år siden, Da de prøvede at beskytte hende fra dem; The dark knights. De kom fra en anden landsby, kaldt Chilika. Et sted ingen af hendes folk nogensinde ville besøge. Ridderne var ude efter den udvalgte. For at gøre sig selv udødelige, så de kunne herske og sprede rædsel i al evigheden. Den udvalgte, var Lara. Den eneste på jorden der rummer så enorme magiske kræfter.

6Likes
117Kommentarer
3771Visninger
AA

3. En snedig pige, med en idiotsikker plan.

Taemin kiggede forskrækket på mig og spurgte bekymret om jeg var okay, da jeg hostede ret voldsomt på grund af den te, jeg havde fået galt i halsen. Jeg så på ham med røde kinder og skulle lige til at flippe ud, da jeg indså at jeg ikke var sur. Jeg var trist, fuldstændig slået ud af den, og havde pludselig slet ikke lyst til at være her længere. Jeg skulle giftes med en jeg ikke elskede?!

Jeg tørrede en enkel tåre væk fra min kind, før nogen opdagede den og trak vejret dybt. "Hvis i behøver mig, vil jeg være på mit værelse.." Jeg nejede endnu engang for Taemin, og gik derefter ud af te stuen, før min nogen kunne nå at stoppe mig. Jeg småløb ned gennem de mange og lange gange mens jeg holdt tårene i mig. Flere tjenestefolk og riddere, kiggede efter mig og spurgte sig selv hvad der nu var sket. Endelig nåede jeg mit værelse. Jeg lukkede tavst døren efter mig, og smed mig på sengen. Men der kom ingen tårer. Det var som om at hele mit indre pludselig var tørret helt ud. Kun den ene tåre ville jeg græde for ham. Hvis et arrangeret ægteskab var det der skulle til for at gøre riget godt, måtte jeg jo gøre det.

Jeg vidste dog at min farmor ikke skulle slippe helt urørt forbi det her. Jeg elskede hende, men jeg havde ikke meget frihed. Og nu det her? Jeg gik hen foran mit spejl. Min farmor var stolt af både mine talenter og mit udseende. Selv vidste jeg dog at mit udseende ikke var noget specielt, og jeg var elendig til de fleste ting. Jeg kunne ikke væve eller sy. Jeg var ikke kreativ på nogle måder, og kunne være klodset til tider. Dog fejlede mit hovede ikke noget. tværtimod. Det bedste jeg vidste, var at låse mig ind i det kæmpe bibliotek på slottet, om natten, og læse næsten hele natten. Jeg rettede lidt på mit lange brune hår, som bølgede. Det gik mig til lidt under brystet, men jeg ville ønske det var endnu længere. Jeg studerede mit ansigt nærmere. Min næse var en smule spids, og sad mellem mine to forholdsvis store øjne. Mine øjne, som var en blanding mellem brun og grøn. Når lyset skinnede mig i øjnene, lyste de grønne, men ellers var de brune. Et par tynde og sorte øjenbryn strakte sig i en fin bue over hvert af mine øjne. Mine læber var lidt hamster agtig formet når jeg smilede, og var fyldige med en fin lyserød farve. Dog var det jeg bedst kunne lide ved mit ansigt, mine øjenvipper. de var fyldige og lange. Jeg var tynd, ret så svag og langt fra smidig, men dog stadig yndefuld og ok atletisk. Idag havde jeg en enkel stropløs hvid kjole, der gik til lidt over mine knæ.

Jeg blev revet ud af mine tanker, da der blev banket svagt på min dør. Jeg trådte tilbage fra spejlet, og stod lidt for at sikre mig at jeg havde hørt rigtigt. Ganske rigtigt blev der banket på igen, dog lidt højere denne gang. "Hvem der?" "Det.. er mig" svarede Taemins stemme.  "Kom ind.." svarede jeg koldt, selvom det ikke helt lykkedes at lyde 'kold'. Han trådte ind af døren, og gik direkte hen og satte sig på min seng. Han klappede på sengen ved siden af sig, som et tegn til at jeg skulle sætte mig. Jeg gik langsomt hen og satte mig nede på den bløde seng.

Han sukkede dybt og sagde så: "Du kan ikke lide mig? Vel?" Jeg skulle lige til at protestere, men han stoppede mig med en håndbevægelse. "Du behøver ikke at lyve. Der er ingen grund til at skåne mig. Jeg.. elsker også en anden. Jeg er kun klar til at gøre det for mit land." Jeg nikkede svagt og rettede mit blik mod vinduerne. Solen skinnede ned over nonnerne der nu var ved at bede middagsbøn i kirken. Blomsterne i blomsterhaven blomstrede smukt i mange forskellige farver. Kirkens store vindue var smukt, og havde nuancer af flotte farver, der reflekterede solen.

Da ramte det mig. Det der skulle forhindre ægteskabet mellem Taemin og jeg. Noget der ville blive farligt, og risikabelt, men måtte gøres. Jeg vendte mig besluttet mod taemin og sagde: "Jeg ved hvad jeg må gøre. Jeg ved hvad der skal gøres for at forhindre brylluppet. Det eneste der kan gøres." "Hvad?" spurgte Taemin, lidt for begejstret. "Det finder du ud af.." sagde jeg og rakte tunge af ham. Han sukkede og rystede på hovedet. "Er det en idiotsikker plan?" Han så lidt bekymret på mig igen. "Selvfølgelig!" forsikrede jeg ham, selvom jeg vidste at det ikke var sandt. "Vent lidt.. hvem er du forelsket i?!" grinede jeg og lænede mig mod ham. Han rødmede straks stort og undgik mig. "Ikke nogen.." "sig det! Sig det! Sig det!" Jeg blev ved med at plage og plage. "Okay.. okay!" opgav han og rejste sig. Jeg lænede mig begejstret forover mod ham, og kiggede nysgerrigt på ham."jeg kan lide..." længere nåede han ikke før han spænede ud af døren lynhurtigt. Med mig lige i hælene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...