Once upon a time (BOYFRIEND fanfic)

Hendes navn var Lara. Hun boede i den by der hed: Caelum terrae. (himmel og jord.)
Hun var barnebarn til dronningen, den øverste nonne i landsbyen, og midlertidig dronning af den sydlige del af landsbyen, indtil Lara en dag overtager sin retmæssige plads som tronarving. Hendes forældre døde for nogle år siden, Da de prøvede at beskytte hende fra dem; The dark knights. De kom fra en anden landsby, kaldt Chilika. Et sted ingen af hendes folk nogensinde ville besøge. Ridderne var ude efter den udvalgte. For at gøre sig selv udødelige, så de kunne herske og sprede rædsel i al evigheden. Den udvalgte, var Lara. Den eneste på jorden der rummer så enorme magiske kræfter.

6Likes
117Kommentarer
3770Visninger
AA

12. Du er lidt sød.

Med det samme jeg kom ind af døren, løb umma hen og krammede mig stramt. "Aiigo.. lille du.. det må du ALDRIG gøre igen! Okay? Jeg var så bange.." Et højt host lød, og jeg rullede øjne af Kwangmins dumhed. Jeg trak mig ud af krammet, men opdagede til min overraskelse at det var Mr. Jo. "Oh.. også hej til dig, min søn..." tilføjede umma med et skuldertræk. Han grinede lidt; "Hvem er den unge pige?" "Hendes navn er Lara, og du har bare at holde dig langt væk fra hende!" sagde umma og gav ham et dræber blik, mens hun tog fat i min arm. Han grinede lidt, men kiggede så på mig. "Mit navn er Youngmin. Jeg er Kwangmins tvilling. Undskyld at jeg ikke fik mig præsenteret noget før." Han bukkede en gang, vendte sig så om og gik. Efterlod mig, spekulerende over denne mystiske og hemmelighedsfulde person.

Jeg så forvirret efter ham, mens Kwangmin stod og fniste svagt, over min dumhed, ovre i hjørnet. Jeg rullede øjne igen, og fulgte så efter umma ovenpå, for at gå i seng. Kwangmin fulgte efter og snart var hele kroen stille. Dog kunne jeg ikke falde i søvn. Hele tiden fik jeg billeder i hovedet af hvad der var sket, og da jeg endelig faldt i søvn havde jeg et mareridt. Jeg vågnede igen, helt svedig, og med et lille skrig. Jeg trak vejret hårdt, og så billederne fra mit mareridt igen og igen. Jeg rejste mig, svang tæppet til side og rettede på min natkjole, før jeg gik snigende ud af døren til mit værelse.

Det lykkedes mig at snige mig lydløst hele vejen ned i køkkenet, hvor jeg satte mig med et glas vand, og gav mig til at studere mørket. 

Jeg lukkede øjnene for et øjeblik og prøvede at få min vejrtrækning ned, da jeg pludselig følte at jeg ikke var alene. Jeg fik ret, da jeg skreg højt og hoppede en halv meter på stolen, da to varme hænder rørte mine skuldre. "Sshh.." sagde en beroligende stemme, som jeg straks genkendte, og jeg satte mig ned igen. "Du skræmte mig.." sagde jeg og surmulede lidt. Han grinede, og satte sig på en stol ved siden af mig. "Hvorfor er du oppe ved denne tid?" spurgte han og så ingående på mig. "Bare et mareridt.. igen.." Svarede jeg. "Mhm.. Det der skete i gyden?" "Nej Youngmin.. Noget helt andet." Sagde jeg og vidste at jeg allerede havde sagt for meget. "Nå, jeg går i seng igen, godnat søde." Sagde han og gik så. "Huh?" Jeg så på ham, mens han gik, med de størst øjne nogen sinde. Havde han lige kaldt mig for 'søde'?

 

Jeg vågnede ved at hunden Bella slikkede mig på hånden, og logrede glad på gulvet, jeg smilede træt til hende og kiggede så op. Jeg udbrød et lille skrig da Youngmin sad på en stol over i et hjørne og betragtede mig stille. "Endelig vågnede du.. der er morgenmad om lidt." Jeg trak tæppet helt op over mine ører og rødmede kraftigt. "Vil du have mig undskyldt?" Hviskede jeg. Han sukkede blot og rejste sig for at forlade væreslet. Jeg skyndte mig i tøjet, og derefter nedenunder for at hjælpe til med morgenræset i kroen.

Kroen var fyldt med dens stamkunder, og alle bestilte rigeligt af ummas berømte mad. Umma havde sat mig til at tage imod bestillinger, da hun mente at mit udseende ikke måtte misbruges på køkken-slid. Drenge og mænd i næsten alle aldre var begyndt at kigge efter mig. Helt fra teenage drenge, til 50 årige mænd. Både mit udseende og min identitet undrede dem. Næsten alle kendte hinanden i denne by, men ingen havde set eller hørt om mig før. Derfor var de enten fascinerede eller interesserede i mig. Jeg var dog ligeglad, da ingen af dem vækkede interesse hos mig.

Jeg tog et forklæde på, og begyndte at tage imod bestillinger, men jeg blev dog hurtigt stoppet igen, da noget vækkede min interesse. Youngmin stod og snakkede med 2 kutte klædte mænd, som jeg ikke kunne se ansigterne på. Jeg gik diskret lidt nærmere, og tog med vilje en bestilling tæt på hvor de stod. Jeg gispede lavt da de vendte sig og Youngmin pegede på mig, jeg kiggede hurtigt væk og lod som ingenting.

Jeg fik et chok da en eller anden prikkede mig på skulderen, jeg vendte mig og så til min lettelse at det var Kwangmin. "Ja? Hvad er det nu?" Spurgte jeg og så på ham med et irriteret blik. "Jeg vil bare lige advare dig..." Sagde han og slog sit blik væk, for derefter at rette det mod mig igen. Sarkastisk halvt grinede jeg "Haha.. hvor sjovt, mod hvad da?" "Lad os bare sige at du ikke har været Youngmins første mål. Han giver ikke op, før han har bare lidt på hver en ung pige her i byen." Sagde Kwangmin, og gik så igen før jeg overhovedet havde tænkt det igennem. 'Hvor sødt' tænkte jeg; 'han prøver at beskytte mig'. Jeg rakte merong af luften, og fortsatte så mit arbejde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...