Let Love Be Love - Justin Bieber.

Justin er taget hjem til Stratford, hvor han har intentioner om at hænge ud med hans nærmeste venner. Han er desuden også taget hjem til hans familie, som han hænger ud med. Justin bliver inviteret til fødselsdag og tager af sted. Han skal af sted med hans gode ven Ryan. De kender begge fødselsdagsbarnet, som holder en kæmpe fødselsdagfest. Nemlig Caitlin Beadles. Hun har inviteret en masse mennesker, men der er specielt en person Justin støder ind på, som han synes virker interessant. Det bliver dog et værre mareridt for Justin, for hvem ved hvordan den person er?

32Likes
119Kommentarer
7472Visninger
AA

14. Justin Drew Bieber

Selvfølgelig havde jeg tabt min mobil, hvilket resulterede i, at jeg hverken kunne skrive eller ringe til Ariana. Jeg havde da allerede fået skaffet mig en ny iPhone, men hendes nummer var så godt som plantet på den gamle, jeg havde haft. Så der var altså ingen mulighed for mig, at få fat på Ariana. Der gik en uge, inden jeg igen fik tanken om, at jeg skulle have fat på hende. Jeg vidste jo i princippet ikke, hvor hun boede - men Ryan var god hjælp på vejen, for han var ikke et sekund i tvivl om hendes bosted. Så da jeg havde snakket med ham, var jeg på vej hen til Ariana. En gå tur der ikke var lang. Hun boede fem minutters gå gang fra min fars hjem, så det var dejligt med lidt luft. Jeg skulle bare igennem parken og så lidt længere væk, så var jeg der.

Da jeg i mine egne tanker gik og nynnede lidt, kiggede jeg hurtig op. Der var dog noget, som fik mig til at holde blikket oppe. Jamen, var det ikke Ariana? Eller? Var jeg helt galt på den? Nej, jeg var ikke galt på den. Der var hun jo, med en hund ved siden af hende. Ejede hun en hund? Der var da så mange ting, jeg ville vide om hende, som jeg ikke vidst. Selv at hun havde en hund, ville være min interesse. Da hun selv fik øje på mig, var jeg allerede i løb mod hende. Der skete dog noget uventet, hun løb væk. Havde hun følt sig svigtet, eftersom jeg ikke havde taget min kontakt til hende? Jeg lagde godt mærke til, hun gemte sig bag et træ. Det lod mig dog ikke gå yderligere på.

Jeg gik om bag træet og da jeg kunne dufte hendes rare duft og regnens dråber ned mod hendes hår, så hun til sidst så alt for sexet ud. Jeg lagde mine arme om hendes liv og knugede hende indtil mig. "Der var do, jo. Hvorfor løb du?" hviskede jeg ind i hendes øre. Jeg kunne nemt fornemme gåsehuden, der bredte sig på hendes krop. Efter nogle dejlige, dyrebare minutter i hendes favn, vristede hun sig ud af grebet. Hun vente sig om mod mig, så hun kunne se mig i øjnene. Hendes øjne var lidt røde og jeg var i få sekunder i tvivl om, hun græd? Det var dog svært at ane, da regnen fossede ned over os. Jeg fik ondt af den hund, som lå i hendes favn. Den så ud til at fryse. "Justin, du ringede aldrig," sagde hun og hendes stemme dirrede. Ja, hun græd altså.

Flot, charmetrold af en popsanger at være. Nu har du ødelagt det. Arh.

"Ariana, lad mig forklare" sagde jeg og lagde min hånd på hendes skulder. Hun blev stille, og vendte mig ryggen. "Det kan du ikke mene?" råbte jeg, da hun gik væk fra mig. "Hvad?" sagde hun bare. Det gik op for mig, at hun ikke ville give mig en chance til bare at forklare. Det var jo ikke engang min skyld, min telefon var bare blevet væk. Og havde haft nogle aftaler rundt omkring den seneste uge tid, så havde da ikke haft en jordisk chance. Det var ikke fair fra Arianas side. "Så fortæl" hun så koldt på mig. "For det første" sagde jeg og kiggede på hende. Jeg tog min jakke af og lagde den over hendes hund. Det fik hende til at smile en smule. "Lad os komme indenfor først?" sagde jeg. Det var ikke et spørgsmål, men en hentydning. Og hun forstod den. "Lad os bare gå hjem til mig" smilte hun og jeg fulgte efter hende.

Vi havde fulgtes ad i stilhed og regnen stoppede ikke just. Himlen var stadig grå, og selvom himlen ikke havde en tanke om at skinne, så fornemmede jeg, at der var noget andet, der ville skinne igennem i dag. Jeg blev inviteret indenfor og der var ingen hjemme, fortalte Ariana. Hun boede da meget fint. Hun løb ud på badeværelset og kom tilbage med to håndklæder, et til hende selv, og et til mig. "Tak" mumlede jeg bare. "Har du et par joggingbukser, måske?" spurgte jeg og kiggede på hende. Hun smilte og forsvandt igen. "Her, måske er de lidt for små" mimmede hun. "Whatever, det er bare bukser," grinte jeg og gik ud på toilettet. Mine bukser var gennemblødte. Selvom hendes joggingbukser var alt for små, så så det kun sjovt ud. "Hvor er du lækker," var hendes første kommentar, da jeg trådte udfra badeværelset. Hun havde allerede skiftet sit våde tøj, til noget tørt. Hun havde måske glemt om den uheldige episode i parken?

"Skulle du ikke fortælle?" sagde hun så og kiggede ned. Jeg sukkede, det havde hun ikke. Når, men nu skulle jeg satme tale min sag, for ja, jeg skulle da have kontaktet hende noget før, men gud havde ikke gjort det let for mig. "Jeg ved godt, jeg skulle have kontaktet dig noget før. Men det der skete var, at Ryan og jeg befandt os i en rutsjebane, hvor jeg tabte min mobil," samtidig med at jeg forklarede mig, gik jeg tættere på hende, jeg fortsatte min smører: "Der hvor dit nummer var på. Men jeg fik en ny og mistede mange numre, jeg har dog fået mange tilbage, der mangler dog stadig et - helt specielt - nemlig dit. Jeg er virkelig ked af, jeg så ikke opsøgte dig selv, men jeg havde travlt - lam undskyldning - men det er virkelighed," smilte jeg og stod nu op ad hendes krop. Jeg kunne mærke hendes varme steg og det varmede min krop. Efter opholdstiden i regnvejret, var kulden steget mig til hovedet.

"Det er okay, Justin" smilte hun og fortsatte: "Mærkeligt nok, så tror jeg på dig." Det fik mig til at smile, stort. "Er jeg så tilgivet?" spurgte jeg og sendte hende et kækt blik. Hun svarede ikke, men stilte sig på tær - hvor hun så derefter trykkede hendes læber mod mine, det var min længsel. Hendes bløde, dejlige læber.

Hendes kys gjorde mig overbevist på en ting, Ariana var en keeper.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...