Killer on the dancefloor ~ Nick Jonas

Victoria Adams er atten år gammel, går i skole, bliver mobbet, og bliver betragtet som usynlig af sin far. Hele hendes verden drejer om døden - døden som hun gerne vil finde. En dag prøver hun at dø, ved at springe ned af en bro, og ned i en sø, men hun bliver standset, af en besynderlig fremmed dreng, med krøllet brunt hår. Words don't come easy, without a melody - Camp Rock 2.

9Likes
51Kommentarer
4411Visninger
AA

21. ✈

”Jeg er ked af at meddele, at vores fælles kammerat, Victoria, rejser til Frankrig, om ganske få dage. Hun har sparet op til rejsen i lang tid. Lad os alle sende hende glade tanker, og håbe på, at hun får det godt i Frankrig. Lad os bede til gud om, at hun kommer sikkert derhen. Må lykken være med hende.”

Den måde de alle er fuldkommen ligeglade med hvad hun sagde, rører mig slet ikke. Nu, hvor mit næste træk er Frankrig, kan jeg endelig være helt ligeglade med dem. De kan glemme mig, og jeg kan utrolig let, glemme dem. Min kontakt til Justin er forsvundet, eftersom det egentlig bare var et slags one-night-stand, det lille venskab som vi havde. Men, jeg har slet ikke spildt min tid, ved at hænge ud med ham. Han er rigtig sød, men selvfølgelig popper Nick op i mit hoved, når jeg komplimenterer Justin. De er begge utrolige elskelige, dejlige, humoristiske, og langt fra grimme. Jeg elsker dem begge, men på hver sin måde.

”Jeg kommer ikke til at savne dig far,” råber jeg vredt, mens jeg holder godt fast om min kuffert, og smækker hoveddøren hårdt i. Vinden blæser mit hår direkte i mit ansigt, hvilket forårsager til, at jeg får lidt hår i munden. Klamt, men jeg er en smule ligeglad. Jeg tager med en taxi hen til lufthavnen, hvor flyet til Frankrig, forhåbentlig snart kommer, når jeg er ankommet til lufthavnen. På vej derhen, kiggede jeg mig ud af vinduet. Jeg er ulykkelig. Hvorfor har jeg overhovedet valgt, at flytte til Frankrig? Jeg vil ikke bo der, jeg vil bare komme mig over Nick.

”France, here I come,” hvisker jeg hurtigt til mig selv, efter jeg er trådt ud af taxien, har betalt, og går direkte ind i lufthavnen. Jeg er mere end parat til flyet, og dets mange udfordringer, såsom den ækle mad, og det at jeg ikke tør at gå på toilettet. Efter at have fået min billet, sætter jeg mig på min kuffert, og venter tålmodigt på flyet kommer. Det kommer om cirka en halv time, mener jeg.

”Victoria!” Jeg kigger ud til venstre side, men bemærker ingen jeg kender. Er det Justin, eller måske min far? Måske en af mine gamle klassekammerater, eller min lærer. Hvem det end er, har jeg i hvert fald tid til at snakke med personen. Måske har jeg ikke lyst til at snakke med personen, men jeg har tid til det. ”Victoria Adams!” lyder det atter. Denne gang, kigger jeg til højre, hvor jeg ser en person komme løbende. Jeg kan ikke genkende personen fra denne afstand, men lige så stille finder jeg ud af, at personen er en dreng.

”Nick!” skriger mit hjerte, overvældet af smerten som Nick er årsagen til. Han kommer helt tæt på mig, og ser på mig, med de ulykkeligste øjne, men alligevel det gladeste smil. Hans smil, er som lykkepiller for mig. Hvor har jeg dog savnet ham, men jeg vil alligevel have ham væk. Han har knust mig, den nar. Vi står utrolig tæt på hinanden, og kigger hinanden dybt i øjnene. Jeg er en forelsket kujon, som engang var hård og kold, men som nu er følsom og blød.

”Du må ikke rejse fra mig. Jeg mener det, helt seriøst. Hvordan skulle jeg kunne overleve at være her, uden at vide du er tæt på? Hvis du rejser, rejser jeg med dig. Hvis du springer, springer jeg.” Sjovt hvordan han bliver ved med at lade som om, at vi stadigvæk er sammen. Hvordan kan han tro, at han bestemmer over mig? Han skal aldeles ikke bestemme over mig, om det ville gøre mig lykkelig eller ej. Før jeg ved af det, kan jeg mærke hans læber presses mod mine. I starten er jeg en smule overrasket, men jeg følger hurtigt med, ved at kysse ham tilbage, og ligge mine arme om hans nakke. Han ligger sine hænder på mine hofter, mens vi stadig kysser. Jeg har længtes efter de læber, i al den tid, jeg ikke har måttet mærke dem.

”Det var en fejl at slå op med dig, Victoria. Du er det bedste der nogensinde er sket for mig. Jeg elsker dig så højt, men jeg er så bange for, at du ikke tror på mig, efter alt dette. Jeg har slået op med Selena.. efter jeg så alle de billeder med dig og Justin, blev jeg så jaloux. Jeg troede, at I havde noget sammen, men jeg har snakket med Justin og.. han siger I ikke har noget at sammen, og at han aldrig vil komme imellem os mig og dig,” siger han, mens han kigger mig dybt i øjnene, og kysser mig hurtigt og blidt på læberne. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Drengen jeg elsker, har lige forklaret mig det hele. Jeg burde være lykkelig, men det er jeg ikke. Hvis mig og hans forhold skal eksistere igen, skal jeg blive her i Amerika, men jeg har lige brugt alle mine penge på den dumme billet, og forskellige ting jeg skal bruge, fordi jeg jo skal flytte.

”Nick, jeg har brugt alle mine penge på den her billet. Jeg kan ikke.. vi kan ikke.. jeg vil gerne, men..” Hans bløde stemmer afbryder mig, så mit hjerte galopperer af sted. Jeg kan mærke hvor glad jeg nu er blevet. Jeg kunne græde, men det gør jeg ikke. Jeg er blot overvældet, på den gode måde. ”Så flyt ind hos mig. Eller, vi kan købe vores egen hus. Du behøves ikke at betale, det kan jeg sørge for. Jeg vil beskytte dig, og sikre du er i sikkerhed. Hvis du hele tiden er sammen med mig, ved jeg, du er i sikkerhed,” er det han sagde. Jeg takker ja til tilbuddet, mens jeg nærmest overfalder ham, fordi jeg er så lykkelig. Jeg krammer ham hårdt, og han klemmer mig ind til ham. Hvor jeg dog elsker ham. Jeg føler mig virkelig i sikkerhed, når jeg er sammen med ham. Som om ingen og intet kan gøre mig noget. Jeg stoler på ham. Det gør jeg virkelig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...