Killer on the dancefloor ~ Nick Jonas

Victoria Adams er atten år gammel, går i skole, bliver mobbet, og bliver betragtet som usynlig af sin far. Hele hendes verden drejer om døden - døden som hun gerne vil finde. En dag prøver hun at dø, ved at springe ned af en bro, og ned i en sø, men hun bliver standset, af en besynderlig fremmed dreng, med krøllet brunt hår. Words don't come easy, without a melody - Camp Rock 2.

9Likes
51Kommentarer
4456Visninger
AA

14. ☂

Det var en mørk regnvejrsdag, skyerne var grå, og jorden var dækket til med brunt klistrende mudder, og vandpytter regnen havde forårsaget. Nora, pigen fra Polen, havde bestemt ikke regnet med det ville regne på hendes fødselsdag. Hun havde ingen at fejre dagen med, ingen at blive holdt om eller elsket, så det eneste gode der kunne ske, var godt vejr. Men det regnede. Hendes forelskelse, Marc, havde ingen anelse om hvem hun var, eller at hun overhovedet eksisterede. Selvom de gik på samme skole, i samme skole, havde siddet ved siden af hinanden, kunne han ikke engang huske hendes navn. Hun havde aldrig snakket med ham, og alligevel, vidste hun hver og en detalje om ham. Hun vidste hvor højt han elskede sine familie, og han ikke kunne fordrage dyreplageri. Hun stod midt ud i regnen, og kiggede rundt omkring. Byen var stille. Intet øje var til at se. Indtil en skygge kom frem, og dannede et menneske. Nora havde ikke bemærket mennesket, før hun kunne mærke noget tage fat i hendes hånd, og kyssede den. Hun kiggede forskrækket på mennesket, men pludselig så hun helt tom ud, da hun fandt ud mennesket, var Marc. Han smilte sit charmerende og søde smil, mens han begyndte at nusse Nora's kind, og nærme sig hendes ansigt. Deres læber var kort fra at røre hinanden. Da de endelig rørte hinanden, efter en evighed, daskede regnen mere ned end nogensinde.

Det er første gang jeg har delt min skriveevne med min klasse. De har aldrigt vidst jeg elsker at skrive, eller at jeg overhovedet har talent for det. Jeg håber jeg snart kan droppe ud af den her skole, og starte på en eller anden intern karriere. Jeg vil gerne have et job, men jeg nægter at arbejde for en eller anden tyksak i Netto, eller for den sags skyld, nogen som helst butik.

”Victoria, det er .. Det er virkelig smukt skrevet. Jeg vidste slet ikke du havde det i dig. Hvorfor har du ikke fortalt mig det før, hmph?” Mens hun taler røg der massive pytter af spyt ud af hendes mund, og derfor undlader jeg, at stå lige foran hende. Jeg smiler mit falske smil, og prøver på at finde på en undskyldning. Måske, at jeg hader hende, jeg hader mine klassekammerater, jeg hader skolen, og jeg er ganske enkelt bange for at blive gjort til grin. Længere er den altså heller ikke.

~

”Jeg kan ikke fatte Nick Jonas gider et røvhul som dig. Jeg mener, du er jo en komplet taber, og alligevel siger han bare så'n hver gang han taler om dig, i interviews og sådan, at han elsker dig. I det mindste har han kysset mig. Han har sikkert ikke engang kysset dig.” Angelica's stemme provokerer mig som altid, men jeg prøver så godt jeg kan at være ligeglad med hvad hun siger. Det er bare meget svært, når hun jo omtaler mig som en taber.

Jeg fortjener ikke engang Nick. Det gør jeg virkelig ikke, og derfor, nyder jeg vært sekund af ham. Tanken om at vi engang slår op, er dog hjerteskærende. Vi er jo ikke blevet seriøse, så på et tidspunkt, slår vi helt klart op. Måske fordi en af os gerne vil blive gift, få børn og sådan, men det vil den anden ikke. Heldigvis, tænker ingen af os på det i øjeblikket.

Søde, er du okay? Hvis du ikke vil være i skole mere, så bare sig det, fordi så lover jeg at komme hen på skolen for at 'låne' dig.

Jeg smiler inde i mig selv og svarer på Nick's besked. Han bekymrer sig virkelig for mig, og det værdsætter jeg meget. Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal håndterer det, da jeg aldrig har oplevet det før. Det ved Nick også godt, men alligevel er han sådan.

Han behøver ikke at komme og få mig hjem. Jeg vil gerne lære noget, selvom jeg absolut hader min skole, og dens irritable elever. På trods af det, lærer jeg egentlig ret meget. Hvis jeg dog bare koncentrerer mig lidt mere, vil det måske ende med, at jeg bliver et geni.

”Var det ham der lige skrev til dig? Ved du hvad, jeg har altså hørt han er utro.”  Jeg ruller med mine øjne, mens jeg sætter mig til rette på min plads. Jeg tror ikke på hvad hun siger, har aldrig gjort det, og vil heller aldrig gøre det. Hun lyver, bare for at få mig til at slå op med Nick, så der er ingen til at ”beskytte” mig længere. Han vil aldrig være mig utro. Jeg kender ham nemlig, og det kunne han aldrig finde på.

Angelica opfører sig som en kælling igen, tsk. Hun er så irriterende! Har lyst til bare at tæve hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...