Killer on the dancefloor ~ Nick Jonas

Victoria Adams er atten år gammel, går i skole, bliver mobbet, og bliver betragtet som usynlig af sin far. Hele hendes verden drejer om døden - døden som hun gerne vil finde. En dag prøver hun at dø, ved at springe ned af en bro, og ned i en sø, men hun bliver standset, af en besynderlig fremmed dreng, med krøllet brunt hår. Words don't come easy, without a melody - Camp Rock 2.

9Likes
51Kommentarer
4449Visninger
AA

12. ¥

Ind ad døren, kan vi alle skimme den mørkeblå nederdel, dække en smule af låret fra kvinden, der trasker ind i klasseværelset, med en beskidt skuldertaske. Hun ligger skuldertasken på lærerbordet, og trækker en masse bøger op, og et lille stykke papir, hvor der står en masse skrift. Derefter ligger hun tasken på gulvet, og kigger ud mod os alle, der sidder uroligt og venter på hun skal præsentere sig selv, som en vikar. Langsomt finder hun ud af hvad vi venter på, og begiver sig ud til os elever, skimmer nogle af os, og går tilbage til lærerbordet, og læner sig op ad det. Hun smiler et falsk smil til os alle, og drejer hovedet, så hun kan bemærke hver og én elev.

”Mit navn er Ariana Jones, kald mig bare Ariana. Jeg er jeres vikar idag, fordi jeres lærer, Elizabeth, er syg.” Drengen Lukas sidder henne i et hjørne, og beslutter sig for at fyrre en joke af, der ikke er spor sjov, ”dødeligt syg? Fordi det håber jeg da,” De begynder alle at grine. Alle, bortset fra mig. Jeg føler mig kedelig og alt for seriøst. Jeg ved, at alle i klassen, ønsker at vores lærer Elizabeth, blev syg forevigt. Hun er en forfærdelig lærer, synes de alle sammen, men jeg synes hun er en god lærer. Bare fordi vi faktisk lærer noget i hendes timer, betyder det ikke hun er en dårlig lærer.

”Hvad er dit navn?” Jeg kigger op, og møder nogle fremmede blå øjne, jeg fandt ud af var vikarens. Jeg kan allerede genkendte den mørkeblå nederdel. Jeg mumler mit navn, jeg aldrig har været stolt over. "Der står en dreng ude ved døren, og spørg efter dig." Jeg vågner straks, og kigger hen mod døren, som jeg går hen imod mod. Jeg drejer håndtaget, og går ud af klasseværelset. Væk fra den klamme lugt, og de åndssvage. 

”Hej skat,” siger Nick, og kysser mig på panden. Jeg har det fantastisk nu. Det er meget mere dejligt at være sammen med Nick, end at være i skole, og lytte til mine opmærksomhedskrævende elever. Jeg er helt klart lykkelig, nu hvor Nick er blevet en del af mit liv. Hvis jeg aldrig havde mødt ham, ville jeg have været død nu. Jeg ville ligge et sted i en sø, livløs, og kiggede op imod himlen med åbne øjne. Jeg ville være iskold, og ude af stand til at bevæge mig.

~

”Har du skrevet en sang til mig?” Jeg kigger med store øjne på Nick, der står op lige foran mig, med en guitar i favnen. Det er så sødt. Han står og kigger smilende på mig, og jeg kan heller ikke lade være med at smile. Der er ingen der har skrevet en sang til mig før. Faktisk, er der ingen der nogensinde har gjort noget romantisk for mig. Derfor er denne ene oplevelse fantastisk og speciel, fordi det er romantisk. Jeg kan pludselig hører melodierne i mit øre, og Nick's fantastisk stemme der giver ekko i rummet. Jeg får en hvis trang til at kysse ham, men jeg vil ikke stoppe sangen.

”'Cause i never really noticed, took awhile for me to see.

Playing back the moments, now i'm starting to believe

that you could be at the show & know everyone

but it's you that makes me sing.

And I may not know where we are

but I know who i am,

baby, I'm your biggest fan.”

Jeg kan ikke stoppe med at smile, nu hvor sangen er færdig, og den kører rundt i mit hoved. Sangen er fantastisk, men bedst af alt, er den blevet sunget af en fantastisk dreng, Nick. Jeg rejser mig op fra sofaen jeg sidder på, og kysser Nick på munden. Jeg trækker mig ud af kysset og smiler, "tak. Jeg elsker sangen, den er virkelig fantastisk." Nu smilte Nick størrer end tidligere. 

”Victoria, jeg tror jeg elsker dig.” Vi kigger hinanden ind i øjnene, og vi smiler stadig. Hans øjne er perfekte. De er lige til at kigge i, hele dagen. Det er fantastisk, at jeg den ene dag er tæt på at tage mit eget liv, og det næste siger en dreng til mig, at han elsker mig. Jeg har aldrig prøvet før, at en dreng sagde han elskede mig. Jeg har få gange hørt min mor sige hun elskede mig, men aldrig drenge. Jeg har heller aldrig været drengenes første valg.

”Jeg elsker også dig,” smiler jeg, og kysser hurtigt Nick på munden. Vi kigger hinanden ind i øjnene, i lang tid, indtil en af os vælger at bryde øjnekontakten. Men det er ikke sket endnu. Vi nyder blot hinanden, indtil vi en dag, bliver splittet op. Det vil jeg dog ikke tænke på nu. Jeg vil tænke på, at jeg er forelsket, og det er en fantastisk følelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...