Killer on the dancefloor ~ Nick Jonas

Victoria Adams er atten år gammel, går i skole, bliver mobbet, og bliver betragtet som usynlig af sin far. Hele hendes verden drejer om døden - døden som hun gerne vil finde. En dag prøver hun at dø, ved at springe ned af en bro, og ned i en sø, men hun bliver standset, af en besynderlig fremmed dreng, med krøllet brunt hår. Words don't come easy, without a melody - Camp Rock 2.

9Likes
51Kommentarer
4415Visninger
AA

7. ◘

Jeg sidder på en blå skammel, og kigger på Nick, der ligger på sin store seng og sover. Han har brug for meget søvn, efter al det han drak igår. Jeg sukker og kigger væk fra ham, og hen på døren, jeg sådan havde lyst til at åbne, så jeg kan gå. Jeg har det dog sådan, at jeg er nød til at blive ved Nick's side. Jeg vil se hans øjne lyse op, når han ser mig, og finder ud af jeg har siddet ved ham hele natten. Jeg nyder at se på hans krøllede hår - det får mig til at smile. Jeg kan se hans øjenlåg stille åbner sig, og han læner sig op ad væggen, og strækker sine arme ud. Da hans blik ender på mig, ser han chokeret ud, men han smiler også stort. Jeg smiler glad tilbage, men stopper, da jeg ser at han også stopper, og klemmer om sin hals.  Jeg sætter mig på kanten af sengen, og kigger grinende på Nick, der stadig klemmer om sin hals. Hans læber er helt blå, som om han fryser.

”Jeg kan ikke h-huske i aftes,” prøver Nick på at sige, men har svært ved det, eftersom hans stemme er ret hæs. Jeg griner stadig, og nusser ham kort på kinden. Jeg smiler af hans søde adfærd, og får straks et sødt smil tilbage. 

”Du blev fuld, og ..”Jeg stopper op, da jeg lige har fundet ud af, hvad jeg var ved at sige. Jeg lukker mine øjne nervøst halvt i, fordi jeg kan se på Nick, han gerne vil vide hvad det 'og' fører til. Jeg sukker dybt, ”og vi kyssede.” Nick ser chokeret på mig, og klasker sig selv på panden, og griner falsk. 

”Årh, hvor er jeg dum .. Hvordan skete det?” spørg han og kigger tilbage på mig, stadig med et chokeret udtryk. Jeg griner falsk og nervøst, og kigger ned. Jeg glæder mig ikke til at fortælle, at det var ham der kyssede mig, og at jeg ikke stoppede det. Jeg nød det, og det gør mig så fandens bange. Nick sætter sig op med rettet ryg, og kiggede ventende på mig. Han venter, men jeg er helt tavs, selvom jeg prøver at tvinge nogle ord frem. 

”Du var jo fuld, og s-så kyssede du mig, og jeg stoppede det ikke ..” mumler jeg, som om jeg lige har fortalt ham, at jeg har følelser for ham, hvilket jeg ikke har. Jeg kigger med halvt åbnende øjne på ham, med en bange anelse. Hans mund står på vidt gab, men han ender med at smile sødt.

”Kunne du lide det?” griner han sødt, og smiler stadig. Jeg kan mærke mine kinder blusser op, så jeg dækker dem med mine hænder, selvom det sikkert ser yderst dumt ud. Jeg puffer ham i siden, og siger: ”Du er da også bare ligesom alle andre drenge.”

Hans smil forsvandt, og det fik mig til at skille mig af med mit. Jeg føler jeg har såret ham, men jeg føler også, at jeg ved jeg ikke har såret ham. Det hele er kompliceret, og det har jeg en anelse om, Nick også ved. 

”Jeg er da ikke ligesom alle andre drenge. Det var mig du kyssede med,” konstaterer Nick hurtigt, og blinker med det ene øje. Jeg smiler underholdt, og kysser ham på kinden. ”Ja, dét har du jo ret i.” Vi griner begge.

 

”Nick, du er fuld,” siger jeg, men bliver tysset på af Nick, der straks presser sine læber mod mine, og jeg lader mig rive med.

Det er første gang nogen nogensinde kysser mig, og at det er blivet med Nick Jonas, er fantastisk. Jeg lukker mine øjne i, og kysser med, selvom jeg ved det er forkert, nu hvor Nick er fuld.

Kysset bliver stoppet, af at Joe kommer, og begynder at snakke løs. Jeg ved at det kys, har store konsekvenser for mig og Nick's venskab.

Smilet forsvinder fra mit ansigt, nu hvor jeg tænker tilbage på kysset. Kysset var dejligt, men Nick var fuld, og kan derfor ikke huske det nu. Det er kun mig der kan huske hvordan det føltes, og hvordan jeg havde håbet på det aldrig ville stoppe. Alt det, var blot intet for Nick, fordi han kan ikke huske noget af det. Han kan kun huske, at der var øl og vin, intet andet. 

”Kan du slet ikke huske kysset?” stammer jeg nervøst, og prøver på at lyde så rolig som muligt, men det er svært, meget svært. Nick ryster med hovedet. Jeg sukker, og kigger væk.

”Jeg vidste slet ikke du drak,” vælger jeg at sige, efter ti minutters tavhed. Jeg kigger atter hen på Nick, som nu kigger med et mindre glad ansigtsudtryk end før noget tid siden, på mig. 

”Det gør jeg normalt heller ikke. Behøves vi at snakke om det? ”Jeg griner stille og rejser mig op fra sengen, og står i åbningen af døren, ”selvfølgelig ikke.” Jeg lukker døren i, og går ud i gangen, hvor jeg tager mine ting og træder ud i regnvejret. Dråberne falder ned af mit hængende hår, og vandpytterne begyndte straks af gennembløde mine sko. Jeg står foran huset, helt stille, og kiggede op i himlen hvor regnen kommer fra. Regnen dækker mine øjne til, så jeg intet kan se, men det var okay. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...