Fortidens skygger

Ayla er en helt almindelig kvinde... Måske. Med en helt almindelig fortid... Måske.
For i drømmene kryber de frem fra skyggerne, minderne...

2Likes
0Kommentarer
599Visninger
AA

1. En stille morgen

Nattens bløde form svøber Torben i et kærligt favntag. Hun kan svagt ane konturerne af hans krop der under natten og dynen. Hun strækker sig lidt og smiler, rækker så hånden ud og lægger den fnuglet på hans ryg, mens natten langsomt løsner sit favntag og flagrer bort. Han drejer sig lidt i sengen og rækker midt i søvnen en arm ud, og hun kryber ind i den nattevarme favn. Det er det bedste. At putte sig ind til Torben, smelte sammen med duften fra hans krop. Ligge og gasse sig, lykkelig og tilpas, mens morgenlyset kryber frem over bakkerne og baner vej for dagen. Snart skal hun op og med bussen til København. Men ikke lige nu, først om lidt. Tankerne flyder frit i morgenlyset. Fortid, lige nu, fremtiden derude et sted. Fortiden er ligesom det nødvendige, det der bringer os frem til øjeblikket. Det øjeblik der aldrig ender, men som alligevel fortoner sig i det der nu har været, og tager form af det uvisse, der hele tiden opstår. Frem og tilbage hopper tanken uden mål og med. Så fæstner et billede sig, så endnu et… hun døser lidt og der i søvnens grænseland smelter billeder fra det nødvendige sammen, og en fortælling dukker frem af erindringens historiebog.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...