Jeg vågnede op i morges med en trang til at gøre livet kort

Min hemmeligheder, sort på hvidt..

10Likes
81Kommentarer
1942Visninger

1. Mit liv...

Mange har kigget på mig, troet de kendte mig, men jeg har altid gjort noget som overraskede dem, hvorfor? Fordi de havde et andet billede af mig. "Hvorfor er du sådan?" Spørger de mig, mens jeg bare trækker på skuldrene, ja hvorfor er jeg sådan? Tja spol tiden 6 år tilbage, så har du svaret.. 

 

Min hemmelighed er at jeg ikke er ægte.

Og hvorfor er jeg ikke det? Fordi jeg ikke stoler på nogen! Jeg er blevet skuffet så mange gange, brændt mig så tit at jeg ikke føler jeg kan stole på folk mere! Men nu giver jeg dig et indblik i mig.

Da jeg var 15 år, oplevede jeg et stort knæk i mit liv. Jeg så endelig min x venindes sande ansigt! Hun var en bitch, hun havde mig i hendes spind, og jeg var fortabt. Jeg stolede på alt hvad hun sagde, og jeg fulgte hendes mindste vink, var jeg på vej ud, så købte hendes forældre min loyalitet. Jeg fik dyre gaver for at være hendes veninde! Manipulerende familie! Men en sommer, kom jeg ud af det, og det fik min verden til at bryde ned..

Det har hærdet mig, men det har samtidigt ødelagt mig, jeg fik ikke hjælp den gang, og nu lider jeg under det.. Mange dage ønsker jeg at jeg ikke var her mere, andre dage er gode.. Jeg ved aldrig hvornår jeg får et sammenbrud.

Da jeg skiftede skole gik det for alvor galt. Jeg gik ind i mig selv, så alle som fjender, og turde ikke vise mig selv. Tænk hvis de var som hende?! Jeg klædte mig kun i sort, masser af makeup, skar i mig selv, og hvis jeg fik muligheden så drak jeg. Jeg havde det skidt, men ud af til? Så forsøgte jeg at smile, selvom jeg var et stort "Hjælp mig!" skilt. Jeg forsøgte endda at tage livet af mig selv et par gange!

Det tog et halvt år, før de så mig for hvem jeg var. Jeg fik nogle at snakke med, fik endda venner. Og en kæreste. En kæreste jeg troede jeg skulle dele resten af livet med.

Min hemmelighed er at jeg er naiv!

Jeg troede virkelig han var alt, men jeg fik hurtigt øje for alt andet..

Vi havde datet i et par måneder, da han gjorde det første gang. Slog mig. Jeg troede det var løgn da hans håndflade mødte min uskyldige kind. Hvorfor havde han gjort det? Tja, jeg vidste det aldrig rigtig, men vi havde leget. Kildet hinanden for sjov, og det betalte han tilbage med en lussing. Jeg kunne ikke holde tårerne tilbage, og han forsøgte at kysse tårerne væk, talte mig fra at droppe ham, og vores forhold forsatte.. De næste 2 år. Næsten. For efter jeg begyndte at komme sammen med ham, gav det ham selvtillid, og han blev populær hos de andre piger. I 10. måtte jeg udholde en del timer, for han blev flirtet skamløst med, foran mig, og jeg kunne intet gøre, for det var skuespil, right? Det var det jeg måtte tro. Men han nød det, han nød opmærksomheden, og vores forhold stoppede også hurtigt derefter, efter han havde slået mig igen. Jo tak.

Så hvad gør man så? I min forskuede verden, så drikker man hjernen ud og finder nye venner. Mit problem var at mine venner, var hans venner. Så vi kunne næsten ikke undgå at se hinanden. Og det sårede mig altid når jeg så en ny tøs hænge på hans arm. 

Min hemmelighed er at jeg var en luder!

Jeg var sammen med alle de fyre der ville, jeg kendte ikke ordet nej, og gjorde det uhæmmet. Jeg så mig ikke tilbage, men så heller ikke frem. Jeg var fortabt i en verden af druk, sex og smøger. Og jeg ville ikke ud. Ikke endnu i hvertfald. Jeg levede godt  der, men virkeligheden bankede på, og da jeg blev optaget i en ny uddannelse lagde jeg alt mit lort bag mig. Lavede en ny blank side, og ville begynde forfra. Ny kæreste, ny fremtid, nyt liv. Men hvor længe varede det? 

Jeg havde fået et liv. Dejlig kæreste, sød hund, eget hus og det hele kørte på skinner. Indtil jeg blev syg. Jeg kunne intet og ville intet. Lægen troede ikke på mig, når jeg sagde det var en depression, en depression som en psykolog havde sagt jeg havde.. Efter en kamp på knap 1 år, fik jeg ny læge, som ville hjælpe. Men jeg var for langt nede, og kunne ikke erkende hvad mit egentlige problem var.

Min hemmelighed er at jeg er svag!

Jeg sidder nu, med lort til halsen og med "hvad-gør-jeg-nu?" spørgsmålet summende i mit hoved. Jeg har droppet min vidergående uddannelse, hvorfor? Fordi de spredte løgne om mig, og jeg er elendig til konfrontationer, selvom min læge syntes de er great! Jeg er bare træt, træt af livet og det hele. Jeg sidder bare og venter på at jeg hører fra min kommende arbejdsplads..

Min hemmelighed er at jeg ønsker en fremtid.

Min hemmelighed er at jeg tyer til musik når verden ramler sammen.

Min hemmelighed er at jeg ikke stoler på nogen, ikke engang mine forældre.

 

Hvad er din hemmelighed?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...