Distance please, distance.

Hayley Green lider af Haphefobi, angst for berøring. Indtil nu har familie, terapeuter og venner gjort så meget for hende som muligt, men der mangler en sidste ting, at finde en fyr som kan hjælpe hende de sidste skridt videre.
Hayley er ikke en model og er måske ind i mellem lidt grov, så det kan være svært for hende at finde den fyr som vil tage skridtet videre. Men ville hun turde at indrømme at han er hendes første - i det hele? Og at hun lider af Haphefobi, en angst som måske altid vil ligge og lure under overfladen.

10Likes
72Kommentarer
3996Visninger
AA

3. Sms.

Jeg var midt i de værste lektier da Cassie, min bedste veninde, sendte mig en besked. Den genkendende tone der var hadet og elsket af mine venner, klingede hult igennem mit værelse. Jeg skrev de sidste matematiske udregninger ud inden jeg tjekkede beskeden.

"Hej Hay, jeg ved godt du ikke er så vild med fester, men tror at det her vil være lykken. Jeg inviterer dig derfor med til en fest. I den her weekend, lørdag. Den holdes hjemme ved mig, min kæreste Mathew kommer sammen med Marvin, du ved min bedste ven så kan du også møde ham.."

Åh ja. Da Cassie begyndte at komme sammen med den to år ældre Mathew havde hun også fået hans bedste ven til bedste ven. Og ifølge Cassie skulle bedste venners bedste venner møde hinanden, og nu hvor hun snart havde kendt Mathew og Marvin i et år, så manglede jeg at møde dem begge to ordentligt.

"Udover Mathew, mig og Marvin kommer Lars og David, samt Hans. Det ikke nogen du har mødt men de er søde. Håber altså virkelig du kommer Hay, det ville være skønt. Også selvom du ikke må få alkohol på grund af det angstdæmpende medicin, for det er du vel stadig på. Er du ikke?

Nå. Til din orintering så skal du komme klokken halv syv, være lidt ordentlig klædt. Så ingen ødelagte og stinkende hunde-hest bukser! Du skal overnatte her og jeg fortæller ingen af fyrerne om dit lille handicap. Det skal nok blive en god aften. Knus og kram Cassie!<3

Jeg sukkede lidt for mig selv. Hunden på sengen brummede, den rejste ørerne let og så på mig med nysgerrige øjne. "Mor?" med lidt overanstrengt bevægelse kom jeg op fra gulvet. Den hårde computerpude som blev brugt til et slags mini skrivebord lå overfyldt med lektier op. Det var onsdag idag, lidt sent at få information men det skulle nok gå, jeg plejede at kunne presse tingene lidt sammen, ihvertfald for Cassie's skyld.

Med slæbende skridt gik jeg ud i køkkenet, Lucca brokkede sig lidt, for så at hoppe ned af sengen og følge bagefter mig. Min mor stod i køkkenet, hun var ved at lave aftensmad. Efer Chris var kommet på efterskole var det egentlig kun mig og hende som var i huset. Min far Hans Ole, døde omkring et år efter min bror og jeg's fødsel. Jeg betragtede i et stykke tid min mor. Hun stod i det okkerrøde køkken som egentlig så mest orange ud, det lille spisebord som vippede lidt med de fire stole pænt sat omkring stod midt i køkkenet. Vi bor på en gård, fire kilometer fra en større by hvor der ligger en skole op til niende klasse, mens der to kilometer fra os ligger en lille landsbyskole med klassetrin op til syvende, men efter jeg flyttede har de kun seks klassetrin.

"Mor, Cassie vil gerne have mig med til en fest. Her på lørdag."

Der gik lidt tid før min mor svarede, imens hun tænkte betragtede jeg hende. Min mor var en stærk kvinde, trods de niogfyrrer år, gik hun stadig ind som den sejeste mor. Hendes hår var ved at blive grå, men endnu ikke så meget, det var kort, nærmest grydeagtigt. Hun havde de flotteste isblå øjne der på trods af farven altid var varme og milde. Tit tænkte jeg på at det må have været hårdt at stå alene med to børn da min far døde i en trafikulykke, men på den anden side var jeg også glad for hun ikke havde valgt at finde en ny mand vi skulle forholde os til. Den hundredeenogtrescentimeter,  lille runde krop af min mors vendte sig om med et smil, den manglende fortand som var blevet slået ud under et skøjteløb da min mor var seksten var blevet skiftet ud med en ny, mere hvid tand.

"Det må du gerne Hayley. Men ingen alkohol så længe du tager de angstdæmpende piller." Hun pegede på mig med den tomatsovs indsmurte træske. Min mor er gammeldags, opvokset med en højtråbende far og en mor som var vant til at få nogen engang i mellem. Hun var den yngste ud af en børnflok på fem, fire piger og en dreng. Ligesom min far, bare de var syv søskende og de seks var drenge og den ene var en pige.

Et smil gled over mig da jeg tænkte på de historier jeg havde fået fortalt af min stadig levende farmor. Faktisk, nu hvor jeg tænker over det, er der mange i min familie der er døde. Mine mors forældre er døde, begge i uheld, de eneste tilbage levende er hendes to mostre og en tante som vi ikke rigtig taler med. På min fars side er min farfar død, og den senere papfarfar også. Min far var den første af flokken som døde, senere er der død tre mere, så der er kun tre tilbage fra min fars side tilbage bestående af to onkler og en pillespisende tante.

Min familie er ikke dydsmønstre, men de er dog min familie. Jeg så videre rundt i vores hus. Køkkenet  okkerrødt, flot, varmt indrettet med lyse fliser og varme i gulvet. Vores stue var retanglet, træls at indrette. To  stole og en læder sofa samt et lille sofa bord stod foran det store fladskærms tv, ved siden stod den store grand danois kurv som Luca brugte, i hjørnet stod et skab fyldt med mors arveporcelæn. På den anden side af fjernsynet var det store egetræsbord som vi spiste ved når der endelig var gæster. I hjørnet stod mors stationær computer, som egentlig kun blev brugt til at spille spil på når hun loggede på facebook. Langs den væg hang en opslagstavle og ved den gik en dør ind til min mors værelse, som hun brugte som hvile og opbevaringsrum. I hjørnet gik døren ind til mit værelse, som man ikke kunne se fra bueningen hvorfra man kunne se lige ind i stuen, buen var blevet sat op for at få køkkenet til at virke større end det var.

Mine vægge var grønne, jeg havde med farvekridt udfoldet mig kreativt så der var tegninger af alt fra bomber til enhjørninger. En bogreol med mine bøger, en blå kiste til mine bælter, nioghalvfems præcist. En kassereol hvori jeg havde de mærkligste ting, hjørneskrivebord, lille tv til min playstation, en kurv til Lucca midt på gulvet. Fra mine vinduer kunne jeg se  op i marken hvor vores heste gik.

I køkkenet er en rød dør, som ikke har det så godt længere, fra den komme man ud i vores gang, en hvid hoveddør til højre er flugtvejen. Til venstre går en trappe op til overetagen hvor min bror har værelse længst inde, mellemgangen som er Chris' private opbevarings rum. Det yderste rum er vores sadelrum, her hænger alle sadler og læder ting til vores dyr. Også er der udekammeret eller pulterkammeret hvor skatte fra tidligere ejer af ejendommen og mor gamle ting står. Nede af trappen med en firkantet buening, er vores baggang, til højre er døren til badeværelset som også er okkerødt og varmt. I baggangen står alt vores beskidte fortøj, der er skabe til lidt af hvert. Fra baggangen er en dør med hundelem som går ud i værkstedet hvor i  fra en stor jerndør kan fyrrummet findet. To porte er flugtudgange derfra. Hvis man står i døren fra baggangen ud til værkstedet så til højre, er en port som går ned til stalden hvor hestene er, der er otte bokse, den ene bliver brugt til træpiller som fyret fodres med. Overfor den er et vand og foderrum. Der er to porte i hver deres ende af stalden, den ene er slidt og rødmalet og vender mod nord, den fører ud til møddingen. I den anden ende, inden man når den sidste port, er en rød dør, som er åbningen til hundegården hvor Lucca's hundehus står. Den anden port er nyere og mere frisk og bliver brugt til at lukke hestene ind og ud af, samt til den ikke færdige ridebane.

"Hay. Du falder i staver." Chris prikkede let til mig, for så at gå videre.

Til forskel fra mig, er Chris høj og tynd, har et uhyggeligt temperament, men ellers en super rar tvilling bror.

"Du sagde noget om en fest?" Han satte sig på en af stolene i køkkenet, de blå øjne han havde arvet efter mor så ligegyldigt på mig. "Ja. Hos Cassie." Jeg smilte. Han lignede min far uhyggeligt meget af de billeder jeg havde set af ham som dreng. Samme brune, tykke hår der altid var kortklippet, men han havde ikke fars grå-grønne øjne, dem havde jeg. Lucca brummede da Chris kløede hende bag øret, "Du ringer bare søs, så fyrer jeg op under for Jog'en og henter dig. Også banker jeg den fyr som har gjort dig skide bange!" Han smilte et hvidt smil.

"Tak Chris."

Han fandt en cigaretpakke i lommen, røde LA korte. Mor daskede til ham med et viskestykke. "Udenfor med det griseri." Hun sendte ham et smil, som han gengældte, uden videre suk forsvandt han ud af den røde dør.

Jeg gik ind på værelset igen, for at svare Cassie.

"Hej Cassie. Jeg kan godt komme lørdag aften klokken halv syv. Ja, jeg er stadig på de angstdæmpende piller så ingen alkohol til mig. Men det går nok også. Alkohol gør angsten værre.

Må jeg tage Lucca med? Og skal jeg medbringe noget andet end mig selv og cola? Udover udstyr til at sove med?

Men jeg kommer altså. Vi ses lørdag halv syv.

Knus Hay."

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...