More than this - One Direction

Alyssa, Harry, Liam, Niall, Louis og Zayn har kendt hinanden hele livet. De er bedste venner og støtter hinanden gennem alt.
Men bliver venskabet til mere end bare et venskab mellem nogle af vennerne på deres årlige sommerferien sammen?

82Likes
122Kommentarer
12032Visninger
AA

11. Kapitel 10

Dagene gik. Langsomt. Jeg snakkede med Harry flere gange om dagen. Jeg savnede ham så utrolig meget. Jennifer og jeg var blevet ret gode veninder. I starten følte jeg det mest som om hun kun ville være venner, fordi jeg datede Harry, men eftersom jeg snakkede mere og mere med hende blev bedre og bedre veninder. En dag tog hun mig med ind til byen for at shoppe, og komme lidt væk fra alle lektierne. Dem var der virkelig mange af. Vi havde det virkelig sjovt sammen, og en gang i mellem når vi glemte alt andet var det som om vi havde kendt hinanden siden vi var små. Vi gik ind i en lille kiosk for at købe tyggegummi. Jeg skulle altid have noget tyggegummi på mig. Jeg elskede det virkeligt. Vi stod og kiggede på nogle af sladre bladende ved disken da jeg fik øje på en overskrift og et billede der fik mit hjerte til at gå i stå. ”Harry Styles kysser med x-factor vært Caroline Flack” og under teksten var et billede der fyldte hele forsiden af magasinet, et billede af Harry som stod klistret sammen med Caroline. De havde engang været rigtig tætte, men så var de ikke sammen mere og jeg troede virkelig han var kommet videre. Billedet her var et bevis på at han langt fra var videre. Var jeg så bare hans trøst? Jeg kom tilbage til virkelig heden da jeg hørte Jennifer(vil kalde hende Jen fra nu af, da det er nemmere at skrive) sige: ”OMG! Søde, kom vi gå” Og hun trak mig med ud af kiosken. Jeg stirrede tomt frem for mig. Hvordan kunne han. Han sagde han elskede mig. Jeg tror aldrig jeg ville kunne bære at høre hans stemme igen. Nej, faktisk ville jeg ønske han var her så jeg kunne slå ham og så aldrig se ham igen.

Lidt senere den dag sad jeg på mit værelse. Jeg sad i sengen og stirrede ud i luften. Musikken spillede, men ikke One Direction, jeg kunne ikke tåle at høre det lige nu. Højtalerne spillede Someone Like You med Adele. Ikke fordi jeg rigtig hørte efter, jeg var helt væk i mine tanker. Jen havde fulgt mig hjem lige efter episoden i kiosken, jeg havde ikke spist aftensmad eller snakket med nogen i huset. Min mobil begyndte a vibrere på mit natbord og jeg drejede dovent hovedet for at se hvem det var. ”Harry” stod der og et billede af den mest perfekte dreng fylde min skærm. Jeg tøvede lidt, men tog den så.

 

Mig: Hvad?!!

 

Det var det eneste jeg kunne sige, det lød vidst lidt koldt.

 

Harry: Hej smukke, noget galt?

Mig: Ja Harry! Selvfølgelig er der noget galt! Tror du ikke sladder bladende har sladder var hele verden!? Jeg har set billeder af dig og Caroline! HVORDAN KUNNE DU!?

 

Der var stille et kort øjeblik

 

Harry: Hvad snakker du om…?

Mig: Du ved jo godt hvad jeg snakker om!

Harry: Hør-

 

Han nåede ikke længere før jeg afbrød ham:

 

Mig: Jeg gider ikke snakke om det over telefonen! Du er bare for meget! Jeg fatter slet ikke hvordan du kunne gøre det! JEG HADER DIG!

 

Jeg skreg nærmet det sidste og lagde på og smed mobilen fra mig og begravede mit ansigt i puden. Tårerne strømmede allerede ned af mine kinder. Jeg græd mig selv i søvne. Faktisk er jeg ikke ret sikker på at jeg fik ret meget søvn. Jeg var smadret næste dag. Heldigvis var det lørdag, så jeg kunne bare ligge i sengen hele dagen. Hvilket jeg også helst havde lyst til.

Da klokken blev 14.11 besluttede jeg mig for at gå en tur. Jeg kunne alligevel ikke bare ligge stille hele dagen. Jeg gik lige i bad og tog min sorte One Piece på. Lagde noget hurtigt mascara og satte mig hår op i en hestehale. Virkelig dovent – jeg ved det, men jeg orkede ikke lige andet. Jeg gik nedenunder og åbnede køleskabet. Min morgenmad – ja meget sen morgenmad, men jeg havde ingen appetit tidligere – endte med at blive en smule yoghurt og et æble. Jeg gik hen til døren og tog mine sko og min jakke på. Da jeg åbnede døren stod Harry der. Jeg fik sådan et chok at jeg sprang tilbage ind i huset. ”Hvad laver du her!?” Skreg jeg, faldt så lidt ned og smækkede døren i hovedet på ham inden han nåede at svare. Hvad tænker han på? At komme her nu! Det bankede på døren og jeg åbnede den og stirrede vredt på ham. ”Hvad vil du her?” Spurgte jeg skarpt. ”Undskyld Al…. Vær sød at lytte til min forklaring…” Jeg kiggede bare på ham uden at sige noget og han fortsatte: ”Drengene tvang mig med ud og feste fordi jeg havde været så trist over ikke at have dig i nærheden længere…. Vi blev alle rimelig fulde, især mig, og så var hun der bare! Og hun kyssede mig! Det gik så stærkt at jeg ikke nåede at tænke. Men jeg skubbede hende fra mig! Åbenbart ikke hurtigt nok så paparazzierne ikke fik nogle billeder! Jeg sagde at jeg altså var videre og at hun skulle lade mig være, og at jeg elskede dig… Og efter at have snakket med dig i telefonen i går tog jeg et fly så hurtigt jeg kunne…. Jeg ville sige undskyld til dig, ansigt til ansigt…. ” Han sluttede sin lange undskyldning med et suk og kiggede bedrøvet på ham. Jeg kunne ikke bare sådan tilgive ham… Kunne jeg? Men.. Jeg elskede ham jo stadig. Hvad skulle jeg gøre!? ”Alyssa… Jeg elsker dig jo.. Vær sød at tilgive mig, det skal aldrig ske igen…” Jeg stod stadig bare og kiggede på ham uden at sige noget. Hvad skulle jeg sige? Kunne jeg bare sådan stole på ham igen? Hvis jeg nu bare tilgav ham, ville han så tage hjem igen. Jeg havde sådan savnet, han kunne ikke rejse med det samme. ”Al?” Jeg rystede på hovedet og kom tilbage på jorden. ”Harry….” Begyndte jeg. Jeg kiggede ned i jorden, tog en dyb indånding og kiggede op på ham og ind i hans øjne…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...