The Road To Fame, Through A Celebrity ☆ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jan. 2012
  • Opdateret: 10 mar. 2012
  • Status: Færdig
Da Felicias mor døde ulykkelig, ville Felicia ikke ende som hende. Hun tager så kampen op, for at fuldende hendes egen store drøm. Hun bliver opdaget af en speciel person, vil personen fuldende hendes drøm. Hvis ja, så støder hun tydeligvis på nogle bump, på vejen til berømmelse...

69Likes
243Kommentarer
14654Visninger
AA

30. På scenen for første gang

Felicias synsvinkel – nogle timer efter

”Felicia, er du der?” spurgte Justin og kiggede undersøgende på mig.

”Ja, undskyld,” svarede jeg. ”Hvad var det du spurgte om,” spurgte jeg hurtigt og rettede opmærksomheden mod ham.

”Ikke noget alligevel.. Men glæder du dig til koncerten? Det bliver jo din første koncert,” sagde han og smilede stort. Mens jeg bare kiggede lidt uroligt på ham. Jeg havde det fint med, at danse foran nogle folk, men jeg ved ikke hvordan jeg ville klare, at stå foran tusinde af teenager. ”Felicia, du behøver altså ikke være nervøs,” sagde Justin beroligende. Jeg kiggede bare skeptisk på ham.

”Justin, det kan du sagtens sige. Du har jo sikkert prøvet, at være på scenen i lang tid,” svarede jeg uroligt.

”Felicia, jeg er sikker på, at du vil klare dig godt. Når du først kommer ud på scenen, så vil din nervøsitet smutte, og du vil bare fyre den af på scenen,” sagde han selvsikkert og smilte.

”Hvis du siger det..” sagde jeg lavt og en smule usikkert tilbage.

 

Justins synsvinkel

I de sidste timer havde Felicia været helt nervøst og hun havde haft det helt nervepirrende ved tanken om, at hun skulle på scenen. Hun troede tydeligvis, at hun faldt eller gik ind i en af de andre dansere imens de dansede på scenen. Jeg havde sagt til hende massere gange, at det garanteret ikke ville ske, men hun var stadig en hel del usikker på det. Jeg troede bestemt ikke, at Felicia ville være så nervøs, ved tanken om at, hun skulle danse på scenen. Hun havde vist sceneskræk.

”Jeg tør ikke gå der ud alligevel!” sagde Felicia i panik og skulle lige til at gå, men jeg greb hurtigt fat i hendes håndled. Jeg vidste, at jeg måtte finde på noget hurtigt. Der var jo kun fem minutter til vi skulle på scenen!

”Felicia, rolig nu,” begyndte jeg med. Jeg fik vendt hende om, så hun kiggede direkte ind i mine øjne. ”Træk vejret og tag en dyb indånding og pust ud igen, okay?” sagde jeg beroligende og slap hendes håndled. Hun tog en dyb indånding og pustede roligt ud igen. ”Felicia, du skal nok klare dig. Hvis der sker noget, så står jeg ved din side lige med det samme,” sagde jeg og tog blidt fat i hendes hænder.

”To minutter!” blev der råbt. Felicia blev straks ufokuseret og bed sig hårdt i læben, mens hun lukkede øjnene stramt i.

”Felicia.. Jeg skal nok være ved din side, hvis der sker noget, men det tror jeg ikke der gør,” sagde jeg. ”Du har jo øvet de her danse tusindvis af gange og du kunne det før de andre. Du har jo næsten øvet hver dag. Du skal ikke være bange, når du først kommer derud, så skal du bare fokusere på dansen. Jeg ved du også danser for din mors skyld, ikke sandt?” spurgte jeg forsigtigt, mens jeg blidt nussede hendes hænder, for at afslappe hende.

 

Felicias synsvinkel

Jeg nikkede lidt overrasket. Hvordan vidste Justin, at jeg gjorde det her delvis, fordi min mor aldrig havde fået hendes drøm til virkelighed. Jeg danser ikke kun på grund af hende, men også mig selv. Dans var jo min passion. Jeg ville så gerne opfylde mig og min mors drøm. Hun havde været så dybt ulykkelig, fordi hun aldrig havde fået det liv hun ville, men hun sagde da, at hun aldrig fortrød mig. Men hun lærte mig, at jeg altid skulle tro på min drøm uanset hvad. Jeg var nød til at kæmpe for det, det vidste jeg godt. Problemet var bare, at jeg havde en kraftig sceneskræk!

”Og jeg ved, at din mor også ville være danser og hun elskede at danse,” sagde Justin. Kunne han stadig huske det? ”Men når du kommer ud på scenen, så vil du også fuld ende din mors drøm. Gør hende stolt, men gør det ikke kun for hendes skyld. Gør det for din egen skyld. Imens du er ude på scenen, så skal du bare nyde det. Jeg er sikker på at din mor ville være rigtigt stolt af dig. Lev din drøm ud. Jeg ved du ikke vil fortryde det,” sagde Justin sødt og smilede beroligende til mig. Et smil udfoldede sig stort på mine læber. Jeg slap hans varme hænder og ’overfaldt’ ham i stedet med et stort kram. Hvor var han sød. Jeg ville aldrig have haft modet på, at gå ud på den scene, hvis det ikke var for Justins søde ord. Han var der virkelig for mig, da jeg havde brug for ham allermest.

”Ti sekunder!” blev der råbt, men jeg blev ikke nervøs af det. Om et lille øjeblik, så skulle jeg nemlig ud og leve drømmen ud for mig og min mor. Vi havde stadig armene om hinanden selvom, der var så kort tid tilbage. Han trak sig lidt væk og fandt mine øjne og kiggede dybt ind i dem.

”Nu!” blev der råbt. Justin kiggede på mig og så satte han hans bløde læber blidt på min kind, så den brændte helt af berøringen af hans læber. Samtidig løb en varm følelse igennem min krop.

”Held og lykke!” sagde Justin hurtigt efter han havde kysset mig på kinden og løb så ud på scenen.

 

Justins synsvinkel

Jeg gik backstage, for nu var koncerten slut. Det var dejligt endelig, at komme på scenen igen og føle glæden, som mine fans altid gav mig.

”Scooter, ved du hvor Felicia er?” spurgte jeg hurtigt, da jeg lige var gået over til ham.

”Har dig og Felicia noget eller hvad? Du er da hurtig til at spørge,” sagde Scooter med et drilskt glimt i øjet og smågrinte.

”Bare glem det,” sagde jeg hurtigt og rullede øjne af ham. Han var da til ingen hjælp!

”Justin, hun er nede i rum tre med de andre dansere, hvis du har så meget brug for, at se hende,” sagde Scooter så og grinte. Jeg sukkede bare af ham og begyndte, at gå ned mod rum tre. Det lå tæt på mit omklædnings rum, så jeg vidste godt hvor det lå.

 

Felicias synsvinkel

”Så hvordan var det, at være på scenen for første gang?” spurgte Alexis imens vi var i gang med, at skifte til noget normalt tøj.

”Det var så fedt! Jeg aldrig har haft det så godt! Jeg følte mig virkelig hjemme på den scene, det bliver i hvert fald ikke sidste gang!” udbrød jeg begejstret. Det var virkelig fedt, at danse på scenen foran det store publikum. Selvom de nok så mest på Justin, så havde jeg virkelig følt en glæde fra top til tå, da jeg havde levet drømmen ud på scenen.

”Hvornår er næste koncert så?” spurgte jeg optimistisk, da jeg havde fået den hvid top på.

”Rolig nu! Den er allerede i morgen,” svarede hun hurtigt og grinte lidt af mig. Smilede jeg virkelig som en idiot nu eller var det bare mig? ”Jeg gætter på, at dans betyder meget i dit liv, ikke?” spurgte Alexis, selvom hun udmærket vidste svaret. Jeg nikkede ivrigt og fik taget mine lårkorte shorts på. Da vi havde gjort os helt klar låste vi døren op og gik ud. Jeg kunne straks se Justin sidde op af væggen imens kiggede han sikkert på hans Twitter på hans mobil. Typisk!

”Bare gå over til ham! Jeg skal alligevel hen til vores bus og pakke lidt ud,” hviskede Alexis i mit øre, da hun kunne se jeg kiggede over på ham. Før jeg kunne nå, at sige noget til Alexis smuttede hun allerede og så stod jeg alene tilbage med Justin, som ikke havde opdaget mig endnu...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...