The Road To Fame, Through A Celebrity ☆ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jan. 2012
  • Opdateret: 10 mar. 2012
  • Status: Færdig
Da Felicias mor døde ulykkelig, ville Felicia ikke ende som hende. Hun tager så kampen op, for at fuldende hendes egen store drøm. Hun bliver opdaget af en speciel person, vil personen fuldende hendes drøm. Hvis ja, så støder hun tydeligvis på nogle bump, på vejen til berømmelse...

69Likes
243Kommentarer
14649Visninger
AA

24. Ny Turne bus

Justins synsvinkel – Fem dage senere

”Har i lært dansene til koncerterne?” spørger jeg og lægger nogle ting ned i hendes taske. Lige nu hjælper jeg hende med, at pakke hendes sidste ting, fordi vi skal begynde på koncerterne og så skal vi køre med bus. Mig og Felicia havde været meget sammen de sidste par dage, når vi havde tid til det. Vi skulle jo begge øve hårdt på de sidste ting vi skulle lære – hende med dans og mig med stemmen. Der var en ting, som jeg ikke rigtig kunne få ud af hovedet. Følelsen blev ved med, at gentage sig, dér hvor Felicia og jeg kyssede. Jeg elskede den følelse. Jeg ville ønske jeg var mere end venner med Felicia, men jeg har stadig Selena, men hende vil jeg slå op med, når jeg er sammen med hende på et tidspunkt.

”Ja, det gjorde vi for to dage siden,” svarer Felicia tilbage og afbryder mine uendelig lange tanker.

”Men vi skal jo lære flere danse igennem turneen,” siger Alexis. Alexis er også en meget sød pige og en af Felicias rigtig gode venner. Felicia blev lidt trist, da hun skulle flytte fra de andre dansere, men Felicia har da sagt til mig, at hun glæder sig til at bo sammen med mig. Jeg kunne kun sige i lige måde til hende.

”Så nu er jeg vist færdig med, at pakke. Skal vi smutte?” spørger Felicia med glæde i stemmen, der var også lidt meget, at pakke. Jeg nikker smilende til hende og tager hendes ene kuffert.

”Farvel Alexis. Jeg vil komme til at savne, at bo i samme hytte som dig,” siger Felicia vemodigt og smiler et lille smil til Alexis.

”Jeg vil også komme til at savne, at bo i samme hytte som dig, men vi ses nok i morgen,” svarer Alexis og giver Felicia et langt kram.

”Ja, men vi ses,” siger Felicia hurtigt og smiler lidt til hende. Derefter tager hun den anden kuffert, fordi jeg holder hendes anden. Vi går ud af træhytten og går over mod en anden bus. Vi skulle bo i en ny bus, da vi havde opdaget, at Scooter havde bestilt en bus med alt for få sovepladser. Scooter har nu bestilt en bus til, som mig og Felicia skal bo i. Mine andre venner kommer på et senere tidspunkt og så skal de også bo sammen med os. Imens skal min mor, Scooter, Kenny og Usher bo i bussen sammen med Felicia og mig.

”Wow.. Er det den bus vi skal bo i?” spørger Felicia og kigger fascineret på bussen. Bussen var også blevet en større og blevet tunet ret flot op.

”Ja, det er det vist,” svarer jeg glad. ”Pas på trappetrinnet,” siger jeg og smågriner lidt. Jeg kan huske, at første gang hun skulle begynde på turneen, så faldt hun på trappetrinnet, og så kom jeg hende til undsætning.

”Meget morsomt,” svarer hun sarkastisk, men kan ikke lade vær med, at undslippe et lille grin. Det grin jeg elskede. Vi går ind i bussen og lader lige kufferterne stå, så vi kan kigge os omkring. 

Bussen er ikke indrettet som den anden, fordi i den her bus er der indrettet seks mini værelser. I den anden var der kun et værelse. Der også kun et badeværelse, men det var fint nok. Et lille mini køkken og spisebord var der også plads til. For enden er der en stue, som der var i en okay størrelse. Den her bus var da meget bedre end den anden bus.

”Det her er vist vores værelse,” siger jeg, da jeg ser en seddel på døren med vores navne på. Vi åbner døren og går ind. Det var en smule større end det sidste, men her er der et fladskærm, som hænger på væggen og en dobbeltseng. Der er også en kommode til vores ting og sager.

”Hvor længe skal vi så bo her? Skal vi være her hele turneen?” spørger Felicia og sætter sig på sengen.

”Det skal vi nok, undtagen lige, når vi skal bo på hotel,” svarer jeg.

Efter aftensmaden satte vi os i sengen.

 

”Hvad skal vi lave?” spørger Felicia og lader sig falde ned i sengen.

”Vi kunne sætte en film på,” svarer jeg. Et smil breder sig på Felicias læber, også nikker hun kort. ”Er det okay, hvis det er en gyser,” spørger jeg og kigger på hende.

”Øhm.. Det er fint nok. Jeg tror ikke jeg har prøvet, at se gyser så tit. Er det meget skræmmende?” spørger hun usikkert.

”Nej, den her er nok ikke så uhyggelig,” siger jeg. Jeg har set den film mange gange, så den var ikke så skræmmende for mig, men jeg ved ikke med Felicia. Ej, okay- Jeg ved hun bliver lidt bange for filmen, mon ikke det bliver en fordel for mig?

Vi havde allerede skiftet til nattøj, så nu sad Felicia allerede under den dyne vi havde fået til sammen. Jeg sætter filmen på og sætter mig ved siden af Felicia og lader dynen komme lidt over os.

”Er du sikker på den ikke er så uhyggelig?” spørger Felicia nervøst, da filmen skal til at starte. Jeg finder hurtigt frem til hendes hånd og smiler betryggende til hende.

”Bare rolig. Jeg skal nok passe på dig, hvis du bliver bange,”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...